Prøv avisen

Sprogprofessor: Eventyr påvirker børns indlæring og verdensbillede

Ifølge en amerikansk professor har valget af børnebøger stor betydning for børns opfattelse af kønsroller.

Er pigerne virkelig mest til pynt og lyserødt og drengene mest til rumfart og sport? Kønsrollerne lever i bedste velgående i eventyrene, og det kan påvirke børns opfattelse af virkeligheden, skriver amerikansk professor

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor drenge og piger vælger særligt legetøj, særlige farver og særlige fortællinger? Hvorfor kan piger godt lide lyserødt og prinsesser, og drenge Darth Vader, krigere og astronauter?
 
De historier, vi fortæller, kan gøre en forskel. Det skriver Peggy Albers, professor, sprog- og læsefærdighedsundervisning ved Georgia State University, ifølge Videnskab.dk.
 
Forskerne har fundet ud af, at fortællingerne har en stor indflydelse på børns opfattelse af både kønsroller og de kulturelle roller. Historierne udvikler ikke bare børnenes læsefærdigheder; de overbringer værdier, overbevisninger, holdninger og sociale normer, som til gengæld former børnenes virkelighedsopfattelse.
 
Læs mere: Hvornår blev mennesker bevidste? 
 
Gennem mit forskningsarbejde har jeg fundet, at børn lærer, hvordan de skal opføre sig, tænke og handle gennem de karakterer, som de møder gennem historierne, skriver Peggy Albers på Videnskab.dk.
Men hvordan former fortællingerne børnenes perspektiv?
 
Historier, uanset om de fortælles gennem billedbøger, dans, billeder, regnestykker, sange eller mundtlig genfortælling, er en af vores mest fundamentale kommunikationsformer.
For knap 80 år siden udtalte Louise Rosenblatt, som er en berømt litteraturforsker, at vi forstår os selv bedre gennem personerne i fortællinger. Hun argumenterede for, at historierne hjælper læserne til at forstå måden, forfattere og deres karakterer tænker, og hvorfor de opfører sig, som de gør.
 
Forskning foretaget af Kathy Short, der forsker i børnelitteratur, har på tilsvarende vis påvist, at børn gennem fortællinger lærer at udvikle et kritisk perspektiv på, hvordan de skal deltage i sociale situationer.
Historierne hjælper børnene med at udvikle empati og med at kultivere fantasifuld og divergerende tankevirksomhed; det vil sige tankevirksomhed, der producerer en række mulige opfattelser og løsninger omkring begivenhederne i historien, i stedet for at lede efter én enkelt, bogstavelig respons, skriver Peggy Albers.
 
Læs mere: At lege piger og drenge
 

Så hvor og hvornår udvikler børn deres verdenssyn, og hvordan former historierne det?
Studier har vist, at børn udvikler deres perspektiv på identitetsaspekter, som eksempelvis kønsroller og race, før femårsalderen.
De historier, som de læser eller ser, kan have en stor indflydelse på måden, de tænker og opfører sig.
 
Jeg har haft tilsvarende indblik i forbindelse med min egen forskning. Jeg fandt, at børn tilegner sig karakterernes kulturelle roller og kønsroller.
I et studie, som jeg foretog over en periode på seks uger, læste og diskuterede børn i 'third grade' (som typisk er otte-ni år gamle, svarende til cirka 1.-3. klasseelever i Danmark, red.) karakterernes mande- og kvinderoller i fem forskellige historier.
 
Børnene genopførte efterfølgende kønsrollerne. Senere omskrev børnene fortællingerne som 'flækkede eventyr'. Det vil sige, at børnene omskrev karaktererne og deres roller, så de afspejlede de nutidige roller, som mænd og kvinder påfører sig i dag. Pigernes roller blev for eksempel omskrevet, så de viste, at også de havde arbejdet uden for hjemmets fire vægge.

Vi bad efterfølgende pigerne om at tegne det, de mente, at drengene interesserede sig for, og omvendt bad vi drengene om at tegne, hvad de mente, pigerne interesserede sig for.
Vi var overraskede over, at samtlige børn tegnede symboler og omgivelser, der repræsenterede den traditionelle opfattelse af kønsrollerne.
 
Drengene tegnede pigerne som prinsesser på et slot med en mand, der var ved at redde dem fra en drage. Tegningerne var pyntede med regnbuer, blomster og hjerter. Pigerne tegnede drengene ude i det fri og som eventyrere og atleter.

Nutidens klasseværelser repræsenterer en enorm mangfoldighed. I Atlanta, hvor jeg underviser og bor, repræsenterer eleverne på én skole flere end 65 nationer og taler flere end 75 forskellige sprog.
Verdens mangfoldighed er sandelig vævet ind i vores hverdagsliv gennem de forskellige medier.
 
Når børn læser fortællinger om andre børn som for eksempel Iqbal, lærer de nye synsvinkler, som både strækker sig ud over og på samme tid knytter dem til deres lokale kontekst.
 
I en tid, hvor børn udsættes for blandt andet visse præsidentkandidaters negative narrativer om store religiøse grupper, mener jeg, at behovet for, at børnene læser, ser og hører globale fortællinger, er endnu større, skriver Peggy Albers på Videnskab.dk.