Prøv avisen

Drengen, der ville være stor

”En norsk tragedie” giver et personligt, stærk psykoanalytisk tonet og modigt bud på, hvordan Anders Behring Breivik blev til massemorder. – Foto: Stoyan Nenov/.

Hvem er du egentlig, Anders Behring Breivik, spørger den norske forfatter Aage Storm Borch-Grevink, hvis bud på svar er stærkt anbefalelsesværdigt

Har I et plaster?, spurgte Anders Behring Breivik, da han var blevet lagt i håndjern af politiet på Utøya.

Han havde en rift på fingeren. Og 69 menneskeliv på samvittigheden.

Grusomt, men nødvendigt, sagde han senere, da han opsummerede sin færden på Utøya den 22. juli 2011 og de 75 minutter, der for altid forandrede Norge.

LÆS OGSÅ: Bag de værste gerninger gemmer der sig et menneske

Hvad er det for et menneske, der foretager den slags handlinger? Og som reagerer så absurd, uanfægtet og tilsyneladende uden anger?

Det spørgsmål bed sig fast i den norske forfatter og rådgiver for Den norske Helsingforskomité, Aage Storm Borchgrevink. Og det satte han sig for at besvare, velvidende at hans søgen efter en dybere forståelse af personen Anders Behring Breivik ville sætte ham i et etisk dilemma, som han redegør for i forordet:

De berørte har ret til at vide mest muligt om baggrunden for katastrofen, mens Breivik og hans familie har ret til et privatliv. I en sag af så enorme dimensioner er jeg dog nået frem til, at hensynet til åbenhed vejer tungest.

I 2011 lagde Aage Storm Borchgrevink så fra kaj med en tese, som han i en støtteansøgning formulerede på følgende måde:

Udgangspunktet er, at katastrofen ikke bare var et udslag af sindslidelse på individplan, men også et udtryk for globalisering og modernitet.

Og trods den skråsikkert afstukne kurs begav Aage Storm Borchgrevink sig af sted med et åbent sind, han lod sig overraske og føre med, og det er i den ærlige og oprigtige søgen, der viser læseren alle mellemregningerne og ikke kun resultatet, at hans bog En norsk tragedie i særlig grad udmærker sig. Når man hos Aage Storm Borchgrevink skal fortælle om et menneske, er der ingen standardsvar, faste forklaringsmønstre eller fordomsfulde fordømmelser og derfor vækker hans udlægning af Anders Behring Breiviks helt usædvanlige dannelsesrejse en ganske overraskende genklang hos sin læser.

TEMA: Anders Behring Breivik og Utøya-tragedien

En norsk tragedie løber i flere spor.

Et spor beskriver Anders Behring Breiviks liv fra fødslen og frem til 22. juli 2011; hans opvækst med en uformående mor, der dog har held til at holde sig nogenlunde under de sociale myndigheders radar barndommen igennem, skabelsen af justitiariusridder Andrew Berwick, der opstod i årene 2006-2001 i skæringspunktet mellem graffiti, frimureri, Tolkien-inspireret fantasy, salgsteknikker, first person shooter-spil og dommedagsforestillinger på islamkritiske hjemmesider, samt planlægningen og udførelsen af terrorangrebet den 22. juli 2011.

Et andet spor gengiver minut for minut hændelserne på Utøya via en række af de overlevendes beretninger, mens et tredje kortlægger de samfundsmæssige og politiske strømninger i Norge og ikke mindst Oslo i 1980erne og 1990erne.

Sidstnævnte gør naturligvis bogen særlig interessant for nordmænd, mens en dansk læser godt kantillade sig at tage sig en lille blunder under den nok så interessante, men også for langstrakte diskussion af det graffitimiljø i Oslo, der (også) var med til at skabe Anders Behring Breivik som menneske.

Aage Storm Borchgrevink skriver Anders Behring Breivik frem som en moderne Don Quijote med et narcissis-tisk sind, der hele tiden veksler mellem storhedsvanvid og mindreværd.

Mens Cervantes ridder af den bedrøvelige skikkelse blev konstrueret i et bibliotek i begyndelsen af 1600-tallet, blev Breiviks ridder formet, klædt på og udrustet på internettet i årene 2006-2011. Men stopper forklaringen her? Var han blot et barn af sin tid? Eller skal forklaringen søges andetsteds? Gennem læsningen af Breiviks manifest kobler Borchgrevink klogt og kløgtigt hændelserne på Utøya til hans allertidligste barndom, og Borchgrevinks forklaring flytter sig i løbet af bogen fra at se den 22. juli 2011 som en reaktion på globalisering og modernitet til at betragte terrorhandlingerne som udslag af omsorgssvigt i familien, overførsel af dårlige tilknytningsmønstre over generationer og deraf følgende psykisk lidelse på individplan. Dermed skal man ikke udelukkende kigge på integrationspolitik, internet og ideologi for at komme til en dybere forståelse, men derimod rette blikket mod den norske børne- og familiepolitik. Eller måske endda blot mod et enkelt ord, nemlig tilknytning. Eller i Anders Behring Breiviks tilfælde mangel på samme.

En norsk tragedie giver et personligt, stærk psykoanalytisk tonet og modigt bud på, hvordan Anders Behring Breivik blev til Anders Behring Breivik.

Det kan man erklære sig enig eller uenig i, men uanset hvad bliver man klogere undervejs ikke blot på bogens altoverskyggende hovedperson, men også på, hvad det er der helt grundlæggende skaber et menneske.

kultur@k.dk