Prøv avisen

Kierkegaard læst eksistentielt

Bertungs første bog handlede om Søren Kierkegaards kvindesyn, og i "Søren Kierkegaard - formidlet til nutiden" nævner hun, at Kierkegaard var en af de første, der anså kvinder for åndeligt ligeværdige. Tegning af Luplau Janssen (1869-1927). Foto: Arkivfoto

Let tilgængelig indføring i Søren Kierkegaards forfatterskab rummer et overflødighedshorn af citater

Birgit Bertungs seneste bog om Kierkegaard er dedikeret oldebarnet Karl, og måske er introduktionen netop velegnet til yngre og forudsætningsløse læsere, for den er illustreret med indbydende farvefotos af de steder, som betød meget for den danske tænker. Ligesom bogen bestræber sig på at hæve og udmønte de skatte, som Kierkegaards forfatterskab rummer.

Det vil ikke være forkert at sige, at Kierkegaard er blevet en slags livsopgave for Birgit Bertung. Hun har læst forfatterskabet fra ende til anden, og med sine 13 bøger har Bertung søgt at skaffe ørenlyd for det.

LÆS OGSÅ:
En vind, der kan fylde sejlet

En af hendes bøger handler om at læse Kierkegaard logisk, for hun har ikke noget til overs for filosofisk tungetaleri eller Georg Brandes forsøg på at ligegyldiggøre forfatterskabet. Hun ved, hvad hun siger om Kierkegaard, og hvad det, hun siger, betyder i forhold til det, andre siger om ham.

Bertungs første bog handlede om Søren Kierkegaards kvindesyn, og i Søren Kierkegaard formidlet til nutiden nævner hun, at Kierkegaard var en af de første, der anså kvinder for åndeligt ligeværdige. Det bliver understreget af hans ord fra Begrebet Angest: Der er i ånd ingen forskel på mand eller kvinde.

Den nye bog består overhovedet af et sandt overflødighedshorn af Kierkegaard-citater. Bertung er god til at grave tankevækkende eksempler frem på, at Kierkegaard var forud for sin tid, skønt eftertiden ikke tilsluttede sig hans konklusioner: Sæt en opdagede et instrument, et bekvemt lille talerør, der dog var så stærkt, at det kunne høres hele landet over; mon så ikke politiet ville forbyde det, af frygt for, at hele samfundet ville blive vanvittigt forstyrret, hvis det brugtes.

Men det er ikke kun med hensyn til til medieudviklingen, at Kierkegaard besad profetiske evner. Det gælder også politik, hvor den nærgående sarkasme, han praktiserede, lyder helt nutidig: Moderne politik går ud på: hvorledes man skal bære sig ad for at blive minister.

Kierkegaards tanker går til gengæld ud på, hvordan man kan blive et sandt menneske. For at være menneske er at være stillet i valget, og at være sandt menneske består derfor i at påtage sig ansvaret for sine valg. Valget er det afgørende i Kierkegaards filosofi. Uden at turde vælge er mennesket kun en ubetydelig prik i menneskeheden, mens det burde sætte en betydningsfuld prik på historien, skriver Birgit Bertung konkluderende og stiller dermed grundproblemet umisforståeligt op. Kierkegaards liv og værk handler jo til syvende og sidst om den åndsmagt, ingen kommer uden om nemlig kristendommen. Kristendommen kalder den enkelte frem af anonymiteten og stiller ham eller hende over for kravet om at tro på Gud og elske næsten.

Men det er samtidig tanker, Birgit Bertung har introduceret offentligheden for tidligere, og denne bog kan man derfor kalde en opsamlingsbog for ikke at sige et opsamlingsheat.