Begyndelsen af 1800-tallet var en brydningstid, hvor en helt ny samfundsorden blev til og fortrængte den bestående. Så dramatiske forandringer frisætter altid en masse energi, også på det åndelige plan.
Perioden var derfor fuld af entreprenante mennesker, som tænkte nyt. Og som ytrede sig. De to i særklasse mest produktive var begge teologer. Den ene hed Nikolai Frederik Severin Grundtvig. Han digtede 1500 salmer og skrev 25.000 sider prosa. Den anden hed Søren Aabye Kierkegaard. Hans værk fylder i en udgave, som netop nu er ved at være færdigudgivet, hele 55 bind, og det spænder over en masse forskellige genrer: filosofiske traktater, teologiske afhandlinger, litterære tekster, refleksioner over tendenser i samtiden og kritiske essay, dagbogsoptegnelser, noter og meget andet. Paradoksalt nok er et af de tilbagevendende emner tavshed: Hvordan får man lukket den kværn ned, som man har siddende mellem ørerne, og som skaber sådanne syndfloder af ord, at man ikke kan høre noget som helst – ikke engang Guds røst?
Det er netop tavsheden, det handler om i "Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen". Det er tre såkaldte gudelige taler, altså prædikener, som Søren Kierkegaard udgav på sin 36-års fødselsdag den 5. maj 1849. Talerne trækker på nogle af de grundlæggende distinktioner, som går igen i den første del af forfatterskabet, altså inden det slår over i den mere monomane, profetisk-polemiske og apokalyptiske fase, som udgør den sidste del af forfatterskabet.
Det er distinktioner som forholdet mellem digt og evangelium, digter og helt, menneske og Gud, denne verden og Guds rige. Kierkegaard stiller disse op som absolutte modsætninger. Der kan ikke oversættes fra det ene til det andet. Det er et enten-eller. Den eneste vej fra det ene til det andet går over negativiteten. Eksempelvis i form af tavshed.
Det er det, man kan lære af liljen på marken og fuglen i himlen: "Derude hos Lilien og Fuglen er der Taushed. Men hvad udtrykker denne Taushed? Den udtrykker Ærbødighed for Gud, at det er ham, der raader, og ham ene, hvem Viisdom og Forstand tilkommer." Foruden tavshed kan vi mennesker lære noget om lydighed og glæde ved at betragte liljen og fuglen. Budskabet er, at vi ikke skal bekymre os, men falde til ro i glad tillid til, at Gud drager omsorg for os. Ganske som liljen og fugl
Teksten er fantastisk og demonstrerer Kierkegaards uforlignelige evne til at disponere en tekst og udfolde et tema i forlængelse af nogle ganske simple billeder på en helt utrolig suggestiv måde. En kompleks figur fremstilles i en meditativ modus. Og så er den også typisk for Kierkegaard i den forstand, at han – i modsætning til Grundtvig – stiller det hele på en spids, hvor det ikke kan stå.
Mennesket er jo ikke en lilje eller en fugl og kan derfor ikke eksistere som liljer og fugle. Det kunne Kierkegaard heller ikke selv. Han var jo ikke tavs, men talte og talte og talte gennem sin skrift.
Bogen med de tre gudelige taler hører til blandt Niels Jørgen Cappelørns yndlingsskifter, og anledningen til at genudgive den er hans 65-års fødselsdag i går. Cappelørn har med flid og dygtighed ledet Søren Kierkegaard Forskningscenteret gennem nu mere end 15 år, som det har varet at få lavet en tekstkritisk udgave af Kirkegaards samlede værker, der nærmer sig sin afslutning.
Nu, efter at centeret her pr. 1. januar er blevet indlejret i Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, er Cappelørn blevet ansat som professor samme sted. Cappelørn har selv skrevet et fyldigt efterskrift til de tre gudelige taler fra Kierkegaards hånd. Det er struktureret over det fadervor, som også indgår i Kierkegaards tekst som en basso continuo.
Det er en rigtig coffeetable-book. Den er umådelig lækker, trykt i bredformat og på papir i superkvalitet. Hertil kommer, at den er forsynet med illustrationer af Maja Lisa Engelhardt, som er en af de allermest populære kirkekunstnere herhjemme for tiden.
Det hele er pænt og nydeligt. Ja, mere end det. Det er simpelthen god smag fra ende til anden. At Kierkegaard sikkert selv ville have haft visse forbehold i forhold til denne stærkt æstetiserende omgang med hans hjerteblod bør ikke bekymre. Eller?
Kristeligt Dagblad bragte i går et stort interview med Niels Jørgen Cappelørn om bogen. Læs artiklen og mere om Søren Kierkegaard på
Søren Kierkegaard: Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler. Monotypier af Maja Lisa Engelhardt. Efterskift af Niels Jørgen Cappelørn. 110 sider. 249 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag.
kristeligt-dagblad.dk
kultur@kristeligt-dagblad.dk
