Louise Rick er på banen igen. Og hun er i storform. Hun har netop forladt drabsafdelingen og er blevet faglig leder af Den Særlige Eftersøgningstjeneste, en nyoprettet enhed, der tager sig af alle de mennesker, der hver dag forsvinder i Danmark.
Og hun har ikke bare fået nyt job.
Hun har også fået en ny irriterende og fascinerende makker, som hun må hente i bagstiv tilstand på bodegaen Hos Ulla i den københavnske Sydhavn, inden de overhovedet kan komme i gang med dagens dont.
LÆS OGSÅ: En uhyggelig historie om en uhyggelig tid
De skal opklare et mystisk dødsfald i skovene omkring Hvalsø i nærheden af Roskilde, hvor Louise Rick selv trådte sine barnesko og derfor færdes hjemmevant . Der er tilsyneladende ingen, der savner den døde og stærkt forslåede midaldrende kvinde, og da de endelig får hende identificeret, opdager de, at hun allerede som barn er meldt død sammen med sin tvillingesøster. Og så bliver det hele for alvor mistænkeligt.
Alle pile peger på anstalten Eliselund, der i 1960erne og 1970erne husede mange af de børn, der blev stemplet som åndssvage, gemt af vejen og fuldstændig glemt af omverdenen. Altså lige indtil Louise Rick og hendes nye makker, Eik Nordstrøm, dukker op og afslører, at tingene overhovedet ikke er, hvad de giver sig ud for at være.
Når man læser Sara Blædels krimier, forstår man godt, hvorfor krimiserier er blevet så populære.
Det er trygt og godt, og gensynsglæden er stor, når man igen får fornøjelsen af Louise Ricks gesjæftige journalistveninde, Camilla, der denne gang måske-måske ikke skal giftes med rigmanden Frederik, plejesønnen Jonas og underboen Melvin, der nu har fået en veninde og flirter med både hende og tanken om at købe en kolonihave på Amager. Persongalleriet og miljøet er kendt og veldefineret, og det giver rum og plads til at køre lige på og hårdt med intrigen, der nok er usandsynlig, men vanvittig underholdende og velturneret.
Sara Blædel har om nogen været med til at definere rammerne for den danske femikrimi, og med De glemte piger fylder hun dem godt og grundigt ud. Uden at sprænge dem perfektionerer hun kort og kontant de elementer i den klassiske krimi, der allerede har vist sig mere end effektive.
Hendes persongalleri er prototypisk med en lettere indestængt kvindelig politibetjent omkring de fyrre med rod i privatlivet, en attraktiv og anarkistisk makker i sort tøj, med lædersnor om halsen og hang til kaffe og Nick Cave samt en sur kvindelig kvinde er kvinde værst-sekretær.
Og trods forudsigeligheden er det brandhamrende underholdende og fungerer upåklageligt, langt bedre end i Blædels sidste Rick-krimi, Dødsenglen, der på alle måder var mere løs i fugerne.
Så man kan blot krydse fingre for, at Sara Blædel også i de kommende bøger om Louise Rick og makker vil holde samme niveau og tempo som i De glemte piger.
Sara Blædel: De glemte piger. 315 sider. 198 kroner. PeoplesPress.Kristeligt Dagblad bragte i lørdags et interview med Sara Blædel. Læs artiklen påk.dk/kultur