Prøv avisen
Billedserie

Da himmelrummet blev en del af menneskets verden: Se billederne fra den første månelanding for 50 år siden

Det amerikanske flag "Stars and Stripes" blev hurtigt plantet, da de to astronauter - som de første nogensinde - landede på Månen for 50 år siden. Foto: Nasa / Reuters / Ritzau Scanpix

Den 20. juli 1969 kunne astronauten Neil Armstrong meddele hjem til Jorden, at han og astronauten Edwin Aldrin som de første mennesker nogensinde var landet på Månen. Her er deres fantastiske og banebrydende rejse fortalt i billeder

Inde i Saturn V-raketten befandt Apollo 11-besætningen sig, der senere skulle blive verdensberømte, og som bestod af: Neil Armstrong (tv.), Michael Collins og Edwin ”Buzz” Aldrin (th.). Michael Collins trådte dog aldrig ud på Månen, men befandt sig undervejs i et kommandomodul, der roterede om Månen. Foto: Nasa / Reuters / Ritzau Scanpix
Den 16. juli 1969 kl. 08.32 lokal tid blev den store Saturn V-raket med en mægtig eksplosion affyret fra Kennedy Space Center i Florida. Verden over fulgte millioner af mennesker med hjemme fra deres stuer, mens andre var rejst hele vejen til Florida for at opleve raketopsendelsen med deres egne øjne. Foto: Nasa / Reuters / Ritzau Scanpix
De tre astronauter landede på Jorden igen - mere præcist i det nordlige Stillehav - den 24. juli 1969. Her taler de med deres hustruer. Foto: Nasa / Reuters / Ritzau Scanpix
Neil Armstrong var den første mand, der gik på Månen, og som udtalte den berømte sætning: "Et lille skridt for mennesket, et stort spring for menneskeheden." Der findes dog ingen billeder af Neil Armstrong på Månen, hvorfor det (selvfølgelig) er Edwin "Buzz" Aldrin, der ses på billedet. Foto: Nasa / Reuters / Ritzau Scanpix
Et af de første fodspor på Månen. Foto: Nasa / Reuters / Ritzau Scanpix
De to astronauter tilbragte knap et døgn på Månen, hvor de indsamlede 22 kilo månesten. Foto: Nasa / Reuters / Ritzau Scanpix
Michael Collins, der undervejs befandt sig i et kommandomodul, havde udsigt til Neil Amstrong og Adwin Aldrin (ombord på opstigningstrinnet) og Jorden. Foto: Nasa / Reuters / Ritzau Scanpix
Der findes ikke mange billeder af Neil Armstrong fra månelandingen i 1969, da han - i modsætning til Edwin Aldrin - selv var en flittig fotograf. Foto: Nasa / Reuters / Ritzau Scanpix
Edwin "Buzz" Aldrin går rundt på Månen. Foto: Nasa / Reuters / Ritzau Scanpix
Med kurs tilbage mod Jorden efter en succesfuld, men risikabel, månelanding tilbragte Michael Collins (t.v.), Edwin Aldrin og Neil Armstrong (t.h.) to en halv dag i karantæne, hvor der var rig lejlighed til at læse op på verdenssituationen. Foto: Nasa / UPI / Ritzau Scanpix
Hjemme på Jorden blev der klappet, flaget og røget cigarer i massevis blandt NASA's ansatte, da Apollo 11 var landet sikkert på Månen. Foto: Nasa / Reuters / Ritzau Scanpix
De tre astronauter blev badet i en regn af hyldester fra den amerikanske befolkning under en parade i New York City, USA, i august 1969. Foto: Nasa / Reuters / Ritzau Scanpix
Den daværende præsident Richard Nixon hilser på de tre hjemvendte astronauter. I et telefonkald, da Neil Armstrong og Edwin Aldrin netop var landet på Månen, sagde den amerikanske præsident til de to astronauter, at de havde gjort den succesfulde månelanding til den stolteste dag i alle amerikaneres liv, og at ”himmelrummet nu var blevet en del af menneskets verden.” Foto: Nasa / Reuters / Ritzau Scanpix
Med sig på ombord havde Edwin Aldrin medbragt brød og en alterkalk med vin, så han kunne udføre den kristne nadver på Månen.
Apollo 11-besætningen blev i 1999 æret med medaljer 30 år efter deres banebrydende og heroiske valfart til Månen. Fra venstre: Michael Collins, Neil Armstrong og Edwin Aldrin. Neil Armstrong døde i 2012, 82 år gammel. Michael Collins og Edwin Aldrin er i dag henholdsvis 88 og 89 år. Foto: Jamal Wilson/Reuters/Ritzau Scanpix
Sådan så det ud fra NASA's kontrolcenter, da Saturn V-raketten blev affyret med enorm kraft fra Kennedy Space Center i Florida den 20. juli 1969. Foto: Nasa Handout / EPA / Ritzau Scanpix