Prøv avisen

Hvordan skaber du fred og ro i dit barns liv?

Et stort forbrug af elektronik gør samtidig noget ved børns evne til at omgås hinanden, siger Per Schultz-Jørgensen. Foto: Nima Stock/Polfoto/Ritzau

Hvordan skaber vi som forældre de bedst mulige rammer om barndommen, så vores børn vokser op og udvikler sig til fredelige og omgængelige mennesker? Vi har spurgt en række eksperter

Der er nok ikke mange ting, der betyder mere for forældre end deres børns velbefindende. Når de klarer sig godt, fylder de os med stolthed, men de kan også være en kilde til store bekymringer, hvis de ikke trives.
 
Som del af en serie om, hvordan vi skaber fred i vores relationer med hinanden, har vi bedt professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen reflektere over, hvordan vi skaber fred i barndommen. Han mener, at opdragelsen skal bygge på et stærkt fundament af kærlighed og nærvær i de første år af barnets liv.

”Den helt basale tillid skabes i de første fem år af barnets liv. En tillid som bygger på, at man er tryg ved sine omgivelser og derfor også føler, at man kan handle og agere i verden på selvstændig vis,” siger Per Schultz Jørgensen.

Det kræver, at både mor og far er tydeligt til stede i barnets hverdag. Som forældre skal man udstråle ro og overskud og opfylde barnets helt basale behov. Men samtidig må man heller ikke være bange for at tage rollen som opdragere på sig, når barnet møder udfordringer. Det mener sundhedsplejerske Else Guldager, der i mange år har beskæftiget sig med børns opvækst og udvikling.

"Det er vigtigt, at barnet føler sig set, og har kærlige forældre. Men de skal også turde udfordre barnet ved at hjælpe med de ting, der er svære. Det gælder alt fra tabeller til at kunne styre sin vrede," siger Else Guldager.

Førhen var det normalt, at børn lærte at mestre den slags gennem en opdragelse præget af kæft, trit og retning. Barnets livsbane blev som regel udstukket fra fødslen og gik typisk i arv fra forældrene. I takt med at vores samfundsstrukturer har ændret sig, og vi har fået mere velfærd og flere muligheder, har det ifølge Per Schultz Jørgensen også ændret ved vores måde at opdrage på. Selvom de fleste forandringer er til børnenes fordel, mener han også, at vi har givet køb på nogle af de vigtige moralske forskrifter, vi før satte højt.
 
”For 50-100 år siden siden voksede man op med mere faste normer, traditioner og høflighedsetiketter. I dag regner vi ikke med dem - vi griner af dem. Vi siger, at vi er frisatte, og at vi har friheden til at gøre, som vi selv vil. Herunder også friheden til næsten at tale og agere, som vi vil," siger Per Schultz Jørgensen.

Børns evne til at være gode og høflige kammerater er samtidig udfordret af, at vores moderne samfund stiller mange flere krav til individuelle færdigheder, mener Else Guldager. Og det går ud over børnenes relationer til hinanden.

”Sammenhængskraften slår revner, når individualiteten kommer til at fylde. Hvis vi skal tænke på fred og have det fordrageligt og godt med hinanden, skal det også være okay at være anderledes. Men det er ikke in lige nu,” siger Else Guldager.

Derfor er hun heller ikke bange for at pege fingre af den konkurrence, som er blevet så vital en del af børns liv allerede fra vuggestuealderen. 

"Når man kigger på danske børn og unges trivsel, så er den for stærkt nedadgående. Det handler om, at man ikke føler, at man er god nok. Tidligere var fællesskabet meget vigtigt i børnelivet, men i dag er børn meget orienterede imod, hvor dygtige de skal være og hvor meget, de skal præstere,” siger Else Guldager.

At børn fra en tidlig alder skal leve op til nogle fastsatte mål kan professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Niels Egelund dog ikke se et problem i. 

"Alt hvad der hedder tests, prøver og opgaver, er redskaber, der gør, at man kan sikre en progression i barnets udvikling. Målene er tænkt som en hjælp i de tilfælde, hvor børn har det svært, så man hurtigt kan få øje på det og gribe ind," siger Niels Egelund.

Men han er enig i, at nogle børn kan opleve nederlag, hvis de voksne ikke er der til at støtte op om barnet, den dag det klarer sig dårligt i en test.

"Bagsiden af medaljen kan være, at man får et stempel som sent udviklet, uopdragen eller uregerlig, og det kan få barnet til at føle sig underlegent. Men det er netop her forældrene og den professionelle pædagog eller lærer må træde i karakter, ved at hjælpe barnet og komme med forslag til, hvordan det kan forbedre sig," siger Niels Egelund.

Derfor er det også vigtigt at slå hårdt ned, hvis børn begynder at mobbe og udstille hinanden.

"Man skal holde øje med, at børnene taler ordentligt til hinanden, og hvis der forekommer ord og vendinger, der ikke hører hjemme, er man nødt til at forklare barnet, at sådan taler man ikke om andre mennesker," siger Niels Egelund. 
 
Den opgave er måske vigtigere end nogensinde, fordi en stor del af børns kommunikation i dag foregår på nye platforme som Facebook og Instagram, hvor det primært handler om at vise sig frem fra sin bedste side. Et stort forbrug af elektronik gør samtidig noget ved børns evne til at omgås hinanden, siger Per Schultz-Jørgensen.

"Flere undersøgelser viser, at børn, der bruger mere tid med deres elektroniske udstyr og mindre tid med deres kammerater, bliver mindre socialt empatiske. Mennesker der er mindre empatiske vil også være mere tilbøjelige til at svare groft og ukærligt tilbage på noget, som var uskyldigt ment," siger han.

Det er Else Guldager enig i.

Hun mener, at det er vigtigt, at forældre følger med i, hvad deres børn laver på de sociale medier, og at man får taget nogle gode snakke om, hvorfor der er forskel på at sige noget grimt om en anden, når man står foran vedkommende i forhold til, når man skriver det på Facebook.

"Det som kan få barnet til at regulere sig selv er for fjernt. Derfor skal forældre sætte klare rammer for børnene omkring de elektroniske medier og lære dem at håndtere det. Det bedste modtræk er at tale om, hvordan man skal opføre sig på de sociale medier og hjælpe børnene med at få ideer til, hvad man kan gøre i stedet for at blive grov," siger Else Guldager.

Samtidig kan forældre være gode rollemodeller ved at vise børnene, at alle mennesker ikke behøver at være gode til det samme.

”Vis dit barn, at du er et rummeligt menneske. Det kan du gøre ved at lægge vægt på, at barnet har forskellige typer af kammerater. Nogle af børnenes venner kan måske også have brug for, at man går ind og hjælper lidt til og lægger ører til det, der er svært. Det tror jeg, at ens egne børn har rigtig godt af at se. At man er hjælpsom og lægger vægt på, at alt ikke behøver at være perfekt,” siger Else Guldager.

 I TED-talken herunder, kan du få mere inspiration til, hvordan du skaber en fredelig barndom for dine børn:

Nøglen til en fredelig barndom kommer ikke af sig selv. Den skal ifølge professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen i høj grad findes i det lille ord tillid.
Rvhb9aoyeZs