Jan Bjerregaard har siddet i nogle af Danmarks hårdeste fængsler som Horsens og Herstedvester. Men så fik retssystemet øjnene op for, at han er hjerneskadet. Jan Bjerregaard er født med en sjælden kromosomfejl, der blandt andet gør ham hyperaktiv. Siden det blev erkendt, har han i stedet afsonet på Kofoedsminde i Rødby – Danmarks eneste sikrede institution for udviklingshæmmede kriminelle.
Her er han blevet stoffri. Og fra at være en af de farligste, er han nu en af de fredeligste. Det eneste, han tæsker på, er trommerne i musiklokalet.
"Her får man det godt, hvis man opfører sig ordentligt," siger han.
Antallet af udviklingshæmmede, der får en dom, er steget kraftigt – fra 84 i 1991 til knap 400 i dag. Det skyldes blandt andet, at de udviklingshæmmede oftere bliver anmeldt, hvis de begår vold mod medarbejdere, og at stadig flere udviklingshæmmede havner i et misbrug, hvilket også kan udløse kriminalitet. Men den primære årsag er, at retssystemet er blevet bedre til at opdage det, hvis en tiltalt er svagt begavet. Tidligere endte flere af dem i almindeligt fængsel. Derfor er klientellet på Kofoedsminde et helt andet i dag end for 10 år siden, forklarer viceforstander Flemming Lund:
"De nye, vi får, er meget yngre og tit og ofte mere velfungerende end vores ældre beboere. Nogle af dem ligger i nærheden af en normal begavelse og kan for eksempel læse og skrive. Ofte er der også nogle psykiatriske problemer inde i billedet. Så bliver de kunder her i butikken frem for at komme i fængsel, hvor de slet ikke hører til," siger han.
Ifølge loven kan udviklingshæmmede fritages for straf, men skal være under tilsyn. Og har de begået personfarlig kriminalitet, bliver de placeret på Kofoedsminde for at forhindre en gentagelse. Her er der et fem meter højt hegn og låste døre for de mest farlige beboere. På Kofoedsminde har man, på grund af det øgede pres, for nylig udvidet med tre ekstra sikrede pladser og udvider med yderligere to pladser i nær fremtid.
"Hos os er de bedre beskyttet. I et fængsel ville de typisk blive udnyttet på alle leder og kanter, fordi de ikke er så kvikke. Så det er en enormt positiv udvikling," siger forstander Hans Christian Hansen.
Lars Sandberg, seniorkonsulent ved Netværket vedrørende Domfældte Udviklingshæmmede, bekræfter, at udviklingen blandt andet skyldes, at politi og anklagemyndighed er blevet bedre klædt på til at holde øje med, om en kriminel er afvigende:
"Vi ved mere og mere på det her område og bliver hele tiden bedre til at differentiere og specialisere vores indsats. Nogle af de kriminelle udviklingshæmmede, jeg har mødt, har cyklet ind og ud af arrester og fængsler under Kriminalforsorgen, før politiet pludselig siger: ?Hov, han virker småt begavet ham her – skal vi ikke få ham undersøgt nærmere?. Og så finder man frem til ved en grundigere undersøgelse, at han slet ikke er egnet til straf, men skal have et helt andet tilbud."