Prøv avisen

En krigshelt får flere nuancer

Thomas Harder: Anders Lassens krig. 592 sider. 399 kroner. Informations Forlag.

Thomas Harder fortæller stilsikkert og uopstyltet om Anders Lassen, der efter Anden Verdenskrig inspirerede jæger- og frømandskorps i både Danmark og Storbritannien. Nogen forbilledlig soldat var han dog ikke

Anders Lassen (1920-1945) kom af en god familie, som man sagde dengang. Hans mor, Suzanne Lassen, var født Raben-Levetzau, og hans far, Emil Lassen, havde arvet et gods, men måtte sælge for at skifte med sine søskende. Han overtog derefter herregården Bækkeskov mellem Præstø og Fakse, men familien havde næringssorger. De var i perioder afhængige af moderens forfatterskab. Hun skrev og illustrerede med Anders? lillesøster som model nogle meget populære bøger om den lille Bentes eventyr på en stor herregård.

Anders Lassen klarede sig dårligt i skolen. Han var dertil uregerlig og voldelig. Familiens gode forbindelser til ØK's bestyrelsesformand, prins Axel, skaffede Anders' bror, Frants, en god stilling dér. Anders selv kunne ikke opnå mere end at mønstre som kahytsdreng på et af ØK's skibe i januar 1939. Da var han 18 år gammel. Sømandslivet bekom ham vel. Han var et praktisk menneske, der udmærkede sig i farlige og kritiske situationer med sin åndsnærværelse og handlekraft.

Han afmønstrede handelsflåden i slutningen af 1940 i Storbritannien. I januar 1941 lod han sig hverve til en af den britiske hærs særlige enheder, der skulle udføre nålestiksopgaver, såkaldte commandoraids. Der var tale om pionervirksomhed. Det var første gang, hæren efterlignede partisankrigens taktik, og de første operationer var unægtelig også præget af tilfældigheder og fejl.

Formålet kunne være sabotage af vigtige installationer, at indhente efterretninger, tage fanger, aflede fjendens opmærksomhed og generelt at tvinge fjenden til at opretholde et ressourcekrævende beredskab.

Anders Lassen deltog i sin første egentlige operation i Vestafrika, da hans deling ved list kaprede et italiensk skib i januar 1942. Første gang, han dræbte en fjende, var ved en aktion på de tyskbesatte britiske kanaløer i oktober samme år, og det skete med kniv.

Derefter blev han sendt til Mellemøsten. I sommeren 1943 deltog han i en sabotageaktion mod tyske flyvepladser på Kreta, hvorefter han var under hospitalsbehandling for blandt andet gulsot. I oktober opererede han i Ægæerhavet og erhvervede sig en alvorlig forbrænding i et klodset forsøg på at desinficere et latrin ved hjælp af benzin og en tændstik. Såret forhindrede ham dog ikke i at udmærke sig igen i kamp.

Det græske øhav blev skueplads for Anders Lassens vigtigste indsats. Hans karriere kulminerede med udnævnelsen til major og den kortvarige funktion som guvernør på Kreta ved årsskiftet 1944-1945. I februar 1945 blev han overflyttet til mere regulær krigstjeneste i Italien. Han faldt den 9. april samme år. Året efter blev han tildelt Victoriakorset.

Anders Lassen er forbillede for de jæger- og frømandskorps i både Danmark og Storbritannien, som blev oprettet efter krigen. Han har lagt navn til en fond, som protegeres af Kronprinsen. Det skyldes ikke mindst, at Lassen er blevet mytologiseret som eksemplet på den, der fra begyndelsen indgik i den aktive modstand mod den tyske besættelse af Danmark.

Han er blevet fremstillet som modbilledet til den dådløse danske ubeslutsomhed. Det fremgår for eksempel af bogens bagsidetekst: "Da tyskerne 9. april 1940 besatte Danmark, følte Anders Lassen sig kaldet til at melde sig i britisk tjeneste." Den tekst må være skrevet af en forlagsmedarbejder, der ikke har læst bogen.

Harder dokumenterer, at Lassen også i marts 1941 var i tvivl om, hvorvidt det var det rigtigste for ham at gå i krig. Først i løbet af 1942 opdagede han sig selv som soldat. Derefter blev det stadig tydeligere, at hans effektivitet i felten beroede på en egentlig brutalitet og hævntørst mod tyskerne.

Harder er forsigtig i sine konklusioner, men meget tyder på, at Lassen har forbrudt sig mod konventionerne for krig. Han er ærlig talt et dårligt forbillede for en moderne soldat, fordi han savnede boglige kundskaber og moralske retningslinjer, men han brillerede på det felt, som er en central del af soldatens håndværk: at slå ihjel uden selv at blive det.

Bogen er lang. 100 sider til hvert af Lassens sidste leveår er meget. Det skyldes, at Harder har valgt at fortælle historien om de britiske commandostyrker og krigsførelse i almindelighed parallelt med de biografiske afsnit. Harder er som historiker reflekteret og omhyggelig. Bogen er veldokumenteret, men bliver også meget omstændelig, fordi han vil have alting med, hvis det lader sig dokumentere. Men bogen bryder ikke sammen under sin egen vægt. Det skyldes, at Harder er en uopstyltet og stilsikker fortæller, der giver sin læser en god oplevelse.

kultur@k.dk

Thomas Harder: Anders Lassens krig. 592 sider. 399 kroner.Informations Forlag.