Prøv avisen
Billedserie

Billedserie: Det Syrien, du aldrig får at se

De såkaldte "døde byer" i det nordlige Syrien dækker over op mod 700 forladte bosættelser, som blev bygget mellem det 1. og det 7. århundrede og forladt mellem det 8. og det 10. århundrede. Bygningerne fortæller en historie om en rig bondecivilisation i det byzantiske rige, og rigt udsmykkede kirker prægede området. UNESCO melder, at flere af byerne er blevet plyndret, at høje strukturer er blevet væltet, og at der i de ældgamle ruiner nu bor internt fordrevne. Foto: Wikimedia Commons

Krigen i Syrien har ødelagt fortidslevn og arkæologiske udgravninger, der ellers har holdt stand i årtusinder. Se billeder fra et Syrien, der nu er forandret

Som rejsemål har Syrien i mange år tiltrukket et væld af turister med sine fortidsskatte og arkæologiske udgravninger. I 2010, umiddelbart før borgerkrigens udbrud, besøgte 8,5 millioner udenlandske turister landet. Men når borgerkrigen en dag slutter, vil der ikke være nær så meget at se.

For krigshandlingerne har lagt utallige seværdigheder, nogle af dem på UNESCOs verdensarvsliste, øde.

Bomber og ildkamp har forvoldt uoprettelig skade på korsridderborge, klostre, kirker, islamiske bygningsværker og arkitektoniske perler fra før vor tidsregning. Ifølge New York Times er fem af Syriens seks verdenskulturarvsteder helt eller delvist ødelagte.

Mindst 191.000 mennesker har ifølge FN mistet livet i den syriske borgerkrig, og i det lys kan det virke ligegyldigt, at også bygninger forgår. I den forbindelse udtaler UNESCOs Giovanni Boccardi:

"Med vilje at ødelægge ethvert spor af kulturarv - konkret eller åndelig - er en krigsstrategi. Problemet skal ikke ses som et luksusproblem, der kun er en bekymring for elitære antikvarer."

Se billederne af det gamle Syrien her.

Korsridderfæstningen Krak des Chevaliers øst for byen Homs i det nordlige Syrien, er bygget i begyndelsen af 1100-tallet. Fæstningen er en af de bedst bevarede korsridderbygninger, og den gemmer blandt andet på en række sjældne freskomalerier. I de forløbne år er Krak des Chevaliers blevet ramt af flere bomber og har generelt været i krydsild, og tilsyneladende er kapellet og et af de fire tårne ødelagt. Foto: Wikimedia Commons
Den antikke by Palmyra er grundlagt 2.000 år før vor tidsregning. Den arkæologiske udgravning består af antikke templer, et teater, boliger og et væld af kunstneriske udsmykninger i en særlig palmyrisk stil. Ifølge UNESCO har der været omfattende plyndringer fra ruinerne, og bomber og kampe har forrettet store ødelæggelser på de gamle ruiner. Ydermurene omkring udgravningerne er væltet, og der er lavet nye veje gennem ruinerne. Foto: Wikimedia Commons
Det overdækkede marked i Aleppo, Al-Madina-souk'en, er med sine 13 kilometer markedsgader det største af sin art i verden. Store dele af souk'en er bygget i det 14. århundrede. Store dele af markedet blev ødelagt og brændt i kampe mellem al-Assads hær og oprørsstyrkerne den 25. september 2012.
Den store Ummayad-moske i Aleppo er bygget i begyndelsen af det 8. århundrede, men størstedelen af den nuværende bygning er fra det 11.-14. århundrede. Moskéen ligger ifølge overleveringen på Zekarias', Johannes Døberens fars, grav. Minareten, bygget 1090, faldt under kampe i april 2013 og forrettede i sit fald stor skade på resten af bygningskomplekset.
Apamea var en romersk by, bygget i det 3. århundrede før vor tidsregning, nær grænsen til det nuværende Libanon. Som ruin er Apamea kendt for den stenbelagte hovedvej flankeret af en velbevaret række søjler. Udgravningen er i udstrakt grad blevet plyndret for mosaikker og andre artefakter, og søjlegangen er blevet ramt af flere bombardementer.
Den vestsyriske by Hama er bedst kendt for sine antikke trævandhjul, de såkaldte noria, der rækker tilbage til 1000 år før vor tidsregning. Der har været kampe nær vandhjulene, og der har været rygter om, at hjulene er brændt eller beskadiget i nogen grad.
Det romerske teater i byen Bosra stammer fra det 2. århundrede. Byen har lidt meget skade under bombardementer, og teatret er også ramt. Snigskytter bruger de ældgamle strukturer som skjulesteder.