Prøv avisen
Boguddrag

Kåre Gade: Havregrynskugler skal være mørke som midnatstimen og tunge som tyretestikler

Der findes desværre rigtig mange forkerte havregrynskugler. Støvede små gnallinger, hvor kokosmelet dårligt kan hænge fast, og som mest af alt ligner tørret kaninlort, skriver Kåre Gade, som foretrækker mor Helenes havregrynskugleopskrift. Mor Helene fylder i øvrigt 85 år i dag.

Der bliver stegt og braset på traditionel vis i køkkenet hos Kåre Gade og familien. Og når det kommer til havregrynkugler, er det kun mor Helenes opskrift, der dur. Hun fylder i dag 85 år, og vi bringer i den anledning opskriften på mor Helenes vidunderlige havregrynskugler

Ægte havregrynskugler er saftige sager, mørke som midnatstimen og tunge som tyretestikler.

Om føje år, når alle andre nationale og kristne traditioner er opløst i globaliseringens, vankundighedens og ligegyldighedens store gryde, så vil december måned stadig være skueplads for endeløse værdikampe i nyetablerede danske parforhold, og de fleste af dem vil handle om mad:

And eller gås? Torsk eller grønkål? Risengrød eller risalamande?

 I julen spiser vi traditionel mad. Og der er lige så mange forestillinger om traditionel julemad, som der er efternavne i Danmark.

Når vi har glemt alt andet og ikke engang kan slå en frikadellefars sammen uden først at finde en opskrift på internettet, så vil der stadig være indlejret en urgammel, kollektiv erindring i vores DNA - et instinkt, som fortæller os, at julen er en dejlig tradition, som begynder med blodige territorialkampe i køkkenregionerne.

Det kan godt være, at vi er nødt til at ringe til mormor for at få opskriften, men det ændrer ikke ved, at netop hendes hjemmebagte pebernødder er dem, hvormed Den Traditionelle Danske Jul står og falder. Og at vi vil sætte ægteskabet ind for at forsvare pebernøddernes indfødsret i den nye families juletraditioner.

Med den myndighed, der kommer af, at man nærmer sig sølvbrylluppet, kan jeg berolige mindre erfarne familiedannelser med, at julefreden indfinder sig med årene.

Bliv sammen med fjolset; så kommer der engang en december, hvor de historiske slag er reduceret til rituelle grænsefægtninger, som blot skal minde om, at julen stadig er en alvorlig sag.

For i virkeligheden har det tålmodige par etableret deres eget, pragmatiske julefusionskøkken, som til gengæld vil blive forsvaret med tårer i øjnene, når næste generation skal forhandle deres julekanon på plads. Slægt skal følge slægters gang, som digteren skriver.

Jeg vil i det følgende løfte sløret for den uden sammenligning mest uundværlige gastronomiske tradition i julefejringen hjemme hos os: havregrynskuglerne. Og hvis nogen blandt læserne rynker på næsen deraf, kan det kun skyldes, at de aldrig har sat tænderne i en rigtig havregrynskugle.

Der findes desværre rigtig mange forkerte havregrynskugler, som man bestandig løber ind i, især hos svigerfamilier og ved kedsommelige pligtjulefester i børnehaver.

Støvede små gnallinger, hvor kokosmelet dårligt kan hænge fast, og som mest af alt ligner tørret kaninlort. Dette tarvelige plagiat, kære læser, har intet med havregrynskugler at skaffe.

Nej, havregrynskugler - de ægte, traditionelle og kanoniserede - er saftige sager, mørke som midnatstimen og tunge som tyretestikler.

I munden eksploderer de i et smagsfyrværkeri af koncentrerede juleerindringer. Havregrynskugler er julekonfektens svar på LSD og lykkepiller, en direkte returbillet til barndommens mest forventningsfulde og uspolerede øjeblikke. Og så er de sunde, for der er havregryn i.

Som det sig hør og bør for alle sande juletraditioner, fortaber det sig, hvor familiens opskrift på havregrynskugler egentlig stammer fra. Men lad os kalde dem for Helenes Himmelske Havregrynskugler, fordi det lyder godt, og fordi min mor vil være stolt af at få et stykke konfekt opkaldt efter sig.

Hende var det nemlig, der lærte mig opskriften, som jeg har bragt ind i ægteskabet og videre til vores drenge, som engang om nogle år vil indføre deres spæde små i havregrynskuglernes lyksaligheder. Og så videre.

Selv har jeg i al beskedenhed bidraget med en forbedring af opskriften ved at skifte efterkrigstidens margarine ud med lurmærket smør. Der var også en periode, hvor vi erstattede mandelessensen med mandelsnaps - et udrikkeligt produkt, hjembragt fra Bretagne, som imidlertid fandt god anvendelse i havregrynskuglerne.

Der skulle dog anseelige mængder af snapsen til, hvilket muligvis var forklaringen på, at vores drenge i de år først blev meget opstemte og siden meget søvnige, når de fik havregrynskugler.

Selve fabrikationen af julens store mængder havregrynskugler har i øvrigt været lagt i drengenes hænder, siden de var små, fedtede næver. Og ja, nu ved jeg godt, hvad De tænker.

Jeg har selv et problem med at nyde konfekt, som børn har stået og snasket med - man ved jo, at de slikker det brune stads af fingrene, så såre man vender ryggen til.

En effektiv løsning på denne hygiejniske udfordring består i følgende metode: Kirurgisk håndvask, Stasi-lignende overvågning og en tændstik i munden på hvert af de små svin. Så kan de få lov at smage bagefter.

Havregrynskuglerne kan fryses i portioner, så man har til hele julemåneden. Men kom rigeligt i hver pose, for af en eller anden grund svinder antallet ved nedfrysning.

Opskrift: Helenes havregrynskugler

Til en familie på fem inklusive gæster julen over

1 kg havregryn | 800 g sukker | 8 spsk portvin | 4 dl sort kaffe, afkølet | 2 dl kakaopulver | 300 g smør | 4 tsk mandelessens | Kokosmel

Alle ingredienser bortset fra kokosmelet blandes i en stor gryde eller et lerfad. Der æltes længe, til smørret bliver blødt (tag det evt. ud af køleskabet i god tid i forvejen) og blandingen er jævn og medgørlig. Kuglerne trilles i håndfladerne; de skal være ca. 2 cm i diameter.

Derefter vendes de i kokosmelet og lægges på et fad, som overdækkes med tætsluttende plastfolie og stilles køligt, men ikke i køleskab.