Den tyske krimiforfatter Oliver Bottini er noget helt for sig. Særdeles velskrevet fortæller han en spændende historier, og så inddrager han et i sammenhængen relevant emne, som behandles med en lærd historikers viden og sikkerhed. Det sidste er ikke en selvfølge i krimigenren.
I Bottinis nyeste krimi med titlen I fædrenes fodspor er det den tyske emigrations historier, der sættes under lup samtidig med, at det kriminalistiske plot rulles ud.
LÆS OGSÅ: Monolog fra en smadret mund
Bogen er den tredje i en serie, der alle har kriminalkommissær Louise Boni fra Freiburg i hovedrollen. Men bøgerne kan sagtens læses enkeltstående. Hver roman har sin egen selvstændige historie, kun politifolkene med Louise Boni i spidsen er gennemgående figurer.
I en lille by i nærheden af Freiburg lever familien Niemann. De er nytilflyttede fra München, og mens moderen og datteren ser ud til at have fundet sig nogenlunde til rette, så kniber det mere med faderen og sønnen. De drømmer stadigvæk om den rigtige hjemstavn, München, hvor familien boede før.
En nat trænger en fremmed ind i huset og truer faderen: Det er nu mit hus. Jeg kommer tilbage om syv dage. Og selvom det ikke som i Lukas-evangeliet er syv onde ånder, der flytter ind, så kan man roligt sige, at ondskaben har sneget sig ind i det lille hus, hvor død og ødelæggelse venter.
Selvom der indtil videre ikke er sket andet end den mundtlige advarsel, tager Louise Boni og hendes kolleger sagen alvorligt og med god grund, for det bliver kun værre, før det bliver rigtig slemt.
Faderen i familien, Pul Niemann, med en fortid som kommunalt ansat i München, skal vise sig at spille en stor rolle i historien. I en række måneder sad han samme med andre kolleger og afviste i tusindvis af asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien.
Mange af dem havde haft flygtningestatus, mens krigen rasede på Balkan, og mange blev afvist, da de efter krigens slutning søgte permanent opholdstilladelse i Tyskland. De måtte vende tilbage, og for nogens vedkommende blev stemplet med nej til ophold i Tyskland skæbnesvangert.
Nogle af dem, der fik nej, var fra gruppen af tysk-slovenere. De var efterkommere af tysktalende folk, der var emigreret til Slovenien allerede under det østrig-ungarske rige. Men også tysk-russerne har trange kår i Tyskland i dag. De er også efterkommere efter tyskere, der for årtier siden udvandrede til Rusland, til Ukraine, til Sibirien og mange andre steder i den tidligere østblok.
I dag forsøger mange af deres efterkommere at skabe sig et nyt liv i Tyskland, men skal man tage Oliver Bottinis ord for gode varer, så er det mere end svært, og integrationen af tysk-russerne, som nogen kalder Volga-tyskere, er endnu vanskeligere end integrationen af de tyrkiske indvandrere.
Således handler I fædrenes fodspor også om hjemstavn, om retten til at have en og om at få en. Den mystiske mand, der en nat dukker op i familien Niemanns parcelhus, fik aldrig den trygge hjemstavn, han følte, han havde ret til. Han og hans forfædre blev alle ofre for stormagters grænsedragninger og for krige mellem befolkningsgrupper, de som isolerede mindretal ikke var en del af. Han vil have hævn, og det skal vise sig, at politiet med rette har taget truslen fra den ukendte alvorligt.
Det er en fornøjelse at kunne anbefale en bog som I fædrenes fodspor og i øvrigt også de to tidligere krimier af Oliver Bottini. Så velskrevet og så oplysende om både tysk og europæisk historie, at man ikke kun føler sig underholdt med et godt krimiplot, men også beriget med ny og interessant viden.