Bibelen i klasseværelset

To nye bud på materiale til kristendomskundskab i 7.-10. klasse falder ikke lige heldigt ud

Den ene bog nøjes med at afhandle syndefaldet på under en side med konklusionen, at det ikke var særlig sympatisk af Adam at tørre ansvaret af på Eva, da Vorherre tog ham i forhør. Andre steder går det bedre, som når forfatteren fortæller om Moses.
Den ene bog nøjes med at afhandle syndefaldet på under en side med konklusionen, at det ikke var særlig sympatisk af Adam at tørre ansvaret af på Eva, da Vorherre tog ham i forhør. Andre steder går det bedre, som når forfatteren fortæller om Moses. . Foto: .

Tua res agitur, skrev Horats. Det drejer sig om din sag eller rettere dit liv, og dermed formulerede Horats fortællingens fornemmeste opgave. For man må altid spørge til en historie: Hvad kommer det os ved?

Ikke mindst når materialet er til børn og unge, skal der være nogle håndtag, som de unge kan gribe fat i, eller nogle fortællinger, de kan spejle sig i.

LÆS OGSÅ: Eksperter bakker op om skolebibel

Carsten Bo Mortensen har på 100 sider genfortalt både Det Gamle og Det Nye Testamente med henblik på folkeskolens ældste klasser. Og det gør han grundigt og redeligt, men også en anelse kedeligt, for hvor er de ynglende billeder, de strålende metaforer og de rammende pointer, som Bibelen er så rig på?

Dem pibler der ikke mange frem af i Mortensens genfortælling.

Mortensen kunne også godt have understreget tydeligere i sin genfortælling af syndefaldsberetningen, at mytens sandhed består i dens evne til at afdække dybe lag i livet eller at udgrunde eviggyldige forhold i tilværelsen og dermed fortælle os, hvem vi er.

Men Mortensen nøjes med at afhandle syndefaldet på under en side med konklusionen, at det ikke var særlig sympatisk af Adam at tørre ansvaret af på Eva, da Vorherre tog ham i forhør.

Andre steder går det bedre, som når han fortæller om Moses, der dukker op med De 10 Bud og ser folket danse om guldkalven: Han blev fuldstændig rødglødende af raseri. Som en skolelærer, der lige har været oppe og kopiere en tekst, mens klassen har raseret klasselokalet, måtte han skælde folket ud.

Om etik handler John Rydahls bog, der ligesom Bibelske fortællinger er forsynet med opgaver til eleverne bagest i bogen. Etik er på mange måder taknemmeligt stof at undervise i, og mange af de problemstillinger, som Rydahl bringer på bane, er kendt fra tv eller fra klasseværelset.

Etik rummer også lettilgængelige litteraturforslag samt idéer til, hvordan man kan engagere de unge i undervisningen.

Man kan diskutere, om det er en god idé at opføre retssag mod Anders Breivik inde i klassen, og Rydahl bemærker da også: Især for forsvarerne vil der være en udfordring i at finde noget, som kan forklare eller undskylde ham.

Men det er indiskutabelt, at det er vigtigt at tematisere det onde.

I filmen Gamle kendinge siger Djævelen, at det smarteste nummer, han nogensinde har lavet mod menneskene, er at få dem til at holde op med at tro på ham og dermed det ondes eksistens.

Elever, der stifter bekendtskab med Rydahls bog, vil i alt fald ikke komme til at gøre den fejlslutning.

Alt i alt er bogen ganske inspirerende i sin insisteren på at diskutere moderne etiske dilemmaer som aktiv dødshjælp, miljø og abort, samtidig med at Rydahl også inddrager klassiske tænkere og teologer.

Med Etik bliver eleverne ekviperet til en heftig holmgang om den fri vilje, næstekærlighed og livets mening både i og uden for klasseværelset.