Prøv avisen

Den katolske grønlænder

'Et langt liv på tværs' af Finn Lynges.

Finn Lynges erindringbog "Et langt liv på tværs" er rig på stof, men formen er problematisk

En ung grønlænder konverterede til katolicismen. Det var uhørt. Senere blev han tilmed katolsk præst.

Den radikale mønsterbryder er Finn Lynge, der efter adskillige år som præst blev chef for Grønlands Radio, senere medlem af Europaparlamentet, konsulent ved det danske udenrigsministerium, ministerråd for grønlandske anliggender ved den danske ambassade i Bruxelles samt yderligere blandt andet medlem af den grønlandske selvstyrekommission.

Første bind af Finn Lynges erindringer, "Et langt liv på tværs", der omfatter årene 1933-79, er uhyre stofrigt, dertil åbenhjertigt og i hovedsagen engagerende, men ikke så stringent, som det kunne være blevet med en skarpere komposition. Problemet med formen forstærkes af, at erindringsbogen i passager også skal være en debatbog, blandt andet om den grønlandske udvikling på ensidige danske præmisser og om nutidens kulturskred i landet. Lynge forsøger så at sige at skrive to bøger sammen til én. Hvad de begge lider under.

Finn Lynges usædvanlige liv har også en usædvanlig baggrund, idet hans far var grønlænder, og hans mor dansk. Angiveligt var det kun sket én gang før, at en dansk kvinde havde giftet sig med en grønlænder. Faderen var en kendt og respekteret redaktør samt mangeårig grønlandskorrespondent ved Politiken, mens moderen var uddannet som sygeplejerske. Lynge skriver om barndomshjemmet i Godthaab, at det var fyldt med kærlighed.

Det tema, der udfoldes mest tilfredsstillende, er det kirkelige. Interessant er det at følge Lynge ind i katolicismen. En vej der også havde sine omkostninger. For eksempel skulle mange år gå, før hans forældre fuldt ud accepterede, at de havde en søn, der var katolik . "Ikke så underligt", bemærker Lynge, "for det var jo aldrig før overgået nogen grønlænder".

Hans optagethed af katolicismen begyndte allerede i 3. mellem på Lyngby Statsskole. At han på dette tidspunkt fik en sidekammerat fra en katolsk familie, opfatter han ikke som en ren tilfældighed. Det var via denne familie, han lærte den katolske kirke at kende.

Det, der i de unge år greb ham hos katolikkerne, var "livsglæden, et klart intellektuelt engagement i tidens spørgsmål og et intenst personligt bønsliv". Han konverterede i 1952, året efter at han var blevet student.

Efterfølgende hører vi om hans studier i Rom og USA - og om hans præstevielse i 1963. For den økumenisk indstillede præst ved "den lille, men meget årvågne katolske menighed i Grønland" var det pastorale arbejde beskedent af omfang, og han supplerede derfor den del af sit virke med et andet som socialmedhjælper - hvilket bragte ham i nærkontakt med megen social og menneskelig nød.

Dette blev begyndelsen til en voksende involvering i samfundsanliggender - og på trods af at det pastorale arbejde fortsat betød mest for ham, gled det i baggrunden, kulminerende med, at han i 1975 besluttede at træde tilbage som præst for at stifte familie. Det var en beslutning med vidtrækkende konsekvenser, også negative, for dermed mistede han en fred uden at finde en ny at sætte i stedet.

Jeg undrer mig over forløbet - og savner en mere tilbundsgående analyse af, hvorfor Lynge trods den høje pris, han måtte betale, alligevel valgte at satse på en mere udadvendt tilværelse.

Finn Lynge karakteriserer selv sine erindringer som værende af "puslespilsagtig karakter" og tilføjer, at sådan har hans liv også været, kalejdoskopisk og til tider rodet. Vil han med disse ord forsvare, at hans bog fremtræder på samme måde? I så fald er det et uholdbart argument.

grymer@k.dk

Finn Lynge: Et langt liv på tværs. Erindrings- og debatbog. Bind 1, 1933-1979. 220 sider. 200 kroner. Forlaget Atuagkat.