Prøv avisen

Håndbog om Kierkegaard med visse mangler

Søren Kierkegaard diskuterede ofte med menigmand i København – et emne, der også behandles i bogen. – Foto af Luplau Janssens maleri: Scanpix.

Mange gode bidrag i overbliksskabende værk om Søren Kierkegaard, men forholdet mellem teologi og filosofi hos 200-års-jubilaren bør behandles mere præcist

I den engelsksprogede verden publiceres for tiden et væld af håndbøger. I forbindelse med 200-års-fødselsdagen er der udkommet en håndbog om Søren Kierke-gaard med 29 bidrag. Som genre har håndbogen sin primære styrke i at give læserne et indblik i aktuel forskning, men det kræver en stærk redaktionel styring, hvis ikke den skal blive et diffust stilleben-billede.

Der kan være to væsentlige grunde til at udgive en håndbog. Den ene grund er, at et felt eller en person har været negligeret. Den anden er, at der blæser nye forskningsmæssige vinde, så der er nyt at berette. Ingen af disse grunde synes her at kunne gøre sig gældende. Den aktuelle håndbog synes alene knyttet til den forestående fødselsdagsfejring.

Bogen består af tre sektioner. Den første beskæftiger sig med kontekst og kilder for forfatterskabet. Anden del vedrører en række centrale temaer i Kierkegaards tænkning. Sidste del tager receptions- og virkningshistoriske emner op til debat. Hvilken indflydelse har Kierkegaard haft på senere filosoffer og traditioner, på europæisk litteratur, på postmodernistisk tænkning, på moralfilosofi, på teologi og så videre?

LÆS OGSÅ: Alle kan være med, når Gud fortæller en historie

Bogen er forsynet med et udmærket indeks, der dog ikke er helt konsekvent. To gange henvises i bogen til Hamann, men kun én gang i indekset (det er også uheldigt, at Filosofiske Smuler i bogen optræder under forskellige titler. Bogen rummer gode artikler. Det gælder for eksempel Lore Hühns og Philipp Schwabs bidrag om Kierkegaard og tysk idealisme, hvor de, godt nok i en meget fordringsfuld fremstilling, får vist, hvordan Kierkegaards forhold til Hegel ikke som ofte hævdet skal ses som et radikalt opgør. Kierkegaards livtag med tyske idealistiske tænkere som Fichte, Schelling og Hegel var præget af både påvirkning, modstand og kreativ tilegnelse. De gør det også klart, hvordan Kierkegaards tænkning er afgørende knyttet til tanken om, at der i Guds menneskevordelse i Kristus er skabt en ny virkelighedsdefinition som det kriterium, der må bringes i anvendelse på den menneskelige eksistens. En anden glimrende artikel er William Macdonalds om Kierkegaard og romantikken. Her vises, hvordan Kierkegaards understregning af selvoffer og selvudslettelse skal forstås som den kristnes søgen efter selvrealisering i radikal modsætning til den romantiske selvrealisering i kærligheden. I samme ånds- og kulturhistoriske boldgade skriver Bruce Kirmmse stilistisk elegant og elementært spændende om København, Kierkegaard og slutningen på dansk guldalder. Trods liden geografisk størrelse, så dog så betydelig en verden i udsyn og åndelig formåen.

Jeg har lært af bogen, men savner en ordentlig introduktionsartikel, der trækker de store linjer, ligesom det havde været fint med redaktionelle bidrag til at indlede eller afslutte de enkelte sektioner. Der er artikler om kirken som institution og Kierke-gaards forhold til teologien, men der mangler et bidrag om hans protestantisme.

I en ikke særligt dybtgående artikel om Kierkegaard og Bibelen får Paul Martens sagt lidt om Kierkegaards uddannelse, men det burde uddybes. Rick Furtak skriver om Kierkegaard og græsk filosofi (det er vel snarere græsk-romersk), men det bliver til spredt fægtning. Kierkegaard og kunsten er et andet emne, jeg savner belyst. Her får man nøjes med en artikel om Kierkegaard som kulturkritiker fra Joakim Garffs altid veloplagte pen. Største mangel er imidlertid en tilbundsgående drøftelse af forholdet mellem filosofi, teologi og religion hos Kierkegaard. Var Danmarks betydeligste filosof virkelig filosof, eller skal hans tænkning snarere forstås som teologisk filosofi eller filosofisk funderet religion?

Det havde været rart, om også sådanne centrale spørgsmål var taget op i en håndbog, der skal give et state of the art-overblik over vor tids forskning i Kierkegaard.

På denne plads omtaler vi hver onsdag bøger fra udlandet, der handler om tro og værdidebat.