Prøv avisen

Familiekredsen, der ændrede H.C. Andersens liv

H.C. Andersen havde sin familiære gang i kontreadmiral og Shakespeare-oversætteren P.F. Wulffs hjem allerede fra 1822. Gennem brevene til og fra den gamle fru Wulff følger vi eventyrdigterens tornefulde vej frem til studentereksamen. -- Illustration: Jens Hage/Scanpix.

Brevsamlingen "H.C. Andersen og familien Wulff" er en guldgrube af oplevelser og indsigt for alle dem, der har tabt hjertet til den store digter

Som det er almindelig kendt blandt alle H.C. Andersen-kendere og -elskere, sluttede digteren et livslangt, varmt venskab med den jævnaldrende, handikappede Henriette (Jette) Wulff og førte en hjertevarm korrespondance med hende til hendes tragiske død i en skibsbrand om bord på "Austia" på vej til Amerika den 13. september 1848. Deres korrespondance blev udgivet allerede i 1959.

Men H.C. Andersen brevvekslede også ivrigt med andre medlemmer af familien Wulff. Fra begyndelsen først og fremmest med Jettes mor, Henriette Wulff den ældre, senere især med Jettes lidt yngre bror, søkaptajn og komponist Christian Wulff, og efter Jette og Christians ligeledes tidlige og tragiske død af gul feber i 1856 med deres lillesøster, Ida Koch.

Nærværende udgivelse, "H.C. Andersen og familien Wulff. En samling breve 1823-1875", tæller i alt 193 breve, hvoraf mange aldrig har været udgivet før. Dette store og meget fortjenstfulde arbejde er udført af cand.phil. Kirsten Dreyer, der allerede har en lang række H.C. Andersen-udgivelser bag sig. Blandt disse kan nævnes digterens brevveksling med bl.a. Lucie og B.S. Ingemann, Jonas Collin den yngre, Signe Læssøe og Henriette Scavenius.

H.C. Andersen havde sin – efterhånden meget familiære – gang i kontreadmiral og Shakespeare-oversætteren P.F. Wulffs hjem allerede fra 1822, og gennem brevene til og fra den gamle fru Wulff følger vi hans tornefulde vej frem til studentereksamen. Fru Wulff er fuld af strenge formaninger. Ikke på grund af hans skolearbejde, for "min gode Andersen", som hun titulerer ham i sine breve, er både flittig og velbegavet. Det går ham fagligt godt. Men han behøver jo ikke at mene, at han er bestemt til noget særligt, bare fordi han ikke kan lade være med at skrive digte! For som hun manende foreholder ham. "det er større at være noget mindre godt end noget større dårligt". Og det kan jo være sandt nok. Hun kunne jo ikke vide, at den "gode Andersen" skulle blive en udødelig eventyrfortæller!

Brevene til den lidt yngre "kjære ven og broder" Christian med musikalske interesser, der korresponderede med den unge Andersens tilsvarende litterære, er foruden af den fælles interesse og det deraf følgende samarbejde præget af stor og munter hjertelighed. De sene breve til Ida Koch vidner frem for alt om den aldrende digters varme glæde og taknemmelighed over at måtte være med i hendes familiekreds. H.C. Andersen knyttede nære bånd til såvel hendes børn som børnebørn og de til ham.

I det hele viser brevene en person, der fra tidlig ungdom til sen alderdom først og fremmest er hjerteligt taknemmelig mod dem, der viste godhed imod ham, fordi de havde rummelighed og vidsyn nok til at forstå, at der bag hans usædvanlige ydre og undertiden noget voldsomme følelsesbårne adfærd og stædige insisteren på sit digterkald gemte sig en person af en helt særlig støbning: et overfølsomt digtergeni med et uendeligt kærlighedshungrende hjerte og en umådelig trofasthed mod dem, han én gang havde knyttet sig til.

"H.C. Andersen og familien Wulff" er en guldgrube af oplevelser og indsigt for alle dem, der har tabt hjertet til den store digter. Kirsten Dreyer har udgivet et værk i to bind på næsten 700 sider, hvor det andet bind med kommentarer er næsten lige så tykt som det første. Det lyder voldsomt, men det er faktisk ikke en side for meget!

kultur@k.dk

Kirsten Dreyer: H.C. Andersen og familien Wulff. En samling breve 1823-1875. 656 sider. 349 kroner. Det Kongelige Bibliotek.