Prøv avisen

For kongen og fædrelandet

Ulrich von Hassells dagbøger vidner om den indre splid, det nazistiske Tyskland var præget af. – Foto: NF.

Ulrich von Hassells dagbøger fra september 1938 til juli 1944 giver et fængslende indblik i den national-konservative, royalistiske modstand mod Hitler

Da nationalsocialismen, sådan som den er blevet, mangler al sjæl, og dens egentlige bekendelse er magt, så vil vi få en natur uden Gud, et sjæl- og kulturløst Tyskland og måske Europa, samvittighedsløst og råt.

Med bemærkninger som disse advarer den tidligere tyske top-diplomat Ulrich von Hassell i sine dagbøger mod Hitlers og nazisternes dominans i Tyskland og Europa.

LÆS OGSÅ:
I døden for friheden

Dagbøgerne, som allerede i 1947 udkom på dansk, og som nu er blevet genudgivet i en moderniseret form, blev til efter september 1938. Hassell var på dette tidspunkt netop blevet trukket tilbage fra sin post som Tysklands ambassadør i det fascistiske Italien og var nu i stigende grad kommet på et sidespor i det nazistiske Tysklands indre magtspil.

Og dagbøgerne giver da også et fascinerende, delvist sågar fængslende indblik i den nationalkonservative, royalistiske modstand mod Hitler, som den begyndte at tage form mod slutningen af 1930erne. Hassell der mellem 1926 og 1930 også havde fungeret som gesandt i København bakkede ellers i 1933 op omkring nazisternes magtovertagelse. Han meldte sig ind i nazistpartiet og drømte, ligesom mange andre tyskere fra den nationalkonservative fløj, om et nyt stærkt Tyskland, der skulle præge og dominere Europa.

Efter 1938 begyndte han imidlertid at modarbejde styret og sammen med andre indflydelsesrige kræfter fra den nationalkonservative fløj at udvikle konkrete planer om et statskup mod Hitler.

Som vi ved i dag, lykkedes planerne om at forhindre krigsudbruddet i 1939 ikke. Hassells dagbøger er derfor ikke så interessante, hvad angår mulige alternative udviklinger i verdenshistorien, men mere fordi vi her får et meget detaljeret indblik i den nationalkonservative modstand mod Hitler.

Med stor detaljerigdom får vi fortalt, hvordan Hassel og nogle af hans venner forsøgte at påvirke den militære ledelse, som de havde glimrende kontakt til, og om hemmelige kontakter til de allierede under krigen, hvor gruppen forsøgte at forhandle sig frem til aftaler for tiden efter et muligt statskup.

For den ikke-historisk skolede læser i Danmark kan detaljerne og de mange referencer til andre involverede personer muligvis virke udmattende. Men faktisk er det præcis denne grad af detaljerigdom, der i dag virker tiltagende ved dette værk.

De mange forskellige samtaler, overvejelser om bestemte personers mulige opbakning til en militæraktion mod Hitler eller ej og om befolkningens holdning til nazisterne, gengiver på mest levende vis den stemning og atmosfære, Hassell og ligesindede arbejdede i.

Interessant er i dag også og ikke mindst, hvor meget de voldsomme forbrydelser på Østfronten fylder i dagbøgerne. Som tidligere topdiplomat med de bedste forbindelser i de aristokratisksindede dele af værnemagten er Hassell særdeles velinformeret om begivenhederne i Østeuropa, og hans åbenlyse væmmelse over forbrydelserne hér, masseudryddelsen af jøderne og overgrebene mod den russiske civilbefolkning, begået af blandt andet værnemagtens medlemmer, er et gennemgående emne i dagbøgerne. Selv gaskamrene sidder Hassell tydeligvis inde med viden om.

Vi ved fra historiebøgerne at den nationalkonservative modstand mod Hitler kulminerede i det mislykkede attentat mod ham den 20. juli 1944. Hassell var i ugerne op mod dette statskupforsøg allerede rykket lidt til side.

vorvidt han i sidste konsekvens overhovedet var vidende om de konkrete attentatplaner, er uklart. Han blev dog sammen med en del andre fra gruppen omkring Carl Goerdeler og Ludwig Beck efter kupforsøget arresteret af Gestapo og siden henrettet.

Set med nutidens øjne står det klart, at en magtovertagelse af denne gruppe næppe ville have medført et demokratisk Tyskland. I modsætning til den såkaldte Kreisauer-kreds af modstandsfolk inden for værnemagten, der arbejdede for et mere moderne, socialt Tyskland, var Hassell optaget af at genindføre monarkiet og vedligeholde et traditionelt standssamfund.

Hassell var konservativ, ja, endda reaktionær, som den engelske historiker Richard Overy skriver i sin glimrende indledning til dagbøgerne.

At dagbøgerne først er påbegyndt i 1938 er derfor vist intet tilfælde. Bag dem ligger en historie om den nationaltsindede overklasse i Tyskland, der i starten bakkede op omkring Hitler, ja endda hjalp ham til magten, inden de af nazisterne blev skubbet til side og samtidig konfronteret med de stadig mere synlige rædsler, som regimet begik begyndte at vende sig mod samme. Hassell og hans venner kan således i dag næppe tjene som forbilleder.

Men de vidner om den indre splid og de mange modsætninger, det nazistiske Tyskland var præget af og giver udtryk for en moralsk anstændighed, som i disse dagbøger skinner tydeligt igennem.

Ulrich von Hassell: Det andet Tyskland. Ulrich von Hassells dagbog september 1938-juli 1944. Oversat af Jonathan Kobylecki og Birgit Fuglsang. 475 sider. 399 kroner. Rosenkilde & Bahnhof.