For folk og fædreland

Carlsbergs grundlægger, J.C. Jacobsen, brugte en stor del af sin formue på at styrke nationalfølelsen. I en ny bog skildres han både som nationalist og verdensborger

Anna-Lise Bjeragers bog ”Brygger for folket” udkommer på torsdag. –
Anna-Lise Bjeragers bog ”Brygger for folket” udkommer på torsdag. –. Foto: Gyldendal.

Kan man være patriot og globalist på samme tid?

Det spørgsmål har journalist Anna-Lise Bjerager stillet sig flere gange, mens hun arbejdede på bogen Brygger for folket, som udkommer torsdag den 1. september. J.C. Jacobsen (1811-1887) vedkendte sig en stor fædrelandskærlighed og havde samtidig et åbent blik mod resten af Europa. Carlsbergs grundlægger ville udrette noget for fædrelandet og brugte som sin samtids store mæcen en stor del af sin formue på projekter, som kunne styrke fællesskabsfølelsen i Danmark. Han arbejdede for Danmarks bedste, men var samtidig meget ivrig efter at opleve resten af Europa og lod sig inspirere af, hvad han så og oplevede på de mange rejser.

LÆS OGSÅ:
Mæcen, politiker- men først og fremmest brygger

Han var først og fremmest brygger, men han var også borger og meget optaget af at styrke fællesskabsfølelsen i folket, særligt efter nederlaget i 1864. Han var ikke bare erhvervsmand, men en mand med stærke holdninger til, hvordan samfundet skulle indrettes, siger Anna-Lise Bjerager, som har fundet stoffet til bogen i de breve, J.C. Jacobsen udvekslede med sønnen Carl og i brevvekslinger med markante personer fra samtiden.

Når han satte så meget ind på at finansiere genskabelsen af Frederiksborg Slot i Hillerød og det nationalhistoriske museum på slottet, var det, fordi han gerne ville give folket noget at være fælles om, siger hun.

At styrkelsen af fællesskabsfølelsen blandt danskerne lå J.C. Jacobsen på sinde, fremgår blandt andet af et brev, bryggeren skrev, da han anmodede Frederik VII om at grundlægge museet på Frederiksborg Slot.

Et Samliv med Fortidens Minder vækker og uddanner Folkets historiske Sans og styrker dets Bevidsthed om, at det har haft Andel i Menneskehedens almindelige Kulturudvikling og dermed dets Erkjendelse af de Pligter ...

Bryggeren holdt af kunst, men han var snarere interesseret i det budskab, kunsten kunne fortælle, end i kunsten som værk.

Han var interesseret i det historiske maleri og ville bruge kunsten til at styrke nationalfølelsen. Han gik ikke af vejen for at udøve lobbyisme for at få kunstnerne til at gengive scener fra historien, sådan som han ønskede det, siger hun.

Med bogen ønsker hun at trække linjer op til i dag. Anna-Lise Bjerager oplever, at bryggeren stadig er en kilde til inspiration. I den aktuelle danske virkelighed med økonomisk krise er der stof til eftertanke i arven fra J.C. Jacobsen.

Han var bevidst om, at man som folk måtte stå sammen i en krise. I opgangstider er det nemt at være individualist, men i svære tider er der brug for, at man står sammen. Havde bryggeren levet i dag, ville han have nikket samstemmende til præsident Barack Obamas slogan, Yes, we can, siger hun og fortsætter:

Også i dag er der brug for en besindelse på den fælles kulturarv. Bryggeren var klar over, at mennesker har brug for at få fortalt, hvem de selv er. Det gælder ikke mindst i en globaliseret verden som vores. I dag har et ord som fædrelandskærlighed undertoner af selvtilstrækkelighed og fremmedfrygt, og vi har fået vist et begreb som nationalisme vintervejen. Men som den norske professor i statskundskab Øyvind Østerud har sagt det: Det nationale bliver monopoliseret af ekstremister, hvis de moderate negligerer det, siger Anna-Lise Bjerager.

Brygger for folket udkommer den 1. september på forlaget Gyldendal og anmeldes i avisen denne dag.

200-året for J.C. Jacobsen markeres ved en række udstillinger og forelæsninger. Programmet kan ses på www.carlsbergdanmark.dk