Lone Frank fortæller ærligt om alkoholproblemer, depressioner og kræft i sin familie. Hvor udsat er hun selv? Det er indledningen til en spændende tur gennem undersøgelser, konferencer og interview med forskere i genetik.
I begyndelsen er hendes tilgang den traditionelle og deterministiske. Generne bestemmer, hvordan jeg er, og om jeg bliver syg. Basta. Men passer det med forskningens aktuelle viden? I 2001 fik man beskrevet den menneskelige arvemasse, det såkaldte genom. Generne udgør to procent af det, og vi ved, hvor generne sidder. Men 95 procent af genomets funktion er stadig ukendt. Betydningen af det vender vi tilbage til.
Genanalyser er blevet en stor forretning, især i USA. "Vi er gået ind i forbrugergenetikkens tidsalder", skriver Lone Frank. Så hun får undersøgt sine gener i løbet af bogen. Først for sygdomme. Nogle sygdomme er knyttet til bestemte gener, men de virkelig tunge sygdomme som brystkræft afhænger af mange gener. Så hun får ikke mere end nogle procenttal for sin risiko, og Lone Frank giver et overbevisende indtryk af sine svære tolkninger af dem.
Turen fortsætter videre til en sjov historisk indsigt. Små stykker arvemasse passerer uforstyrret i den direkte mandlige og kvindelige linje gennem slægterne. Ved at analysere dem kan man afgøre menneskeslægtens udvikling meget langt tilbage.
For eksempel er øen Maltas beboere tæt beslægtet med oldtidens sønation fønikerne, de kristne i Libanon nedstammer fra korsfarere, og israelere og palæstinensere er tæt beslægtet - de største uvenner findes vist ofte blandt vores nærmeste.
Genanalyser er som sagt et stort forretningsområde, og Lone Frank har sat sig godt ind i det. Hun fortæller om firmaer, der analyserer genomer på bestilling.
Nogle personer lægger endda deres egne genomer ud på nettet som forskningsobjekter og hjælp til andre, der vil sammenligne og finde ligheder. Her optræder generne ligesom de computer-programmer, der ligger frit fremme til inspiration og brug, de såkaldte open source-programmer.
LÆS OGSÅ: Interview med Lone Frank
Særlig kompleks er forbindelsen mellem et menneskes personlighed og dets gener. I et af bogens bedste kapitler beskriver og forklarer Lone Frank dette samspil. Generne bestemmer ikke et menneskes personlighed. De styrer produktionen af proteiner, som påvirker vores adfærd. Det er en indviklet og tilsyneladende fleksibel mekanisme.
Denne fleksibilitet bliver endnu større, når man inddrager området epigenetik. Epigenetik er den nye videnskab, der undersøger, hvordan geners styring af protein-produktionen kan ændres af ydre forhold i opvæksten, fordi de ukendte 95 procent af genomet spiller med. For eksempel kan mishandling eller en mors depressioner påvirke den måde, børns gener kommer til at virke på. Det vil sige, generne ændres ikke, men deres effekt ændres. Herefter er genomets virkning ikke deterministisk: "Genomet er altså ikke en spændetrøje, men en blød sweater, vi kan fylde ud og forme". Dette er bogens mest interessante pointe.
Den voksende indsigt i vores genmasse giver os mange muligheder. Når man kender menneskers genetiske dispositioner, og vi er kun lige begyndt, kan man forebygge social ulykke og sygdomme, og man vil få mulighed for at behandle andre sygdomme billigere og mere skånsomt end nu.
Men samtidig kan man frygte faren for designer-mennesker og en voksende diagnostik af fostre med flere aborter som konsekvens. Lone Frank har en klar holdning til disse dilemmaer. Hun argumenterer skarpt for, at det kun er godt, at der ikke i fremtiden skal være kvinder, der frygter de årlige screeninger på grund af en stærkt forøget risiko for brystkræft. Hun spørger polemisk om rimeligheden i, at en mor kan fravælge et foster ved abort, fordi hun synes, faren er træls, men hvis hun vil gøre det, fordi barnet har risikable gener, er det en handling, som bedømmes som etisk stærkt betænkelig.
Lone Franks fremragende bog har en optimistisk forventning til teknikkens muligheder og menneskets evne til at styre dem. Det vil vække modstand, men spørgsmålet er, som Lone Frank også selv skriver, om ikke vi kom ud på glidebanen, da abort blev legaliseret. Nu er den en del af moderniteten, og en teknik med så mange muligheder som genetikkens vil mennesket herefter simpelthen bare udnytte.
Lone Frank: Mit smukke genom. Historier fra genetikkens overdrev. 307 sider. 299 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag