De fleste forfattere flytter sig ikke ret meget fra bog til bog. Nogle forfattere flytter sig overhovedet ikke. Enkelte andre, som Pablo Llambias, tager store spring rundt i manegen og formår samtidig at begejstre deres læsere.
For et par år siden skrev Pablo Llambias en spøgelses- og teenageroman, som samtidig var en sproglig energiudladning. Sidste år udkom hans genskrivning af Suzanne Brøggers nyklassiker "Kærlighedens veje og vildveje", et behjertet forsøg på at gå i kritisk dialog med et feministisk værk. Nu udgiver Llambias, der i mellemtiden er blevet rektor for Forfatterskolen, så en prosasuite – det vil sige et længere forløb i prosa – med den poetiske titel "Ud over havet".
Ifølge pressemeddelelsen er også dette værk konceptuelt. Det bygger med andre ord på en gennemtænkt idé forud for skrivehandlingen, og på det punkt ligner forfatteren sig selv. "Ud over havet" siges at være inspireret af den kinesiske kunstner Cao Fei, hvis værk "I. Mirror" var udstillet på et museum i Oslo i januar sidste år.
Jeg er ikke bekendt med værket og kan kun forholde mig til Llambias? bog. Heldigvis har bogen så tilstrækkelig mange litterære kvaliteter, at den kan stå for sig selv og klare at blive vurderet uafhængigt af inspirationskilden. Til gengæld har jeg læst bogen flere gange uden derved at have brugt mere tid på denne bog end en gennemsnitlig roman. Selve tekstmassen i bogen er ret begrænset.
"Ud over havet" er en grænseophævende fantasi om en familie bestående af to forældre, begge forfattere, og tre børn. Familien opholder sig på eksotiske steder og på steder, som kunne være danske. Det er svært at sige noget helt præcist om bogens rum, eftersom geografiske navne såvel som navne i det hele taget er fraværende.
Bogen forekommer at afspejle en drøm eller en fantasi. De temaer, som reflekteres med megen finesse, er de gamle eksistentielle spørgsmål om det lykkelige samvær, angst, ensomhed, kærlighed og døden.
Bogen afviser ironisk den lette forestilling om uproblematisk samvær og evig lykke. Under den paradisiske overflade truer hele tiden afskeden og afsavnet. For at give en fornemmelse for tekstens drømmeriske univers skal et stykke citeres, hvor afskeden er omdrejningspunktet, og som begynder med ordene "Du svæver ud over havet":
"Du har ringe på fingrene. Jeg har ringe på fingrene. Dit hår er brunt. Mit hår er brunt. Du bliver mindre og mindre. Jeg bliver mindre og mindre. Vi vinker til hinanden. Vi er alene. Du er alene. Jeg er alene. Vi er alene, der hvor vi er."
Pablo Llambias' bog er nem at læse og svær at forstå. Den kræver indføling, eftertanke og tålmodighed, fordi alting siges indirekte, men gør man sig umage, står man pludselig med en hel verden.
Læseprocessen kan minde om en ballon, der pustes op, især hvis man tænker på en af de balloner, der til en begyndelse volder besvær. Forfatteren arbejder tydeligvis bevidst med sproget. Derfor er det besynderligt, at forlaget ikke har rettet den grammatiske fejl i sætningen: "Om natten kommer havskildpadderne op og lægger sine æg."
Pablo Llambias: Ud over havet. 192 sider. 148 kroner. Gyldendal.