Prøv avisen

Ærø - den lille søfartsnation

At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

På Ærø drejer alt sig om havet, om at bevare og om at holde skindet på næsen. For ærøboerne vil så gerne være lidt flere

Der er noget kaptajn Haddock over den 64-årige Erik Kromann, der leder det imponerende søfartsmuseum i Marstal. Han bander ikke, men ellers er det "splitte mine bramsejl" over hele linjen. Han drejer ikke til venstre, men om bagbord, tager ikke ting ned, men "rigger af". Og selvom det er 30 år siden, han sidst sejlede på de store have, er han med søfartsmuseet alligevel om bord dagligt med seks mand "på hyre", som han siger.

Under hans ledelse er hjertebarnet vokset flere hundrede procent siden 1980, og som overalt på Ærø har frivillige ikke blot doneret hovedparten af de udstillede ting, 10 frivillige er også fast knyttet til museet som omvisere, i bogsalget, og hvor der ellers er brug for dem – mange af dem er også med i den 25 mand store Marstal Småborgerlige Sangforening, hvor optagelseskravet ikke er en smuk baryton, men en søfartsbog. Måske bliver sangen bedre af en Riga-balsam, som er nationaldrik både i Letland og i Marstal – i den danske udgave fortyndes "medicinen" med snaps, men selv fortyndet kurerer den alt fra lus til kærestesorg, hedder det.

Forfatteren Carsten Jensens roman fra 2006, "Vi, de druknede", har været med til at gøre Marstal lige så kendt uden for Ærø, som 1700-tals-embedsmandsbyen Ærøskøbing er det på grund af de smukke, fredede huse, hvor roser og stokroser på denne årstid kliner sig op ad bindingsværket.

Det er søfarten, der har gjort Ærø til en ø, der er åben for omverdenen. Der er vand hele vejen rundt, og overalt bor der aktive og pensionerede søfolk, shipping-ansatte, redere, fiskere og værftsarbejdere. Hertil kommer navigationsskole og hf-søfart. Derfor går der blandt øsamfundets knap 7000 indbyggere lige så megen snak om forholdene i Det fjerne Østen som om naboen.

Udsynet er måske også årsagen til, at ganske få ærøboer siger, at alle tilflytterne vander tradition og historie ud. Snarere mener de, at de nye, energiske – børnefamilier og efterlønnere – hjælper med at holde det ved lige med interesse og med talløse projekter fra sæbekasseløb i efterårsferien til store, årlige operaforestillinger på Søbygaard.

Der kommer også drømmere til, som vil købe hus og etablere et stort wellness-center for 600.000 kroner. Enten rejser de hurtigt eller finder jordforbindelsen. Måske ved hjælp af erhvervskonsulent Maja Wenzel Ørum-Nielsen, der i kraft af sin universitetsgrad i filosofi er fantastisk til at hjælpe nytilkomne med erhvervsplaner, der indeholder meget mere end skatte- og momsbestemmelser. Hun er, ifølge sin chef, Turist- og Erhvervschef Carl Jørgen Heide, fantastisk til enten at gå efter drømmen eller tale dem fra den og få dem til at søge anden beskæftigelse på øen.

"Der er drømme, der har bedst af at forblive drømme," siger Maja Wenzel Ørum-Nielsen, der i parentes bemærket er gift med Rise Bryggeris administrerende direktør.

Ellers vil Ærø meget gerne have flere indbyggere. Planen er, at 10 nye familier skal flytte til Ærø inden 2012. Og Ærø-boerne henter dem selv og kører dem i busser fra København til Ærø, hvor den nye bosætnings- og integrationskonsulent for nytilflyttede viser rundt og uddeler "Ærø-kufferter" med professionelt udførte blade med historier om øboer, der både arbejder på øen og pendler.

Driftsleder Henrik Frederiksen på Søby Værft i øens vestlige ende – få kilometer før det, der må være en af verdens mest spektakulære golfbaner med havet til tre sider, lærkesang og klubhus i et fyrtårn – er en af tilflytterne. Fra Nordjylland, hvor han for fem år siden sagde farvel til et pendlerjob i skjorte og slips hos A.P. Møller.

Ind kom i stedet sikkerhedshjelm, smånusset T-shirt og et liv med familien hver dag. Hans kone, der oprindeligt er fra Hirtshals, arbejder på Ærø Kommunes tekniske forvaltning. Parret er meget glad for øen, men for Vesterhavs-vante er vandet omkring Ærø nok ikke helt for hav at regne.

"Søby Værft er ?dem, vi kalder de rigtige penge?, modsat den offentlige støtte til de mange skoler og sygehuset," som sognepræst i Søby og Bregninge Agnes Haugaard siger.

Værftet er etableret i 1931. Frem til 2008 var virksomheden i fire år i træk udnævnt som en af dagbladet Børsens gazelle-virksomheder. Her er et af kriterierne, at virksomheden mindst skal have fordoblet sin omsætning i løbet af et år.

Søby Værfts stifter omdannede for år tilbage værftet til en fond. Fondens formål er at bevare arbejdspladser på Ærø. Der er 100 mennesker fastansat på værftet, og man plejer at sige, at en virksomhed holder liv i lige så mange andre arbejdspladser i form af underleverandører og serviceerhverv.

"Vi er ramt på samme måde som alle andre udkantsområder. Men noget af det, der giver en voldsom skævvridning konkurrencemæssigt, er, at vi på grund af branchen og postnummeret ikke kan få kreditforeningslån, men må tage almindelige banklån eller kassekredit," siger Henrik Frederiksen, der kun skal bruge lidt mere end en hånd for at tælle, hvad der er tilbage af værfter i Danmark.

"Vi klarer os dog meget godt med faste kunder, men det er første gang, vi nu har ansat en person alene til at finde nye opgaver. Den nye dok er fra sidste år, og vi har også bygget ny administrationsbygning. Det sidste, der mangler, er skiltningen," siger han med et lunt smil. Han ved godt, at vi har set alle rum i bygningen for at finde frem til ham.

Kristeligt Dagblad forlader støjen, tjæren og tørdokkerne – som værftet sparer sammen til en endnu længere og dybere af – og kører mod Bregninge og sognepræst Agnes Haugaard.

"Ærøboerne er ligesom færinger," siger præsten, der selv er halvt færing og kom til Ærø for 15 år siden.

"De siger alting ligeud, og så kan man tage den!"

Fra kirkegården er der udsigt ned i præstegårdens store have, som nærmest har karakter af en indbydende, sval park med en fredet taksallé og en kæmpe kinesisk vandgran. På kirkegården ligger blandt andre kirkekunstner Sven Havsteen-Mikkelsen begravet under et væld af lange lavendler og liljekonvaller, og om foråret blomstrer først påske- og siden pinselijler. En symbolik, der er til at få øje på, selvom mange turister, ifølge Agnes Haugaard, mener, at det bør ordnes lidt pænere.

Bregninge er udnævnt til Danmarks første "blomstrende landsby", hvilket handler mindre om havevandringer end om sammenhold, aktiviteter og omsorg for hinanden.

Lige ved siden af ligger "Den grønne gren" med økologiske produkter, pensionat og café. Det grønne, det vedvarende og det økologiske er også et af Ærøs varemærker. Ved Marstal står et af verdens største solvarmeanlæg, som forsyner 30 procent af Marstals indbyggere med varme. Der er lignende mindre anlæg ved Rise og Ærøskøbing. På sydøstsiden af Ærø står tre 100 meter høje vindmøller, der klarer strømmen for lidt over halvdelen af øens beboere.

Og så er der en race, der er ved at blive mangfoldig på Ærø: teologer.

Ifølge Agnes Haugaard er der ud over de fem præster tilknyttet øens seks kirker også en syv-otte andre teologer på øen. En af dem er Doris Ottesen, som sammen med husbond, dr.theol. Viggo Mortensen nu har påbegyndt den tredje sommer på Ærø.

"Jeg har haft en livslang drøm om at bo på en ø og at bo i et gammelt hus. Jeg synes, en ø er attraktiv, fordi den er et intakt samfund. Man er ikke bare på gennemtræk," siger Doris Ottesen, som med Gammelgårds bindingsværk har fået alle ønsker opfyldt.

"Her bliver sladret meget, men sladder er omsorgens anden side. Og det er bare mere synligt her end andre steder. Men her er et fantastisk sammenhold og en helt utrolig mængde aktiviteter," siger hun og remser hurtigt fire op, som ægteparret var til i weekenden.

Under den konstante summen af søfart, vedvarende energi, enestående natur og de mange aktive mennesker summer det også til en vis grad af usikkerhed.

Sygehuset, øens største offentlige arbejdsgiver, har været truet af lukning. Det samme har navigationsskolen. I begge tilfælde står ærøboerne sammen og har vundet hidindtil. Modsat i øvrigt, når det gælder, hvilke(n) by(er), der skal aflevere færgeforbindelse. Ifølge øens tidligere borgmester Jørgen Otto Jørgensen er der ingen støtte til færgeselskabet, så længe der opretholdes fire færgeforbindelser. Det betyder, at det koster en bondegård at komme med færgen – over 1000 kroner for en familie på fire, som har bilen med.

Hvis det hele ramler for en virksomhed – privat eller offentlig – falder rigtig mange med. Og så vil der blive endnu flere huse til salg, end der er i forvejen. Især i den vestlige ende. Eller som Agnes Haugaard udtrykker det: "Det er ligesom i Jylland: Man arbejder i Grenaa, men bor i Ebeltoft. Her arbejder man i Søby, men bor i Ærøskøbing."

Selvom Ærø med næsten 7000 indbyggere er en forholdsvis stor ø,er den ikke usårlig.

Lige i denne weekend bliver Riga-balsammen fundet frem, og bekymringerne gemt væk. For der er grolle-fest i Marstal. "Grolle" er ærøsk for gråspurv, og marstallerne blev kaldt havets gråspurve, fordi de var overalt.

Da er Kristeligt Dagblad væk, beriget med den viden – blandt andet – at en brig er en to-mastet fuldrigger.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen
At træde af færgen til Ærø er som at træde ind i en svunden tid. Her findes kun rustik skønhed og høj himmel. Øen er hjemstavn for sømænd og stærke kvinder, og luften emmer af initiativ, livsnydelse og tradition blandet op med innovativ fornyelse. Billederne forsøger at videreformidle denne følelse. De er optaget den 6. og 7. juli 2010. - Foto: Malene Korsgaard Lauritsen