Fund i Tyrkiet skaber ny debat om Noas ark

SE BILLEDSERIE For første gang i ark-jagtens historie er der andre end arkjægerne selv, der tror på, at rester af Noas ark er fundet. Se billedeserien fra ekspeditionen her

– Ararat tilhører den, der elsker bjerget, siger den gamle ærkebiskop Husik pragmatisk om det bjerg, hvor Noa ifølge Bibelen strandede i arken. Bjerget lå i Armenien, men efter Første Verdenskrigs grænsedragninger kom det til at ligge i Tyrkiet, men det kan ses fra store dele af Armenien. –
– Ararat tilhører den, der elsker bjerget, siger den gamle ærkebiskop Husik pragmatisk om det bjerg, hvor Noa ifølge Bibelen strandede i arken. Bjerget lå i Armenien, men efter Første Verdenskrigs grænsedragninger kom det til at ligge i Tyrkiet, men det kan ses fra store dele af Armenien. –. Foto: Polfoto.

Er der for én gangs skyld hold i påstanden om, at resterne af Noas ark nu er fundet? Eller er det blot noget meget gammelt træ, som endnu engang vækker kreationisters håb om at finde bevis for Bibelens sandhedsværdi? Et opsigtsvækkende fund gjort af en kristen kinesisk organisation på Ararat-bjerget i Tyrkiet har skabt fornyet debat om Noas ark og Bibelens værdi som historisk dokument.

For første gang i arkjagtens historie er der nu flere arkkendere, der tror, at kineserne har haft heldet med sig. En af dem er danske Henri Nissen, redaktør på den kristne ugeavis Udfordringen og forfatter til bogen "Noahs Ark – fundet igen?" fra 2005.

"Jeg tror faktisk, det er lykkedes dem at gøre det største arkæologiske fund i verdenshistorien," siger Henri Nissen, der i de seneste 10 år har beskæftiget sig med den internationale arkforskning.

For en måned siden offentliggjorde den kinesiske organisation Noah's Ark Ministries International, NAMI, sit foreløbige bevismateriale for, at den enorme trækonstruktion, som en ekspeditionsgruppe tilsyneladende har fundet, er Noas ark. Ingen uafhængige forskere har dog endnu haft adgang til bevismaterialet eller til den hule 4200 meter oppe på Ararat-bjerget, hvor arken efter sigende ligger godt begravet under is og sten.

Biolog Kristian Bánkuti Østergaard er redaktør af tidsskriftet Origo og hjemmesiden Skabelse.dk, som udbreder tankerne om intelligent design og et bibelsk funderet alternativ til den herskende evolutionsteori. Han finder de foreløbige billeder af fundet "overbevisende", selvom han ikke er i stand til at vurdere sandhedsværdien af bevismaterialet eller de metoder, man har brugt.

"I givet fald vil det bekræfte, at historien om Noas ark er sandsynlig. Bevis kan man aldrig føre," siger han.

Påstanden om arkfundet er også blevet mødt af kritik:

"Det giver slet ikke mening at lede efter arken, og man skal lade være med at blande tro med videnskab," siger dr.theol. Niels Peter Lemche, professor i gammeltestamentlig eksegese ved Københavns Universitet, og henviser til, at forestillingen om en enorm oversvømmelse er en universel historie, der går igen i mange mytiske tekster.

"Vi har tilsyneladende en fælles tanke om kaos og undergang, hvor vand indgår. Siden vi dyrker den så meget, må den ramme noget i os selv, men så er det snarere et psykologisk fænomen, vi står over for," siger han.

Den svenske arkæolog Richard Holmgren, indehaver af virksomheden ARCDOC, tror heller ikke, det er muligt at finde arken, men det kan lade sig gøre at finde arkæologiske rester af Noas arks historie:

"Det kræver mere af arkæologien, end den kan levere. Men vi ved, at man i byzantinsk tid ofte byggede kirker og klostre på vigtige bibelske steder. På den måde kan man altså finde spor af den historie, som de bibelske fortællinger har efterladt," siger Richard Holmgren.

duus@kristeligt-dagblad.dk

En banebrydende opdagelse fandt sted i 2009, da en ekspedition fandt dele af det man mener er Noahs ark. -
En banebrydende opdagelse fandt sted i 2009, da en ekspedition fandt dele af det man mener er Noahs ark. - Foto: NAMI
Ekspeditionen på vej mod en stor opdagelse. -
Ekspeditionen på vej mod en stor opdagelse. - Foto: NAMI
Turen op af bjerget var meget stejl. -
Turen op af bjerget var meget stejl. - Foto: NAMI
Det var på bjerget Ararat i det østlige Tyrkiet at ekspeditionen fandt sted. -
Det var på bjerget Ararat i det østlige Tyrkiet at ekspeditionen fandt sted. - Foto: NAMI
i 4000 meters højde på bjerget Ararat fandt ekspeditionen strukturer af træplader. -
i 4000 meters højde på bjerget Ararat fandt ekspeditionen strukturer af træplader. - Foto: NAMI
Træstrukturerne er begravet under is og vulkaniske sten.
Træstrukturerne er begravet under is og vulkaniske sten. Foto: NAMI
En af de deltagende på ekspeditionen, Panda Lee, udforsker fundet. -
En af de deltagende på ekspeditionen, Panda Lee, udforsker fundet. - Foto: NAMI
Indgangen til træstrukturen var meget lille. -
Indgangen til træstrukturen var meget lille. - Foto: NAMI
Gulvet inde i træstrukturen var dækket af hvide ukendte kugler. -
Gulvet inde i træstrukturen var dækket af hvide ukendte kugler. - Foto: NAMI
I loftet hang en træbjælke med kroge, som man formoder blev brugt til at passe dyrene. -
I loftet hang en træbjælke med kroge, som man formoder blev brugt til at passe dyrene. - Foto: NAMI
En dør i træstrukturens loft bekræftede at der var mindst to niveauer. -
En dør i træstrukturens loft bekræftede at der var mindst to niveauer. - Foto: NAMI
Der var et par få trappetrin inde i træstrukturen. -
Der var et par få trappetrin inde i træstrukturen. - Foto: NAMI
Den tyrkiske/kinesiske ekspedition. -
Den tyrkiske/kinesiske ekspedition. - Foto: NAMI