Mange har set Thomas Vinterbergs film Submarino, der bygger på en roman af Jonas T. Bengtsson, og nogle vil også have læst bogen. Film og bog fortæller historien om en godhjertet far med et alvorligt misbrugsproblem og hans udsatte søn.
LÆS OGSÅ: Intet menneske er en by
Jonas T. Bengtsson har nu begået en ny roman, Et eventyr, og der kan ikke være to meninger om, at den er beregnet på filmatisering. Sjældent har jeg læst en så handlingsbaseret roman, skrevet i et simpelt, tyndt sprog og fortalt uden synlige litterære ambitioner. Der optræder ikke ét ord i romanen, jeg kunne glæde mig over, og der er ikke én sætning, jeg gerne vil indprente mig.
Hvis så selve handlingen kunne opveje fraværet af kunstnerisk kvalitet, gik det nok. Men også i den henseende skuffer bogen fælt. Historien er langstrakt uden at være kompliceret, og den fremstilles møjsommeligt stykke for stykke uden at gribe eller fange. At læse Jonas T. Bengtssons roman er at vende blade i timevis og lade øjnene løbe ned over siderne, uden at følelser eller tanker aktiveres nævneværdigt.
Far og søn-motivet optræder her i skikkelse af en far, der antydes at have store, men forspildte intellektuelle ressourcer, og en søn, som ender med blive en lovende billedkunstner. Hverken far eller søn har nogen navne eller rettere, deres navne bliver ikke nævnt. På bogens bagside oplyses det, at forfatteren har ladet sig inspirere af skandinaviske og slaviske folkeeventyr, og i folkeeventyr er personerne som bekendt gerne navnløse. Et eventyr er dog ikke mere eventyrlig, end at flere af de øvrige karakterer har navne, ligesom fortællingen er forankret i bynavne som København og Berlin.
Faderen fører en mildt sagt ustabil tilværelse. Han tager de lyssky småjob, han kan få uden at have en kontrakt og en lønkonto. Man forstår, at han har valgt at leve uden for velfærdssamfundets pligter og privilegier. Over for sin søn er han en kærlig og ansvarsfuld far, i al fald inden for bogens forståelsesramme. Han påtager sig undervisningen af sønnen, lærer ham at læse, og lærer ham sprog. Jonas T. Bengtsson har tydeligvis gjort sig umage for at få faderen til at lyde lærd. Desværre lyder de løsrevne citater og anvendte visdomsord mere som klicheer fra en citatordbog.
Romanens første del ender med en dramatisk, lettere uforberedt situation, hvor faderen mister besindelsen.
I anden del er faderen derfor under forvaring, og sønnen blevet så gammel, at han kan klare sig selv. Den unge mand har ikke kun arvet faderens gode forstand, han har også overtaget den ustabile nomadetilværelse. En overgang bor han hos sin mor og stedfar, senere bor han alene og sammen med en kæreste.
LÆS OGSÅ filmanmeldelsen: Forbryderen, der bliver forfulgt
Han har købt en identitet som tyrkisk dansker, og han er begyndt at male billeder. Ved et tilfælde opdager en gallerist, at han har talent for at male, og efter at han har hjulpet sin far til en værdig død, er eventyret færdigt.
Gode eventyr husker man selv mange år efter, at man har fået dem fortalt. De berører noget dybt menneskeligt og indfanger en tidløs sandhed. Jonas T. Bengtssons moderne eventyr ejer ikke denne kvalitet.
Jonas T. Bengtsson: Et eventyr. 381 sider. 299 kroner. Rosinante.