Børnene har lagt bøgerne bag sig. Sådan kan de genfinde dem

Ifølge flere undersøgelser fra de seneste år finder færre og færre danske børn tid til at læse bøger i deres fritid. Og det er en skam, for den fysiske bog giver ro og fordybelse, mener lektor

Et syn som dette er efterhånden en sjældenhed. Læselysten hos danske børn ligger helt i bund, hvis man sammenligner med andre vestlige lande.
Et syn som dette er efterhånden en sjældenhed. Læselysten hos danske børn ligger helt i bund, hvis man sammenligner med andre vestlige lande. Foto: JohnÉr Images/Johner/Ritzau Scanpix.

Uanset om man befinder sig i haven eller ved kanten af en pool, så bliver sommerferien i manges optik bare bedre i selskab med en bog. Selv dem, der normalt ikke fordyber sig i litteraturen, plejer at finde overskud til at kaste sig over bøgerne, når sommerens varme står for døren. Eller sådan var det i hvert fald engang.

Alfred Dhyrbye Grieger på 10 år fra Roskilde har aldrig haft svært ved at læse. Det er faktisk altid kommet forbløffende let til ham. Alligevel var bøger indtil for nylig ikke noget, som han kunne drømme om at bruge sin sommerferie på.

”Jeg synes bare, det var lidt kedeligt. I skolen læste jeg et kvarter hver morgen, når der ikke var ferie. Men det var kun, fordi jeg blev bedt om det. Ellers læste jeg aldrig,” fortæller Alfred Dhyrbye Grieger, der langt hellere ville bruge sin ferie på grønsværen eller i computerspillet Minecrafts virtuelle verden.

Og han er ikke alene. Ifølge flere undersøgelser fra de seneste år finder færre og færre danske børn tid til at læse bøger i deres fritid. Det hænger i høj grad sammen med digitaliseringen, fortæller Ayoe Quist Henkel, der er lektor i dansk med særligt fokus på børnelitteratur ved VIA University College.

”Før var det bøgerne, som børn tyede til, hvis de skulle vide noget eller ville underholdes. Nu har de hele verden liggende lige ved hånden med et hav af forskellige medieskabere på internettet,” siger hun.

Og det er synd, at læsning ikke længere er en vigtig del af de yngstes fritid, mener hun:

”Den fysiske bog giver noget ro og plads til fordybelse. Og det kan være afgørende for udviklingen af det enkelte barns læsefærdigheder.”

Foruden digitaliseringen ser Ayoe Quist Henkel den manglende læselyst som resultat af et skolesystem, hvor ambitionen om at motivere børn til at interessere sig for litteratur er blevet tilsidesat til fordel for den formelle side af læsningen med læseprøver og nationale tests. I hendes optik vil det kræve et langt og sejt politisk træk, hvis udviklingen skal vendes.

Men på kortere sigt er det lige så afgørende med gode rollemodeller i form af forældre og lærere, der kan motivere børn til at læse flere bøger.

I de senere år har flere aktører da også igangsat initiativer med henblik på at få vækket den yngre generations læselyst. På Allerød Bibliotek i Nordsjælland har man forsøgt sig med 4D-læsning, der – ved at gøre brug af blandt andet baconduft på dåse – skal levendegøre fortællinger, mens man på Guldborgssund Bibliotekerne på Falster lokker de yngste til med en cockerspaniel ved navn ”Læsehunden Dusty”.

Flere private aktører har også gjort deres for at motivere de unge til at læse. Én af dem er Kristina Kristensen, der driver virksomheden ”Læsekarrusellen”. Som privat læsevejleder har hun i de seneste fem år hjulpet børn, der er faldet bagud med læsningen, tilbage på sporet.

En del af hendes klienter døjer med alvorlige læsevanskeligheder, andre mangler motivationen, men for næsten alle gælder det, at de ser læsningen som en pligt, der skal overstås. En stor del af Kristina Kristensens arbejde ligger derfor i at hjælpe børnene med at finde glæden ved at læse en bog.

”Jeg oplever ofte forældre, der fortæller, at deres børn egentlig godt kan læse, men at de bare ikke gider. Som reaktion prøver forældrene naturligvis at presse dem, men det er ikke nødvendigvis den rigtige løsning, hvis læsningen ikke siger dem noget. Det gælder om at få lokket børnene ind i genren og få givet dem nogle oplevelser, hvor de selv føler, at de får noget ud af det,” siger Kristina Kristensen.

Og måske var det det, der skete, da Alfred Dhyrbye Griegers mor for nyligt begyndte at læse Harry Potter-bøgerne højt for ham. Bøgerne blev et vindue til en helt ny verden, som Alfred Dhyrbye Grieger kunne fordybe sig i, og snart tog han bogen ud af sin mors hånd og begyndte at læse af egen fri vilje.

I dag har han læst samtlige Harry Potter-bøger samt en række ekstra udgivelser, og det har givet ham et helt nyt syn på læsningen.

”Jeg synes, det er fedt at læse, og det er noget, som jeg godt kan lide at gøre i min fritid,” siger Alfred Dhyrbye Grieger, der er gået med til at holde skærmfri sommerferie og nu er på jagt efter den næste serie af bøger, som han kan kaste sin nyfundne læselyst over.