Bemærk Højlund

Mærk Gud er en bemærkelsesværdig bog i en vigtig genre, der dog rummer visse problemer

Henrik Højlunds ægteskab fylder meget i bogen. Gudstroen og det at mærke Gud kan ifølge Højlund sammenlignes med den gengældte kærlighed til fruen, når den er dybest. –
Henrik Højlunds ægteskab fylder meget i bogen. Gudstroen og det at mærke Gud kan ifølge Højlund sammenlignes med den gengældte kærlighed til fruen, når den er dybest. –. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Med bogen Mærk verden fik Tor Nørretranders sit gennembrud som forfatteren, der enkelt kunne forklare selv de sværeste gåder mellem natur og menneske. Med bogen Skæld ud på Gud lykkedes det præsten Preben Kok at få familien Danmark i tale med en lille, personlig bog om kristendommens og livets største spørgsmål.

Nu udkommer så bogen Mærk Gud, der gerne vil være en art hybrid mellem Mærk verden og Skæld ud på Gud. Forfatteren Henrik Højlund, som er en toneangivende sognepræst fra kirkens konservative fløj, vil gerne forklare nogle af de allersværeste spørgsmål om menneskers relation til Gud på en så enkel og personlig måde, at hr. og fru Jensen får lyst til at læse med.

Og Højlund gør alt, hvad han kan for at opfylde den mission. Sproget glider for det meste ubesværet. Der er kun få fagudtryk. Der er slet ingen støjende udfald mod homoseksuelle. Der er ikke et frastødende ord om kvindelige præster. Til gengæld står der rigtig meget om kærlighed, om meningen med tilværelsen og om forholdet mellem Gud og mennesker både før og nu.

For at nå frem til sine pointer bruger Højlund gerne referencer til forfattere som Marilynne Robinson, Karl Ove Knausgård, Benny Andersen eller Carsten Jensen. Han har også set film såsom Italiensk for begyndere. Fra teologiens verden kommer Søren Kierkegaard igen og igen ind i Højlunds tankerækker. Nelson Mandela og moder Teresa bliver der også plads til.

Bogens personlige tilsnit skærpes, når Højlund fortæller om sine rejser til såvel Athos som Indien og Nepal. Som 11-årig mistede han sin far. Hans egen søn overlevede et tragisk forlis i norsk farvand, hvor fire andre unge omkom. Tilmed var Højlund med til at trøste nogle af de efterladte til danske ofre for tsunamien i 2004.

Højlunds ægteskab fylder meget i bogen. Gudstroen og det at mærke Gud kan ifølge Højlund sammenlignes med den gengældte kærlighed til fruen, når den er dybest. Tvivlen derimod er, som når Højlunds vilje driver ham til følgende: Jeg opsøger flirten, jeg leger med tanken om en affære, jeg drømmer hedt om udenomsægteskabelig elskov.

Mest autentisk virker bogens kapitel om det, Højlund kalder sjælens mørke nat. Det er den tilstand, som troende mennesker kan komme i, når de gennem lang tid oplever, at Gud er så langt væk, og at troen forvitrer så meget, at det ville være lettest bare at skippe det hele. Højlund sammenligner det med kedsomhed, midtvejskrise, stilstand, ligegyldighed, angst for død. Han er opmærksom på, at der ikke er nogen enkel løsning. Men holder man ud, lover han, kan tilliden til Gud modnes og styrkes.

Folk, der har mistet troen, vil i sjælens dybe nat ofte på en eller anden måde få en længsel efter at komme til at tro igen. Og så, siger Højlund, er denne uafklarede eller skrøbelige længsel i sig selv deres tro, deres lys, deres håb.

Den største enkeltoplevelse, Højlund selv har haft med at mærke Gud, kom på en norsk kirkebænk for år tilbage, mens menigheden sang Grundtvigs Det kimer nu til julefest. Her fik Højlund pludselig en intens følelse af glæde og fred ledsaget af gråd, som satte hele livet i relief. Højlund tilføjer, at oplevelsen kan forklares psykologisk, men han fastholder: Så det var Gud, jeg mærkede i dette, sammen med alt det andet, det menneskelige, mit eget liv.

Her er hele bogens problemstilling i en nøddeskal. Højlund aflægger vidnesbyrd. Han vil så gerne, men han mærker i grunden ikke ret meget selv. Han holder sin kurs især via livets rutiner og ritualer. Og så er han god til at sætte andres bemærkninger om at mærke i system.

Preben Kok kunne til sammenligning fortælle side op og ned vildt og uforudsigeligt om egne oplevelser og fejltagelser med sjælesorg. Højlund bruger flere sider på at genfortælle en af Koks samtaler.

Tor Nørretranders fastholdt sin læser i et gådefuldt forløb over 500 sider. Højlunds bog, hvis første kapitel hedder lyst til tro, får ikke etableret den samme spænding. Han kommer aldrig selv rigtig derud, hvor han ikke kan svømme. Gud er der bare og kan mærkes. Også selvom det ikke virker sådan. Punktum. Men hvorfor så læse eller skrive videre om hele vejen til himmerige?

Vel, Højlund har skrevet en bemærkelsesværdig bog inden for en vanskelig og vigtig genre, hvor der stadig er uopfyldte behov. De i forvejen overbeviste vil glæde sig over hans evner. Men mange andre vil slet ikke købe bogens programerklæring. Eller også vil de hurtigt længes efter at mærke meget, meget mere. Helt inde i sindet.

kultur@k.dk

Morten Thomsen Højsgaard er generalsekretær i Det Danske Bibelselskab

Kristeligt Dagblad bragte i går et interview med Henrik Højlund om bogen. Læs artiklen på

k.dk/livogsjael