Det er en gave at have et barn, der er særligt sensitiv

I bogen "Dit sensitive barn - en guide til en bedre hverdag" beskriver Anne-Mette Sohn Jensen, hvordan hverdagen er med et sensitivt barn. Vi bringer her et uddrag fra bogen

Det anslås, at hver femte dansker er særligt sensitiv. Det er ikke en diagnose, men en egenskab, der gør, at man er mere følsom, end de fleste. Modelfoto.
Det anslås, at hver femte dansker er særligt sensitiv. Det er ikke en diagnose, men en egenskab, der gør, at man er mere følsom, end de fleste. Modelfoto. Foto: Mads Jensen.

At have et særligt sensitivt barn er en helt utrolig gave.

Vores børn er som små barometre, som mærker verden og reagerer, hvis der er ubalance i tingene.

Ofte før vi selv bemærker det. De har en evne til at vide, hvordan deres omgivelser har det, og de bliver påvirket af stemninger på godt og ondt.

Her følger en ufuldstændig liste over de smukke ord, forældre giver deres sensitive børn med på vejen i min undersøgelse.

Jeg har udvalgt dem på baggrund af de spørgsmål, jeg har stillet til forældre om deres sensitive børns positive egenskaber.

Flere beskrivelser går igen, og nogle er måske kun nævnt en enkelt eller to gange, men jeg er af den overbevisning, at vi ikke kan få positive ord nok til at beskrive vores børn.

Derfor har jeg taget alle med.

FORDELE
Ved mange af ordene kan du sætte "meget", "ekstremt" eller "helt utroligt" og "i høj grad" foran:

God til at tage timeout
God til at vise sin kærlighed
Mærker, hvordan andre har det
Kvik
Vil gerne være hud mod hud
God til at fordybe sig
Ser de mindste detaljer
Empatisk
Fantastisk
Stor fantasi
Indlevelsesevne
Tænker længe og dybt
Ser lige gennem andre
Bliver nemt rørt – af glæde
Hviler i sig selv
Påvirkes af andres ve og vel
Er mit barometer
Opmærksom på andre
Rigt indre liv
Spørger om fantastiske ting
Sød
Begavet
Får mig til at sætte tempoet ned
Fantastisk fortæller
Charmerende
Bevidst om sig selv
Dybe samtaler
Ærlighed
Sans for natur
Kreativ
Æstetisk sans
Klog
God hukommelse
Får alle med i legen
Trækker sig, når der er uro
Ser det bedste i andre
Grundig
Dygtig til det abstrakte
Sans for detaljer
God kammerat
Intelligent
Glædes og begejstres
Loyal
Begejstres over småting
Føler alting dybt
Rører mit hjerte
Gammel, klog sjæl
Føler glæde ved naturen
Søger efter essensen
Vil ikke forfordele nogen
Gør mig til en bedre mor
Sætter sig ind i andres følelser
Tænker på andre
Indsigt i egne behov
Fornemmer stemninger
Keder sig aldrig
Aflæser andres intentioner
Smittende energi
Følsom
Passer på sig selv
Intens
Gåpåmod
Dybde
Videbegærlig
Respekt for andre
Mærker folk
Tålmodig
Ser verden i mange lag
Mærker musik på en særlig måde
Dufter nuancer, vi andre går glip af

Med så gode egenskaber er der ikke noget at sige til, at vores små poder er helt fantastiske og samtidig også helt unikke. De beriger verden med deres helt særlige måde at være på.

Listen kan du evt. gennemgå sammen med dit barn (alt efter alder), så han eller hun kan sætte kryds ved de beskrivelser, der passer. Det kan hjælpe med at få øjnene op for de mange positive sider ved at være en følsom størrelse. Forældrene i min undersøgelse har som sagt brugt mange forskellige ord til at beskrive deres børns sensitive sider.

Nogle af disse er gennemgående, såsom "omsorgsfuld, kærlig, empatisk og indsigtsfuld", hvor andre ord kun nævnes få gange.

Det indikerer også, at selvom vi beskriver vores børn som sensitive, så er de vidt forskellige. Når du har set et særligt sensitivt barn, ja, så har du set ét særligt sensitivt barn.

Hvad kan vi lære af sensitive børn?
Der er ingen tvivl om, at vi kan lære meget af vores sensitive børn. Et sensitivt barn ser generelt andre mennesker i det bedste lys. De tror virkelig på det gode i deres medmennesker og rammes dybt af uretfærdighed og eksklusion. Det gør simpelthen ondt i hjertet, når de ser andre være udenfor.

De ser mennesket bag facaden og er helt ligeglade med ydre faktorer som f.eks. social status. Mange forældre fortæller i undersøgelsen, hvordan deres børn favner de børn (og voksne), som af forskellige årsager står uden for fællesskabet. Det kan være den handicappede pige på vejen eller den klassekammerat, som har det lidt svært. Forældrene fortæller om helt unikke venskaber, som er blevet til på den baggrund.

Det forplanter sig typisk til resten af familien. En mor fortæller i undersøgelsen, hvordan livet med hendes sensitive barn har fået hende til at sætte tempoet ned, trække vejret og faktisk mærke efter, hvad der har værdi. En anden mor mener, at hun er blevet en bedre mor for sine andre to børn, fordi hendes yngste søn er særligt sensitiv. Ofte ved børnene godt selv, hvornår de har brug for en pause, og mange er gode til selv at trække sig, når der er for meget uro.

Vi kan lære, at kalenderen ikke altid skal være fyldt, men at vi har brug for at være sammen som familie, og det er så absolut positivt.

Anne-Mette Sohn Jensen har to børn der er særligt sensitive. Derfor har hun skrevet en bog, der kan hjælpe andre med børn, der har denne egenskab.
Anne-Mette Sohn Jensen har to børn der er særligt sensitive. Derfor har hun skrevet en bog, der kan hjælpe andre med børn, der har denne egenskab.

Bronnie Ware er en australsk kvinde, som blandt andet har arbejdet som sygeplejerske med omsorg for døende. Hun har skrevet bogen ‛The top five regrets of dying’, hvor hun beretter om, hvordan mennesker på deres dødsleje fortryder bestemte ting, de gjorde i deres liv og ville have gjort anderledes.

Hendes tanke med bogen er, at vi kan lære af disse beretninger om at fortryde. Hun fortæller, at de fem ting, mange fortryder på dødslejet, er:

1. Jeg ville ønske, at jeg havde haft mod til at leve mit liv mere tro mod mig selv og ikke det liv, andre forventende af mig.
2. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så hårdt.
3. Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser.
4. Jeg ville ønske, at jeg havde opretholdt kontakten med mine venner.
5. Jeg ville ønske, at jeg havde givet mig selv lov til at være lykkeligere.

Noget tyder på, at sensitive børn kan hjælpe os med at vise os vejen til at undgå, at vi fortryder noget, når vi ligger på den sidste dag. Hvis jeg vender Wares liste lidt på hovedet og tænker på vores børn som læremestre, som står i den modsatte ende af livets cyklus, så kan de fem fortrydelsespunkter blive til leveregler, som vi kan hjælpe vores børn – og os selv – til at leve efter.

De er:
1. Jeg vil være tro mod mig selv og modig nok til at leve det
liv, jeg vil, og ikke det, som andre forventer af mig.
2. Jeg vil arbejde på en måde, der er i balance med andre forhold i livet.
3. Jeg vil holde fast i min evne til at udtrykke mine følelser, også når det kræver ekstra mod.
4. Jeg vil gøre mig umage for at holde kontakten med mine venner. Hvis jeg mister den, vil jeg ikke være bange for at genoptage denne kontakt.
5. Jeg vil give mig selv lov til at være lykkelig.

Vores børn både fortæller og viser os, at de er klar til at leve efter disse overordnede leveregler. Det er vores opgave at hjælpe dem på vej. Vi skal tro på, at deres drømme er rigtige for dem, og vi skal støtte dem i at få dem opfyldt. Vi skal hjælpe dem med at se de muligheder, som opstår på deres vej, men også være med til at skabe mulighederne sammen med dem.

GULDKRUKKEN
Vi har hjemme hos os lavet en krukke af guld. Det er egentlig bare et stort opbevaringsglas med låg, som jeg har dekoreret med guldpapir. Udenpå sidder der en seddel, hvor der står:

Familiens guld 2015 Gode oplevelser
Noget, som gør os glade
Historier
Ting, vi har set
Mærkedage
Mål, som er nået

Tanken er, at vi skal hjælpe hinanden med at fejre de gode øjeblikke, vi har i løbet af et år, ved at skrive en lille seddel, når vi har en god oplevelse som en af de nævnte ovenfor. Intet er for stort, og intet er for småt. Idéen er, at vi sammen skal genopleve alle disse dejlige øjeblikke sidst på året, f.eks. nytårsaften.

Her vil vi tage alle sedlerne op af krukken og læse dem sammen. Jeg glæder mig allerede. Men det, som er det vigtigste, er, at vi hjælpes ad med at lægge mærke til de gode hverdagsstunder i vores familie. Og det er rart, når der er tidspunkter og perioder, hvor de positive oplevelser ikke står ligefor.

At udtrykke sine følelser
I Danmark er der, som jeg ser det, ikke tradition for at udtrykke de store følelser. Danskere er generelt det, jeg vil kalde mellemtilfredse med mange forhold, og kan måske fremstå lidt følelsesforskrækkede.

Vi vil helst ikke skille os alt for meget ud, heller ikke i vores følelsesudbrud. Faktisk kan mange godt føle sig lidt skræmt, hvis de ser både børn og voksne folde sig ud i fuldt flor. Det gælder både i forhold til vrede og fortvivlelse og ved åbenlys og højlydt begejstring. Uanset hvad, så skal vi jo ikke komme for godt i gang. Det er jo jantelovens højborg, vi bor i.

Personligt er jeg en meget følelsesladet person, men i rigtig mange sammenhænge skjuler jeg især de negativt ladede følelser. Der er ingen grund til at belemre andre med min vrede, sorg eller fortvivlelse, eller når jeg føler, at verden er for uoverskuelig. Det holder jeg generelt for mig selv. Det samme gælder, når jeg er ovenud lykkelig, himmelråbende begejstret eller bare pavestolt af mig selv. Det er bedst at holde det for mig selv og underdrive følelserne lidt, for jeg vil jo ikke støde nogen ved at reagere sådan, som jeg egentlig gerne vil. Men tænk, hvis det var socialt acceptabelt at udtrykke sine følelser. Hvis det var OK at sige til og vise chefen, at du er vred over den beslutning, som er taget, og som får betydning for dit arbejdsliv – i stedet for bare at acceptere det og tage ja-hatten på. Eller hvis du fik noget opfyldt, som du længe har drømt om, og kunne bryde ud i højlydt begejstring og danse rundt med de mennesker, som er i nærheden.
Ja, tænk, hvis …

Små børn, og de sensitive især, udtrykker deres følelser på måder, så vi sjældent er i tvivl om budskabet. Hvis dit lille barn er ked af det, så græder han eller hun – og gerne højlydt. Samtidig kan børn udvise glæde på en måde, så det smitter alle i deres omgivelser. Det er befriende, og indimellem helt utrolig hårdt, at være vidne til et barn med følelser uden på tøjet. Vi ved stort set altid, hvor på tilfredshedsskalaen vores små børn er.

Efterhånden som de bliver større, kommer i børnehave og senere i skole, arbejder vi sammen med dem om at udtrykke deres følelser på mere passende måder. Vi ser det for eksempel som upassende for en 8-årig at smide sig ned i supermarkedet, når han eller hun er overstimuleret. Det er vores opgave at træne vores børn i at reagere ‛passende’ i alle situationer og derved lære dem at udtrykke mange af de voldsomme følelser, de mærker i forskellige situationer, på fornuftige måder. I hvert fald når vi er uden for
hjemmet. Det kaldes opdragelse og dannelse. I kapitel 14 kan du læse mere om, hvordan mange børn reagerer på de indtryk, de får i løbet af en dag, når de kommer hjem. Det er på mange måder, som om de skal rase ud.

Alle følelser er vigtige, også dem, som kan få upassende udtryk. Vi kan øve os sammen med vores børn i at finde måder at udtrykke hele følelsesregistret på. Vi skal give plads til både frustration og begejstring i stor stil. Måske kan det hjælpe at tænke på en nedsmeltning som en omvendt følelse af begejstring – altså en situation, som egentlig er identisk med evnen til at falde i svime over selv små detaljer og begejstres over smuk musik eller overvældes af kærlighed til sine forældre eller søskende.

Vi kan på mange måder lære vores børn at udtrykke deres indre følelsesliv. Mange sensitive børn (og voksne) har en kreativ side, og det giver god mening at hjælpe dem med at finde deres eget udtryk.

Nogle kan lide at bruge kroppen aktivt. Det kan være dans, men også mere kontrollerede sportsgrene som karate.
At udtrykke sig ved at tegne eller male er naturligt for rigtig mange børn. Det dyrkes typisk også i institutioner og skoler. Et tomt stykke papir og en pakke gode tusser kan være himlen for mange sensitive børn. Det understøtter også deres evne til fordybelse.
Musik er en glimrende kilde til at udtrykke, hvordan man har det. Jeg synes, det er en god idé at introducere vores børn for mange forskellige genrer af musik, så de kan lære, hvor forskelligt musik kan lyde. Forskellige genrer, kunstnere og musiknumre passer til forskellige situationer. Musik kan understøtte netop det humør, vi er i, men kan også løfte en stemning.
Når børnene bliver lidt større, er det at skrive også en måde at få mange tanker og følelser ud af kroppen på. Det kan være som en dagbog, digte eller måske små historier. Det er individuelt, hvilke udtryksformer man helst tyer til.

At kunne se detaljen og begejstres
Vores børn har en særlig evne til at begejstres over lidt. Evnen til at iagttage en sommerfugl, som den bevæger sig yndefuldt rundt, eller at kunne begejstres over en regnorm på vejen.

Denne evne skal vi fejre og give plads til, og de øjeblikke skal vi lagre dybt i vores hukommelse som stjernestunder, vi kan hive frem på en regnvejrsdag (eller skrive dem ned og lægge dem i guldkrukken). Børn kan blive så opslugt af deres aktivitet, at de glemmer verden omkring sig. At være i denne tilstand er så berigende på mange måder. Det betyder for vores børn, at de oplever at være i en tilstand, hvor det er rart at være, måske kan de skubbe tanker om lektier og andre forpligtelser lidt i baggrunden, og det kan være, at de oplever en større kontakt med sig selv, når de fordyber sig. Hvis vi kan være med til at skabe rammerne for den slags aktiviteter, så er det bare at komme i gang.

Når vores sensitive børn har evnen til at frydes over de små ting, hænger det sammen med deres måde at lægge mærke til selv små detaljer på. Det er en gave at gå med børnene på opdagelse og se verden gennem deres øjne. De ser ting, som vi andre måske overser eller bare ikke lægger mærke til.
De har evner til at høre mange nuancer i musik, har utrolig udviklede smagsløg og ser i sprækker og revner – også i ordets bogstaveligste forstand.

Glædelige begivenheder kan nogle gange være så overvældende, at vores børn næsten ikke kan rumme disse voldsomme følelser. Det kan være, hvis dit barn er blevet storesøster og næsten ikke kan rumme al den kærlighed. Men også i hverdagslivet, hvor det at have en bedste ven er helt fantastisk. Her skal vi hjælpe vores børn på vej ved at begejstres sammen med dem og fortælle dem, at det er helt OK at græde af glæde, når noget bliver så vidunderligt, at det er svært at lade være.

Måske har vi selv haft denne evne som børn, men har glemt at bruge den eller tilsidesat den i en travl hverdag, hvor dagene er planlagt næsten i mindste detalje for at få enderne til at mødes. At se det store i det små kræver tid, ro og overskud, og hvis vi lader vores børn lede vejen, så kan vi lære, at selv små oplevelser kan være af stor værdi. Det er en gave at give sig selv lov til at følge sit barns spor og lade det lede vejen hjem fra børnehave. Måske får I nye oplevelser på vejen. Det skal ikke nødvendigvis være hver dag, men når vi til tider lader os opsluge af det, som optager vores børn, så får vi muligheden for at begejstres sammen med dem.

Børnene som barometre
Indlevelsesevne og empati er beskrivelser af børnene, som går igen hos mange forældre i min undersøgelse, når de skal sætte ord på de gode sider ved deres barns sensitivitet. Mange sensitive børn er som små barometre. De kan fornemme stemninger og andre menneskers humør – næsten før vi selv kan mærke det. Vi kan se sensitive børn som små kanariefugle. Fuglene er yderst følsomme over for luft, som ikke er ren. Derfor blev de brugt som advarselsalarmer i kulminedrift til langt op i 1980’erne. Hvis der skulle slippe gasser ud i minerne, ville kanariefuglene falde om og dø, og det fungerede som en advarsel til minearbejderne om at komme op til overfladen i en fart. Så længe der var fuglefløjt og liv, så kunne man regne med, at luften var ren. På samme måde er vores børn yderst følsomme over for stemninger. De trives bedst i miljøer, som er konfliktfri og i balance.

De har en fornemmelse af, hvis nogen i gruppen – det være sig familien eller klassen – ikke trives og ikke har det godt. De bemærker også, hvis bedstevennen er tøvende over for deres indbyrdes forhold, eller hvis deres mor og far er uvenner.

I de situationer vil de gøre hvad som helst for at genskabe den gode stemning. Derfor skal vi være yderst opmærksomme på, hvornår vores børn kommer på overarbejde for at få alle til at have det godt. Det ansvar skal vi tage af deres skuldre ved at tale om det og hjælpe med at tage ansvaret fra dem. Vi kan snakke om, hvilken fantastisk evne det er at være så følsom over for stemninger. Det er virkelig en gave at kunne fornemme, hvordan andre har det. Men samtidig skal vi også hjælpe dem med at forstå, at det ikke er deres ansvar at sørge for, at alle har det godt.

24 karakterstyrker
Inden for den videnskabelige retning af psykologien, der kaldes positiv psykologi, har man fokus på at styrke menneskers gode egenskaber og det, der skal til for at skabe et godt liv med trivsel og overskud. Psykologien har historisk set ofte fokus på det, der er svært for mennesket, men Martin Seligman, stifter af positiv psykologi som forskningsområde, ønskede at se på de styrker, vi har, og hvordan vi kan gøre dem endnu tydeligere.

Forskningen har blandt andet ført til en teori om 24 karakterstyrker, som alle mennesker menes at have i sig. Af disse har vi hver især omkring fem nøglestyrker, som er medfødte, og som repræsenterer den autentiske udgave af os selv. De styrker, som ikke ligger naturligt for os, kan vi arbejde på at fremme.

De 24 karakterstyrker er:

Nysgerrighed Videbegærlighed
Åbenhed
Kreativitet – opfindsomhed
Social intelligens
Perspektiv – visdom
Mod
Vedholdenhed
Autenticitet – ærlighed
Venlighed – betænksomhed
Kærlighed
Samarbejde – loyalitet
Fair og rimelig
Lederskab
Selvkontrol
Omtanke
Beskedenhed
Værdsættelse af skønhed
Taknemmelighed
Optimisme – håb
Åndelighed
Tilgivende
Humor
Vitalitet – begejstring

De er hver især fantastiske egenskaber, som vi skal hjælpe os selv, vores børn og hinanden med at få øje på og dyrke. Forskningen beskriver, hvordan vi kan træne dele af vores personlighed på samme måde, som vi træner vores krop. Samtidig skal de vedligeholdes ved, at man holder sig dem for øje i alle livets forhold.

Forfatteren af denne bog er Anne-Mette Sohn Jensen, cand.pæd. og mor til to særligt sensitive børn