Prøv avisen

Den første kærlighed på Mandø

Ebbevejen ud til Vadehavet, Mandø. Foto: Steffen Ortmann.

Norske Kjersti Vik har skrevet en enkel og overskuelig beretning om unge menneskers forhold til hinanden og naturen

Kjersti Vik er bosat i Stavanger, men det har ikke forhindret hende i at skrive en roman om Mandø med en kenders blik på naturen og menneskene. Hvis man ikke vidste, at bogen oprindelig er skrevet på norsk, ville man aldrig gætte på det.

Romanen har titlen "Mandø" efter det sted, hvor handlingen udspiller sig. En gruppe unge mennesker er rejst til Mandø for at fordrive en uge i deres liv. De har intet andet formål med opholdet end at hygge sig sammen, drikke sig fulde og eksperimentere med tidevandet. Gruppen tæller syv personer, hvoraf de seks danner indbyrdes par og den syvende, Maja, er single. I al fald er hun single, da gruppen ankommer til øen.

På øen indlogerer de unge mennesker sig i en gammel præstegård. Mere eller mindre tilfældigt støder Maja en dag på en af øens få beboere. Claus hedder den unge mand, som tilbringer en uge alene på øen, mens forældrene er rejst ind til fastlandet. De to unge mennesker er umiddelbart hinandens modsætninger.

Maja er rundet af det moderne liv i storbyen. Hun er seksuelt erfaren, kan lide at flirte og taler et kækt ungdomssprog. Claus er derimod uskyldigheden selv. Når han står over for en kvinde, han er tiltrukket af, bliver han nervøs og gemmer sig. Til gengæld har en oprigtig interesse i øens rige fugleliv, han kender naturen bedre end mange af han sine jævnaldrende, og så gør han sig dybe tanker om livet. Claus er overbevist om, at naturen i al sin gode forfatning ikke kan være skabt ved et tilfælde. Der må nødvendigvis, hævder han, findes en skaberkraft bag det skabte.

I begyndelsen synes Maja at være Claus overlegen. Hun fanger hans opmærksomhed med et dybt blik, når hun vil det, og hun går sin vej, når han begynder at kede hende. Hun kan heller ikke dy sig for at udlevere Claus? naivitet over for resten af gruppen. Ikke desto mindre vækkes noget i hende ved mødet med Claus, som hun ikke kan styre. Hun er tiltrukket af hans uspolerede væsen, hans alvor og nysgerrighed. De drenge, hun er sammen med i gruppen, er i sammenligning med ham såre overfladiske, uvidende og dybest set forvirrede mennesker.

Claus på sin side møder i Maja sin første forelskelse. Aldrig før er han kommet så tæt ind på livet af en kvinde. Han er blindt betaget af hendes kvindelighed, også selv- om hun ikke giver ham meget andet end sin tilstedeværelse. Bogen handler ikke så meget om, hvorvidt de to mennesker skal tilbringe resten af deres liv sammen, som den handler om det uskyldstab, Claus gennemlever.

Kjersti Vik fortæller denne historie igennem en række små sekvenser med skiftende synsvinkler. Oftest ligger synsvinklen hos enten Maja eller Claus. Med skiftet i synsvinkel ændres samtidig stilen, så den afspejler den fortalte karakter. Kjersti Vik har ikke noget overdådigt rigt sprog, det er ganske enkelt, men også ganske sikkert. Romanen er som helhed og ned i detaljen overskuelig for læseren. Man forstår hurtigt, hvad det drejer sig om, og følger let udviklingen. Som ungdomsbog er den eksemplarisk, men det er ikke litterær kunst på et højere niveau.

kultur@k.dk

Kjersti Vik: Mandø. 200 sider. 230 kroner. Forlaget ABC.