Prøv avisen

Steen Skovsgaard: Tilliden er kommet bag på mig

Biskop i Lolland-Falsters Stift, Steen Skovsgaard. - Foto: Peter Kristensen.

Den største overraskelse ved at blive biskop har været at møde en grundlæggende tillid, siger Steen Skovsgaard, der gerne vil indføre en praktik for biskopper

Tillid og respekt.

Det er en af de største overraskelser, som Steen Skovsgaard har mødt, efter han i 2005 skiftede prædikestolen i Gellerup ved Århus ud med bispeboligen i Lolland-Falsters Stift.

- Jeg føler, at der er en grundlæggende tillid og respekt omkring bispeembedet. Det er kommet lidt bag på mig, at den er så udtalt og fundamental. Det er en fantastisk oplevelse at opleve en sådan solidaritet, forklarer 56-årige Steen Skovsgaard.

- Det kommer til udtryk ved, at der bliver vist varme, tillid og åbenhed, og også at der er lydhørhed og respekt over for det, man siger, lyder det fra biskoppen i forbindelse med en ny serie på kristeligt-dagblad.dk, hvor biskopperne fortæller om jobbet på godt og ondt.

Foreslår praktikordning
Inden han blev valgt som biskop, fik han en lang snak med et par andre biskopper. Steen Skovsgaard foreslår, at der indføres en ny ordning for mulige kandidater.

- Hvis jeg skulle have gjort det om, ville jeg have spurgt dem, om jeg måtte være hos dem en uges tid og følge, hvordan man også tackler de administrative opgaver, siger Steen Skovsgaard.

Hans forslag får opbakning fra flere andre biskopper.

Fortsættes ...

... fortsat

Åndehuller i hverdagen
Steen Skovsgaard var ansat som sognepræst i Gellerup i 26 år, og i begyndelsen savnede han den nære tilknytning til menigheden.

- Men jeg savner det ikke så meget mere, for jeg har fået hele stiftet som min kirke. Jeg går i kirke forskellige steder hver søndag, og jeg synes, jeg bliver modtaget som en af deres egne. Det er næsten som at være hjemme, selvom jeg bruger mange forskellige kirker, siger Steen Skovsgaard.

Han har kun haft tre et halvt år som biskop på Lolland-Falster.

Han sørger for at skabe små pauser og åndehuller i hverdagen - for eksempel ved at cykle, og så har han bygget sig et lille voliere, hvor de små fugle skal have lidt opmærksomhed.

Synger i sjælen
Og det bedste ved jobbet som biskop er besøgene hos præster og menigheder.

- Der, hvor jeg synes, det synger i sjælen, er, når jeg tager ud og besøger præster og menighedsråd. Det er der, hvor jeg er nærmere det, det drejer sig om. Jeg får tid og ro til at tale om deres forhold og komme rundt i lokalområdet, fortæller Steen Skovsgaard.

- Normalt skal jeg se så meget som muligt - så jeg er rundt på plejehjem, skoler, arbejdspladser, institutioner og hvad som helst, der kunne have min interesser. Det er her, embedet fungerer som et syn eller et kig, og hvor tingene bliver bundet sammen, siger han.

Han har opbygget en fast turnus, så han besøger 16 pastorater om året.

Det sværeste
Jobbet som biskop har dog også budt på problemer og udfordringer.

- Det sværeste er at bevare overblikket over opgaverne. og dermed også at prioritere, hvad jeg skal bruge tiden på lige nu. Men jeg har ikke nogle store fortrydelser, hvor jeg tænker, at jeg ville gøre det anderledes. Dermed ikke sagt, at der ikke kunne være det, men jeg tror det ikke, siger Steen Skovsgaard.

Han har fået hjælp undervejs af forskellige rådgivere - både på den teologiske, juridiske og menneskelige bane.

Strukturforandringer
Steen Skovsgaard fremhæver strukturforandringerne inden for folkekirken som en af tidens store udfordringer.

- Der sker mange forandringer, der har indflydelse på menighedsråd og pastroater. Det er en stor udfordring at få det til at gå og og blive meningsfyldt, så både præster og menighedsråd føler, at de bliver hørt, så selvom de ikke får deres vilje, vil det blive forstået og accepteret, siger han.


København skal have en ny biskop. Men hvad venter afløseren for Erik Norman Svendsen? Kristeligt Dagblad har spurgt de andre biskopper om godt og dårligt ved jobbet. Læs næste afsnit om en uge.