Prøv avisen

En rådvild mand i junglen

Den 40-årige Farshad Kholghi kom til Danmark fra Iran som 11-årig og har for længst slået sit navn fast som komiker, skuespiller og debattør. – Foto: Claus Bech.

Farshad Kholghi har skrevet en bog om sig selv, der drukner i sex og løse forsøg på at finde frem til egen identitet. Men netop derfor udtrykker den, hvor svært det kan være efter at være flygtet til dette land at finde det solide ståsted i livet

Hvis man vil have et indblik i, hvor svært det kan være, kan man læse Farshad Kholghis nye bog, Tre gange dagligt mod depression. Ikke fordi det er en god bog, for det er det ikke.

Men fordi den på sin egen usammenhængende måde fremstiller det rodløse kaos, der kan herske i et menneske, der kommer hertil og skal finde sig selv på ny.

LÆS OGSÅ:
En mand, der er værd at lytte til

Den 40-årige Farshad Kholghi kom til Danmark fra Iran som 11-årig og har for længst slået sit navn fast som komiker, skuespiller og debattør.

Han er én af dem, der i integrationsforstand opfattes som en solstrålehistorie, og han har i sin vellykkede bog Verden er ét land fra 2007 beskrevet sin bevægelse fra iransk flygtningedreng til højskoleelev og etableret borger med kritiske holdninger til dansk eftergivenhed over for islam.

Der er skam meget at respektere Kholghi for, men med denne nye bog møder man en noget mere forvirret udgave af ham.

Han berører sit forhold til utilstrækkelighed, en angst, der blandt andet grunder i hetz fra fundamentalistiske herboende muslimer, et traumatisk forhold til parallelsamfundet på Nørrebro, skriveblokering og kvinder. Kvinder i hobetal.

Denne bog er komplet proppet med flirt, sex og kortvarig bekræftelse, og det er alt for meget. Så meget, at bogen kæntrer.

Kholghi skriver i en blanding af replikker, skøre sansninger, kritik af den politisk korrekte elite og bizarre fantasifulde optrin, mens han undervejs lægger an på stort set hver eneste kvinde, han møder.

Det er uvist, om dette skal ses som udtryk for en særlig iransk maskulin adfærd eller et forsøg på symbolsk at beskrive tomheden, der følger ham. Men trættende læsning, det er det.

Kholghi fremstår som et menneske, der driver lidt formålsløst rundt, mens han den ene dag vil grundlægge en persisk højskolebevægelse og den næste skrive bogen, der revolutionerer hele verden.

Han synes fanget i sin egen nervøse, tvedelte identitet, mens han undrer sig over, hvad folk overhovedet anerkender ham for.

Som da han efter et foredrag bliver bedt om at skrive autografer: Det er surrealistisk. Jeg er jo bare en klummeskribent. Tror de mon, jeg er en anden?. Kholghi har taget den svære tur fra flygtning til profileret mediefigur, men tilsyneladende uden at have fået opbygget en fortrøstningsfuld tilgang til livet.

Her udtrykt, mens han efterstræber endnu en kvinde: Livet er en jungle, og vi jagter hinanden som sultne rovdyr ikke fordi vi har brug for hinanden, men fordi vi har brug for mad. Og i det her tilfælde består maden af bekræftelse. Vi jagter hinanden, fordi vi ellers ville dø af kedsomhed, ensomhed og kulde.

Med denne bog fremstiller Farshad Kholghi sig selv som en mand, der er i fare for at drukne i den forførende, men også flygtigt farlige identitet, han med årene har etableret. Set i det lys fungerer dette kaotiske skrift som en vej til indblik i, hvordan selv den mest integrerede mand kan være stedt i evig søgen efter noget solidt at stå på.

Man fornemmer, at Kholghi gik til projektet med ønsket om på finurlig vis at beskrive sit liv som en eftertragtet ungkarl, der på sin færd gennem kvinder, champagne og københavnsk natteliv gør sig ærlige betragtninger om tiden, samfundet og sig selv. Men en lidt rådvild tone synes at have blandet sig undervejs, alt imens tankerne om angstanfald og en decideret panisk afvisning af dette at blive far optræder som momentvise og lidt halvfærdige betragtninger.

Denne læsers gæt er, at der kom et noget andet resultat ud af det, der skulle have været en morsom og skarp bog om Farshad Kholghis liv som feteret meningsdanner. Snarere blev det til en ikke særlig helstøbt bog om et menneskes fortsatte og forvirrede søgen efter nogle blivende rødder at hvile i.