Ingen ved endnu, hvor sagen om sognepræst Flemming Pless og klagerne om hans påståede seksuelle krænkelser ender. Men vi ved, hvordan en anden sag med visse ligheder endte i samme stift, hvor Flemming Pless er præst, og hos den samme biskop, der behandler den verserende sag.
Sidste år indgik en sognepræst nemlig en frivillig fratrædelsesordning, efter at biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen havde modtaget en række klager fra blandt andre sognebørn og ansatte over påståede seksuelle krænkelser fra den pågældende præst. Præsten blev efterfølgende tjenestefritaget. Det har han været siden november 2019, og han ophører i sin stilling den 30. juni i år.
Klagerne over præsten var forskelligartede og varierende i alvorsgrad. Nogle af dem gik på, at han skulle have været for nærgående over for kvindelige konfirmander. En anden klage beskyldte ham for at have givet uønsket berøring til et kvindeligt menighedsrådsmedlem i form af massage. Andre klager drejede sig om hans sprogbrug og tone, der ifølge klagerne var af upassende, seksuel karakter.
Præsten benægtede selv alle anklager, og en lang række støtteerklæringer fra folk med berøring med menigheden og den pågældende præst blev sendt til biskoppen. De mente, at der var tale om et justitsmord.
Alligevel gik præsten efter rådføring med sin fagforening, Præsteforeningen, med til en frivillig fratrædelsesordning, der blev effektueret i maj sidste år og altså betyder, at hans ansættelse i folkekirken ophører ved udgangen af denne måned.
Retsteolog Kristine Garde blev bekendt med visse af sagens detaljer sidste år. Hun har gennem årene ydet bistand til præster i tjenestemandssager som bisidder, men er ikke involveret i denne sag. Alligevel kalder hun den og de seneste sager om seksuelle krænkelser i folkekirken for et udtryk for, at det nuværende system for sager med klager over præster skal laves om.
”Når man i folkekirken til tider ønsker at lave disse aftaler i det fordækte, begrunder man det med, at det er til gavn for præsten. Det vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved. For det kan godt være, at der er en økonomisk fordel for præsten i at tage en fratrædelsesordning, men som denne sag blev behandlet, er det nærmest umuligt at gardere sig mod udokumenterede påstande,” siger hun.
Kristine Gardes synspunkt er, at biskoppen i disse sager har for stor kompetence. Biskoppen skal både undersøge sagen og tage stilling til sagens udfald, altså om præsten skal frikendes, indstilles til en afskedigelse hos Kirkeministeriet eller som i dette tilfælde have en fratrædelsesordning. Biskopperne kan være fristet af sidstnævnte løsning i komplicerede sager, og derfor foreslår Kristine Garde en helt ny procedure.
”En biskop kan have interesse i en fratrædelsesordning, for så er sagen jo ude af verden. Men i de tilfælde risikerer man ofte, at sagen aldrig bliver undersøgt tilstrækkeligt. I mine øjne må der findes en helt ny løsning, der skal være en kombination af de gamle provsteretter og et tjenstligt forhør, hvor en uvildig instans undersøger sagen, og hvor klagerne bliver behandlet under vidneansvar. Det skal være i fuld offentlighed, så man ved, hvad der foregår. Og det skal være en dommer, der udspørger klagerne, ikke kirkens egne folk,” siger hun.
Ditlev Tamm, der er juraprofessor emeritus, og som har forsket i kirkeret, kender ikke den aktuelle sag eller detaljerne i den. Men han vurderer, at frivillige fratrædelser nogle gange vil være den rigtige løsning i en institution som folkekirken.
”Kirken bør være et fredens hus, og konflikter bør så vidt muligt løses i mindelighed. Jeg kan ikke bedømme sagens grovhed, men umiddelbart forekommer det mig, at det kan være en god løsning, medmindre sagerne har en sådan alvorlig karakter, at de kræver en øjeblikkelig sanktion,” siger Ditlev Tamm, der dog giver Kristine Garde ret i, at der kan være behov for en klarere procedure.
Biskop Peter Skov-Jakobsen har, med henvisning til at der er tale om en personalesag, ikke ønsket at kommentere sagen.