Prøv avisen

Kierkegaard med kant

George Pattison: Kierkegaard and the Quest for Unambiguous Life. Between Romanticism and Modernism. Selected Essays. 251 sider. £ 57. Oxford University Press.

Udvalgte essays af George Pattison viser eksempler på brug og misbrug af Kierkegaard

George Pattison var i en årrække præst i den anglikanske kirke, inden han indledte en imponerende universitetskarriere i religionsfilosofi i blandt andet Danmark. Pattison er ekspert i Kierkegaard og kan læse ham på originalsproget.

Titlen på George Pattisons bog Kierkegaard og jagten på det entydige liv tager udgangspunkt i Kierkegaards berømte optegnelse fra Gilleleje i 1835. Her skriver Kierkegaard:

Det kommer an på at forstå min bestemmelse, at se, hvad Guddommen egentlig vil, at jeg skal gøre; det gælder om at finde en sandhed, som er sandhed for mig, at finde den ide, for hvilken jeg vil leve og dø.

LÆS OGSÅ:
Guide til læsning: Hvor skal man starte med Søren Kierkegaard?

Og 20 år senere skriver Søren Kierkegaard, at hans kompromisløse stridbarhed under kirkekampen blot havde været udtryk for, at han ville redelighed.

Men Pattison giver eksempler på, at skribenter har draget uheldige konsekvenser af Kierkegaards kategoriske formuleringer om at finde det entydige. Kierkegaards værk Frygt og bæven handler om Abrahams ofring af Isak. Bogen rejser det kildne spørgsmål, hvorvidt der kan være situationer, hvor man for troens skyld må øve umenneskelige handlinger.

En ivrig Kierkegaardlæser og marxistisk ideolog, Georg Lukacs, overførte tankegangen til den politisk-sociale sfære og udnævnte Abraham til at være et forbillede for alle kommunister. Abraham er jo villig til at slå ihjel for sin ideologi, og det skal man også være som rettroende kommunist, pointerer Lukacs. Og selvom dette er et særlig grelt eksempel på at dyrke skallen og være ligeglad med kernen, så fremdrager Pattison også eksempler på fascistoide filosoffer, der har fortolket Kierkegaard i et bevidst og forhærdet modsætningsforhold til forfatterskabets ærinde.

Derfor er det sidste kapitel i bogen særligt betydningsfuldt, idet Pattison viser, hvad Kierkegaards etik betyder i forhold til nazismens barbari. Albert Speer og Adolf Eichmann er eksempler på medvidere til nazisternes massemord, som forsagede Kierkegaards ord: Hvad enhver, som kan se, også må se, hvis han vil se. I retsprocesserne efter krigen lod Speer og Eichmann nemlig, som om de ikke havde set uhyrlighederne og bagatelliserede dermed deres egen medskyld deri.

Kierkegaard havde i det hele taget en højt udviklet sans for de kommende århundreders genvordigheder. Da Johannes Climacus i Afsluttende uvidenskabelig efterskrift bliver klar over, at han lever i en tid, der vil gøre livet lettere med transportmidler og kommunikation, beslutter han sig for overalt at skabe vanskeligheder i tilværelsen.

Kierkegaard bestemte sin tænkning til at blive subjektiv i en tid, hvor man sværmede for systemer, der skulle gøre tilværelsen nem og overkommelig. Subjektiviteten er sandheden, skrev han. Ja, for sandheden er i inderligheden ikke i udvendigheden. Af den grund befandt Kierke-gaard sig i et radikalt modsætningsforhold til den objektiverende og systematiserende filosof Hegel, der var det store navn i 1800-tallet.

Storm P. lader en mand, der står på en vægt, sige: Det er let at blive svær, men det er svært at blive let. Det er også sandt, når det drejer sig om litteraturfortolkning, hvad Kierkegaard & the Quest for Unambiguous Life bekræfter. Bogen er bestemt ikke nogen let læst introduktion til fødselaren. George Pattisons bog er tværtimod overordentligt koncentreret og rummer anlæg til flere bøger for eksempel ville det være nærliggende at udvide kapitel 3 om kedsomhed til en selvstændig udgivelse. Til gengæld yder Pattisons tekstnære og yderst loyale gennemgang Kierkegaard retfærdighed. Ligesom fodnoterne demonstrerer et storartet overblik og en ypperlig kombinationssans.

Hovedparten af Pattions essay har været offentliggjort tidligere, og mon ikke læserne af Kierkegaard-årbogen anno 2008 har moret sig fortræffeligt, da de læste Pattisons festlige pastiche om Assessor Vilhelm fra Enten-Eller. Etikeren er blevet 20 år ældre. Konen er flyttet fra ham, han har mistet sit job og er endt som et rart, skikkeligt pjok. Vilhelm anskuer nu sine superkloge anskuelser og nyudsprungne rigtigheder fra Enten-Eller, som det tilkommer en, der har lært alt for meget om sin egen etiske svaghed.

Man kan også lære adskilligt ved at læse Pattisons bog om Kierkegaard især om hvordan Kierkegaard er blevet brugt og misbrugt.

Hver onsdag skriver vi på denne plads om nye bøger fra udlandet, der handler om tro og værdidebat