"At gå efter spædbørn gør ikke kirkens sag bedre"

Om så mødrene sad nøgne i mudderbad og sang Rasmus Seebach, ville det jo stadig være omfavnelsen fra moderen, der gjorde barnet trygt. At kirken tilbyder fællesskab er ikke et forsvar for at forkynde over for børnene, skriver Anders Stjernholm, talsmand for Ateistisk Selskab

"Jeg ønsker ikke at være med i en klub, der vil have mit spædbarn som medlem," skriver Anders Stjerholm med Ghroucho Marx.
"Jeg ønsker ikke at være med i en klub, der vil have mit spædbarn som medlem," skriver Anders Stjerholm med Ghroucho Marx.

Forsvaret for kirkens markedsføring over for børn fortsætter fra Søren Lodberg Hvas' (SLH) hånd. Igen er det dog mest respektløse personangreb mod mig.

Se Søren Lodberg Hvas' artikel her.
 
SLH anklager mig for ikke at kunne læse indenad. Umiddelbart derefter fremstiller han mit argument således:

- Anders vil ikke tale tro med børn, fordi han mener, det er forældrenes ansvar.
- Anders anfægter forældre, der sender deres børn til konfirmation.
- Anders er hykler.

Jeg kvæles i ironi. Mage til forvrænget logik. Mage til frækhed. Mage til håbløs sofisme.

Jeg tager lige mit argument én gang til for prins Knud og SLH: Jeg taler til forældrene for at fremlægge mit synspunkt om, at ingen uden deres informerede samtykke bør tale til børnene.

Jeg anfægter ikke forældrenes myndighed. Jeg anfægter børnenes myndighed til at kunne lade sig konfirmere. Til at kunne absorbere og forarbejde så tung information som religion er. Og dermed anfægter jeg kirkens moral for at fremlægge den information forkyndende til børnene.

Når man tager et barn - uden forældres samtykke - med til en gudstjeneste og lader det bede, DA anfægter man forældrenes myndighed.

SLH svarer herefter på mit spørgsmål fra sidste indlæg: "Hvorfor er det så vigtigt for kirken at få fat i børnene?"
 
Svarer er måske så meget sagt. Han bringer 15-20 linjer om kirkens aktiviteter for børn. Det er tydeligt, at kristendommen er et indiskutabelt gode i SLHs øjne. Ellers ville han ikke kunne skrive disse ting i så absolut positiv en tone. Jeg håber den nuværende generation af kristne vokser op med en større intellektuel åbenhed og kritisk sans over for deres tro og verdensopfattelse.

For eksempel forklarer SLH om babysalmesang: "De små fornemmer, at der er noget trygt og godt på færde".

Men det er jo ikke et argument, der forklarer, at troen er god. Om så mødrene sad nøgne i mudderbad og sang Rasmus Seebach, ville det jo stadig være fællesskabet og omfavnelsen fra moderen, der gjorde barnet trygt. Det er sammenholdet, der giver børnene tryghed. Ikke overtroen. At kirken tilbyder fællesskab er ikke et forsvar for at forkynde over for børnene.

Og det er heller ikke et fællesskabsmonopol, hvilket de mange alternativer i nutidens samfund heldigvis vidner om.

"Ved dåben er de blevet medlemmer af den danske folkekirke," siger SLH. Her er vi ved sagens etiske kerne. Hvilken anden klub ville godtage medlemmer i den alder - og påstå, at dens etik var forsvarlig? Jeg er ikke den første til at sige det - og jeg bliver nok ikke den sidste: Der findes ikke religiøse børn, der findes kun børn af religiøse forældre.

SLH afslutter sit indlæg med en historie om en lille pige, der forsvarer barnedåb af spædbørn.
"Når man bliver døbt som lille, så ved man, hvor man hører til." BUM.

Ifølge SLHs logik er det dermed argumentation nok til at drage en ganske omfattende konklussion:

Det er dermed et "ubetinget gode at blive døbt" og "at lade sit barn døbe er kristeligt set at sige ja til livet." Hvordan skal det forstås? Siger man ellers nej?

Det giver mig lyst til at omskrive et glimrende citat fra Groucho Marx: "Jeg ønsker ikke at være med i en klub, der vil have mit spædbarn som medlem."

Overordnet er SLHs logik så tydeligt sovset ind i en indoktrinering om kristendom som et uantasteligt gode, at han sågar tror på sin egne logiske fejlslutninger.

Jeg håber, at den nye generation ikke lader sig påvirke af en sådan mand. Jeg håber, jeres tro er funderet på mere kritisk logik. Så igen er min opfordring: Har I ikke bedre debattører til at forsvare folkekirkens fokus på børn?

Anders Stjernholm er talsmand for Ateistisk Selskab og kommentator ved religion.dk.