Greatest hits: Mærkelige gravsten fra hele Danmark

Kristeligt Dagblad har indsamlet læsernes billeder af pudsige, filosofiske og generelt anderledes gravsten rundt omkring i Danmark. Se de bedste her

Find én fejl på denne gravsten. Et lille fif er at se på dødsdatoen for den hedengangne Willum Hansen. Foto: Karl Maksten
Find én fejl på denne gravsten. Et lille fif er at se på dødsdatoen for den hedengangne Willum Hansen. Foto: Karl Maksten

Hele sommeren har Kristeligt Dagblads læsere kunnet sende billeder af specielle gravsten ind til avisens bagside. 

Det har nu resulteret i et overdådigt arkiv af særegne og filosofiske gravsten fra hele Danmark - og en enkelt fra Skåne - rejst over såvel sømænd som præstekoner og druknede drenge.

De døde og deres historier vækkes til live i billedserien herunder, og der er stadig åbent for indsendelse af gravsten (helst i en mail) til internetredaktionen på adressen net@k.dk 

God fornøjelse! 

Artiklen fortsætter under annoncen

Tyvagtige arvinger

På kirkegården ved Oksenvad Kirke ved Sommersted i Sønderjylland står denne sten og vidner om en ærgerlig situation. Da den gode Niels I. Rosenberg døde i 1893, har naboen, R. Lauritzen, rejst gravstenen over ham, for Rosenbergs arvinger gjorde det tilsyneladende ikke, fortæller sognepræst i Sommersted Peter Kiel Nielsen.

"Stenen sat af R. Lauritzen, Ørsted, da Arvingerne tage hans Penge," lyder inskriptionen.

Konens afsjælede støv

Jens Bruun, der er tidligere sognepræst i Løjt Sogn skriver, at i ældre tid var Løjt et søfarende sogn, hvad der afspejler sig i denne gravsten fra slutningen af 1700-tallet med den overordentligt rige indskrift.

På stenen står: ”I dette Gravsted hviler de jordiske Overblivelser af Fogden salig NIS KNUTZEN af Barsøe som Aaret 1791 den 26. December forlod dette Timelige i hans Alders 82 Aar. Ligeledes giemmes ogsaa herunder hans salig Kones ELLEN KNUTZENs afsjælede Støv som aflagde sin jordiske Hytte den 3. August 1789 i hendes Alders 83 Aar og tre Maaneder. Og da deres salig Søn SVENNE KNUTZEN efter Herrens behagelige Villie i hans Ungdoms Blomsters 26de Aar 1775 ved May Maanats Tiider maatte lægge hans Been til SYRINAMEN i det nederlandiske Vestindien, saa har Forældrene til ...tig (prikkerne står, hvor ordet ikke er til at læse, red.) Æreminde her formedelst vildet ...re hans Navn uforglemmelig hos de efterkommende Slegter.”

Spøgelsesdatoen

"På Rubjerg kirkegård i det vestligste Vendsyssel ligger Willum Hansen, født den 26. juli 1813. Men hans dødsdag er angivet med den 31. april 1877. Det blev mig fortalt, at stenhuggeren, da han blev gjort opmærksom på den ikke-eksisterende dato, tilbød at rette fejlen for 2 kroner. Familien syntes, det var for dyrt, og derfor står der stadig den 31. april,” skriver Karl Maksten fra Aalborg, der har sendt dette billede.

Han udskød alt, undtagen døden

På kirkegården ved Ravlunda Kyrka i Skåne hviler den svenske advokat og skrøneforfatter Fritiof Nilsson, 'Piraten', der i Danmark nok er bedst kendt for bogen 'Bombi Bitt och jag', der udkom i 1932 og filmatiseredes i 1936. Han blev født den 4. december 1895 i Vollsjö i Skåne og døde i Malmö på den dato stenen nævner.

"Stenens særprægede tekst lyder i dansk oversættelse således: 'Herunder er asken af en mand, som havde vanen at udskyde alt til morgendagen, dog forbedredte han sig på sit yderste og døde virkelig den 31. januar 1972'. De lyse pletter på fotografiet er svenske enkronestykker, som der tilsyneladende er tradition for at lægge på hans hvilested," skriver Emmy og Torben Bill-jensen, der har været en tur i Skåne.

Stakkels hustru?

”Jeg vender igen og igen tilbage til en gravsten over en tidligere sognepræst i Ønslev-Eskilstrup Pastorat," skriver sognepræst Henning Nielsen fra Hyllested ved Ebeltoft.

"Det tidligere præstepar døde begge to i 1951. Han hed Harald Vilhelm Kristensen og var præst i sognet fra 1920 til 35. Konen døde i august og manden døde fire måneder efter, en uge før jul 1951. Ud over navnene på ægteparret samt deres data kan man læse en meget tankevækkende inskription: HUN VAR RETSINDIG OG GOD IMOD ALLE. HAN VAR ET MENNESKE. Jeg har aldrig kendt pastor Kristensen, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at præstekonen har været et elskeligt menneske. Hun var for øvrigt søster til præstens første kone, der døde som ganske ung. Men jeg tænker alligevel meget ofte over karakteristikken af pastoren. Gad vide, hvad der menes med: 'Han var et menneske'. Måske har han ikke været retsindig og god imod alle, men: Han var et menneske! Og hvilket menneske ville jeg godt vide?”, spørger Henning Nielsen.

Isen tog børnene

På Egen kirkegård på Als findes denne rørende sten over to brødre, der druknede på isen i 1851, "den yngre ved at vilde redde den ældre," som der står indskrevet.

"Forældrene har skrevet et hjerteskærende digt nedenunder: 'Brat sank i dødens kolde favn de elskte børn, vort håb, vor glæde. Dog lovet være Herrens navn, som tugtet os, men ei i vrede. Han gav, han tog. På ham den vise Fader i tro og håb vort hjerte sig forlader',” skriver Jytte Prip og Ove Steiner Rasmussen fra Aabenraa, der har sendt dette foto.

Tak for opdragelsen

Uffe Andersen fra Fjerritslev har sendt bagsiden dette billede af en gravsten. Han skriver: ”Da jeg for en tid siden gik en tur på Jannerup Kirkegård, så jeg stenen med denne smukke afskedshilsen fra børnene.”

Stenen holdt, men vognen knak

Gorm Christensen fra Randbøl har sendt denne tekst, som er skrevet af Anders Uhrskov i 1922.

”På Blistrup Kirkegård findes en Gravsten, hvortil knytter sig følgende: Gårdfæster senere gårdejer Svend Nielsen, Toftegården i Koldsbæk, var en mand med gode kræfter, og han var snild tillige. En gang blev han et sted i nærheden af Kronborg vidne til, at fire mand stod og var i færd med at læsse en stor sten på en vogn. Det kneb for dem at få den op, og han skal da have henkastet den bemærkning: 'Det er da ikke noget at være fire om, den kan jeg læsse alene'. De tog ham på ordet og sagde: 'Kan du gøre det, skal du få stenen til gravsten på din grav'. Svend Nielsen var ikke sen, han tog fat, og det lykkedes ham at smide stenen op i vognen, men stenen vejede sådan til, at vognene knækkede midt over. Svend Nielsen fik stenen, og den kom også på hans grav."