Et grundigt kig ind i et frodigt litterært havehus

To danskstuderende har lavet en fin og reel bog om Forfatterskolen, der ikke kun dyrker ufolkelig litteratur

Martin Gregersen og Tobias Skiveren: Det åbne redskabsskur. 195 sider. 200 kroner. Aalborg Universitetsforlag.
Martin Gregersen og Tobias Skiveren: Det åbne redskabsskur. 195 sider. 200 kroner. Aalborg Universitetsforlag.

Lige siden Forfatterskolen officielt blev grundlagt den 3. november 1987 og helt bogstaveligt flyttede ud af Poul Borums private lejlighed i Havnegade i København, har dens eksistens været omdiskuteret. Hvor det er fuldt ud forståeligt, at vi har et konservatorium, hvor man kan uddanne sig inden for musik og komposition, er det på en eller anden måde mindre selvfølgeligt, at der også findes en statsstøttet skole, hvor man kan lære at skrive. Ikke mindst er skolen gennem skiftende tider under skiftende lærerbesætninger blevet angrebet for at fremelske en særlig minimal stil og ikke give plads til den bredere prosa. Når debatten om kunststøtten er på tapetet kommer Forfatterskolen gerne op at vende igen. Kritikere som Leonora Christina Skov har fremført, at kunststøttesystemet forfordeler selvlærte forfattere, mens tidligere elever på Forfatterskolen nærmest bærer et usynligt blåstempel, der baner vejen for dem, både når det handler om støtte, og når det handler om at få udgivet sine bøger.

Den slags debatter er vigtige. Der skal altid være debat om litteratur og litteraturpolitik og også om, hvad det er for en forfatterskole, vi har og skal have. Det trælse er derimod, at der også i den slags debatter er frit spillerum for alskens påstande, som der aldrig gives belæg for. Og at debatterne af samme årsag ofte kan udvikle sig til ukonstruktive skyttegravskrige, der dækker over helt andre ideologiske dagsordener.

Derfor er det skønt at to unge danskstuderende fra Aalborg Universitet, Martin Gregersen, født 1988, og Tobias Skiveren, født 1987, i 2012 lavede et bachelorprojekt, der kortlagde, hvilke debutudgivelser der udkom i perioden 2000-2010, skrevet af forfattere, der har gået på skolen i samme periode.

Opgaven er nu omskrevet, revideret og udgivet som bogen Det åbne redskabsskur. Underoverskriften er snuppet fra Brandes og forkynder humoristisk: Hovedstrømninger i det nye årtusindes danske forfatterskolelitteratur, hvilket jo ikke er så stor en opgave, som det lyder, da der kun er gået 10 år af det famøse årtusinde!

Gregersen og Skiverens bog er en lille, lettilgængelig og eksemplarisk formidlet udgivelse, der stille og roligt kortlægger, hvilke redskaber fra det litterære havehus der arbejdes med i disse nye tekster. Det er et stort og uhomogent materiale, de har sat sig for at kortlægge, men de gør det instruktivt ved netop at kortlægge overordnet ud fra parametre som, hvilke avantgardistiske greb der bruges (montage, surreelle billeder og så videre) samt litterære udsigelsesformer.

Ikke overraskende kommer de frem til, at diversiteten er stor, redskabsskuret står åbent, men også at den plotstyrede realistiske fortælling ikke er den mest almindelige, hvilket ikke betyder, at den ikke skrives på skolen. Deres undersøgelse tilbageviser kritikken af forfatterskolelitteraturen som smal og ufolkelig. Derimod kan de konstatere, at skolen og dens tidligere og nuværende elever er meget aktive og synlige i den danske litterære offentlighed. Det er blandt andet dem, der starter tidsskrifter, små forlag og laver arrangementer, og de er derfor et stort plus for litteraturens vækstlag.

Man kunne altså vende kritikken af skolen rundt. Når så mange elever fra skolen faktisk får støtte og får udgivet værker, så kunne det pege på, at uddannelsen er midlerne værd. Og når så få skriver de store plotbaserede værker i de første år efter skolen, så kunne det måske også handle om, at det er vildt spændende at få åbnet litteraturens store værktøjskasse, og at man naturligt nok eksperimenterer med alle redskaberne derfra. Kunne man forestille sig, at det samme gjorde sig gældende for komponister og for malere? At det var helt selvfølgeligt og kun et tegn på, at vores litteratur ikke står i stampe, men også qua en levende skole hele tiden udvikler sig? Jeg tror det. Og anbefaler Gregersen og Skiveren til enhver, der er nysgerrig på, hvad der også sker i den nyeste litteratur.