Vejen til glæde: 10 citater fra Desmond Tutu og Dalai Lama

"Glæde er noget mere end lykke. Glæde er langt større," lyder det fra Desmond Tutu. Sammen med Dalai Lama undersøger han, hvor glæde kommer fra, og hvordan man bedst kan sprede den. Her er ti glade citater fra de to kloge herrer.

Foto: Kristeligt Dagblads Forlag
Foto: Kristeligt Dagblads Forlag. Foto: OHHDL .

I april 2015 tilbragte Tibets åndelige leder Dalai Lama og ærkebiskop emeritus Desmond Tutu en uge sammen for at tale om glædens væsen.

Forfatteren Douglas Abrams var også til stede, og samtalerne mellem de tre har affødt bogen "Glædens bog - fang lykken i en turbulent verden". Her er ti citater, der forhåbentlig bringer dig lidt tættere på smilet og glæden.

1. "Materialistiske værdier kan ikke give os fred i sindet. Vi har virkelig brug for at fokusere på vores indre værdier, på vores sande menneskelighed. Kun på den måde kan vi få fred i sindet – og mere fred i verden." 
 Dalai Lama

2. "Glæde er noget mere end lykke. Glæde er langt større. Tænk på en mor, der skal føde. Vi ønsker næsten alle at undgå smerter. Og mødre ved, at de vil få smerter, mange fødselssmerter. Men det accepterer de. Og når først barnet er født selv efter de mest smertefulde veer, kan man ikke måle moderens glæde. Det er noget af det utrolige, at glæde kan komme så hurtigt af lidelse."
- Desmond Tutu

 ANNONCE: Køb bogen her 

3. "Frustrationer i livet vil komme. Spørgsmålet er ikke: hvordan kan jeg slippe, men hvordan kan jeg bruge dette som noget positivt?"
 - Desmond Tutu

5. "Jeg betragter altid mig selv som én af de syv milliarder mennesker. Jeg er ikke noget særligt, og derfor har jeg forsøgt at gøre mennesker opmærksom på, at den ultimative kilde til lykke simpelthen er en sund krop og et varmt hjerte."
 - Dalai Lama

4. "Hvis du sætter dig for at ville være glad, ender du ikke med at være glad. Du vil opdage, at du er indkroget i dig selv. Det er som med en blomst. Du åbner dig, og du blomstrer – faktisk på grund af andre mennesker."
 - Desmond Tutu

6. "Dine fjender er stadigvæk menneskelige brødre og søstre, så de fortjener også din kærlighed, din respekt, din hengivenhed. Det er fordomsfri kærlighed. Måske må du modsætte dig dine fjenders handlinger, men du kan elske dem som brødre og søstre. Kun vi mennesker kan gøre dette med vores menneskelige forstand. Det kan andre dyr ikke."
- Dalai Lama

8. "Når du siger: ‘Hvordan kan jeg hjælpe?’ selv midt i din dybe smerte, har det en magi i sig, som omformer din smerte. Det vil måske ikke fjerne den, men den bliver på en måde til at holde ud, mere end dengang du bare sagde ‘stakkels mig’ og kun tænkte på dig selv."
- Desmond Tutu 

7. "Jo mere tid, man bruger på at tænke på sig selv, desto mere lidelse vil man erfare. Det utrolige er, at når vi tænker på at lindre andre menneskers lidelser, bliver vores egne lidelser reduceret. Det er den sande hemmelighed bag lykke. Det er meget praktisk. Ja, det er faktisk sund fornuft."
- Dalai Lama 

9. "Jeg kunne ønske, at folk selv ville forstå, at det er, når vi er indelukkede i os selv, at vi har tendens til at være ulykkelige. Det er, når vi vokser i selvforglemmelse, at vi på en bemærkelsesværdig måde opdager, at vi fyldes af glæde."
- Desmond Tutu 

10. "Ingen har gavn af, at du ofrer din glæde, fordi andre lider. Vi, der viser omsorg for andre, må være fyldt med glæde, så andre kan se, at det at hjælpe og være generøs ikke er en byrde, men en glæde. Giv verden din kærlighed, tjen verden, men giv den også din glæde. Dette er også en stor gave."
- Desmond Tutu 
 

ANNONCE: Køb bogen her