Prøv avisen
Bispevalg i Viborg

Billedserie: Se øjeblikket, hvor afgørelsen faldt

Henrik Stubkjær er en glad vinder af bispevalget. Her sammen med sin kone og fire børn. Foto: Jens Bach

Stemmetællerne havde travlt op til det store øjeblik, hvor resultatet kunne offentliggøres til bispevalget i Viborg

Champagne og latter. Gæve håndtryk og spænding i luften lige indtil det sidste.

Henrik Stubkjær vandt overbevisende i dag til bispevalget i Viborg, og den gruppe af mennesker, der har hjulpet ham med valgkampen, meddeler, at de er lykkelige over resultatet og nu skal fejre det sammen. 

Kai Bohsen, der er sidder i hans arbejdsgruppe og er konstitueret sognepræst i Sunds, er glad for den utvetydige sejr til Henrik Stubkjær:
 
"Jeg er lykkelig over, at valgresultatet blev så markant, som det blev. Det er en god baggrund for den nye biskop at gå i gang på. Så det kan ikke være bedre," siger han.

Resultatet var, at Henrik Stubkjær fik 912 stemmer mod Peter Hedegaards 534 stemmer, og dermed er Henrik Stubkjær ny biskop i Viborg Stift.

Se her alle billederne fra valgdagen og fra øjeblikket, da afgørelsen faldt.

Foto: Jens Bach

Henrik Stubkjær (til højre) og Peter Hedegaard stillede op til fotografering før afgørelsen sammen med deres hustruer. Begge parter mødte op i formiddags, mens stemmerne stadig blev talt op, og huset emmede af valgspænding.  

Foto: Jens Bach

Stemmerne blev talt op, og der blev flittigt tastet på lommeregnerne forud for afgørelsen. De 10-12 mand arbejdede hårdt for at få resultatet hurtigt frem - det samlede stemmetal beløb sig op i nærheden af 1500 stemmer. 

Foto: Jens Bach

Helt op til afgørelsen var spændingen intakt. Her ses de to kandidater, lige før resultatet kom frem. 

Foto: Jens Bach

Afgørelsen. Hele salen klappede, da stemmetallene blev offentliggjort. Et hav af fotografer knipsede løs, mens stemmeoptællere, præster og kandidaternes familier gav applaus til den nye biskop. 

Henrik Stubkjær selv var meget overvældet og beæret over den tillid, vælgerne har vist ham. 

"Det er en sejr for det kirkelige demokrati," sagde Henrik Stubkjær med henvisning til de mange valgmøder og den høje stemmeprocent.

"Jeg vil gøre alt for at være biskop for hele Viborg Stift, og det er magtpåliggende, at de kirkelige mindretal også bliver hørt." 

Peter Hedegaard måtte se sig slået af Henrik Stubkjær, og han så berørt ud, da resultatet kom frem. 

Foto: Jens Bach

Stemmetæller-formanden poppede en champagneflaske, og begge kandidater fik blomster.