Prøv avisen

Jagten på en legende

Michael Palin har med ”Sandheden” skrevet en læseværdig feel good-roman. – Foto: .

Knap 20 år efter sin debut udgiver Michael Palin, kendt for Monty Python og flere rejseprogrammer, sin anden roman. Den er gennemsympatisk, dog uden at være ekstraordinær

Det er en let og dejlig oplevelse at læse komikeren, rejsereporteren og forfatteren Michael Palins nye bog, Sandheden, der på mangefacetteret vis spidder såvel kyniske firmaer på jagt efter dyrebare naturressourcer som ideologiske miljøaktivister.

Romanen tager sin begyndelse på Shetlandsøerne, hvor den midaldrende journalist Keith Mabbut netop har afsluttet sin alt andet end sandhedssøgende om en olieterminal i Sullom Voe, en hyldest betalt af olieterminalens egne ejere. Engang var Mabbut ellers en prisvindende, undersøgende miljø-journalist, nu tjener han sine penge på, med egne ord, at skrive kirkeblade for veletablerede virksomheder.

LÆS OGSÅ: Hitler er igen til grin i Tyskland

Hans ægteskab er gået i stykker, og hans to halvvoksne børn er ved at gå deres egne vegne. Den ene laver undergrundsteater, den anden forelsker sig i en iransk flygtning, som viser sig at have sine helt egne dagsordener. Da Mabbut får et tilbud fra et forlag om at skrive en biografi om en sky og legendarisk miljøaktivist, Hamish Melville, øjner han chancen for at finde tilbage til den, han var engang, og igen have hjertet med i det, han skriver.

Men først skal den langlemmede og gråhårede miljøaktivist findes og overtales til at medvirke i en portræt, og det fører Mabbut til Indiens støvede og pulserende hverdagsliv i storbyen Bhubaneswar, hvor Hamish er i skjul ifølge ham selv som en anden Kurtz fra Mørkets hjerte, men der er også allusioner til den hvide hval i Moby-Dick.

Derfra går det videre til et bjergområde, hvor flere oprindelige folk i området kæmper mod det internationale firma Astramax, der ønsker at udvinde kostbare metaller fra undergrunden.

Den aktivistiske kamp til fordel for oprindelige folk og de naturområder, som de bebor, kunne foregå mange steder i verden lige nu. Selvom Michael Palin lader denne globalt genkendelige kamp være i forgrunden gennem en del af romanen, viser ærindet sig nok så meget at være den personlige og nære fortælling om, hvordan Keith Mabbut genvinder sin egen dømmekraft.

Undervejs viser de fleste sig ikke at være, som de først fremstilles. Alligevel ryster romanen aldrig for alvor sine personer. De gode forbliver de gode, de onde forbliver de onde, selvom alle mere eller mindre er til fals for penge. Miljøaktivister fremstilles naive, hvis de tror på en mulig kamp mod fremskridtet. Som Hamish Melville siger om de oprindelige folk i Indien: Det er ikke deres skyld, at de bor oven på alle de ressourcer, men det gør de, og dem, der vil have fat i de ressourcer, vil aldrig give op. Ikke så længe du og jeg har brug for vores telefoner og computere og biler og tog og fly.

Sandheden er ikke videre dybsindig eller sindrigt fremstillet i romanen. Alligevel fastholder romanen med et mildt spændende plot. Keith Mabbut er behagelig at følge. Det hele går op med et svirp til sidst, og idealismen udraderes ikke helt af kapitalistisk fremskridtskynisme. Sandheden er derfor en læseværdig feel good-roman.