Krigstraumer

Let læst og velskrevet roman om en soldat fra Første Verdenskrig

Let læst og velskrevet roman om en soldat fra Første Verdenskrig. Her ses arrestationen af den serbiske nationalist, der skød ærkehertug Franz Ferdinand af Østrig
Let læst og velskrevet roman om en soldat fra Første Verdenskrig. Her ses arrestationen af den serbiske nationalist, der skød ærkehertug Franz Ferdinand af Østrig. Foto: .

Vel er Karsten Skovs debutroman Knacker ikke verdenslitteratur, men mindre kan også gøre det.

Knacker henviser til den type handelsmænd, der sælger kød fra selvdøde dyr, og romanens danske hovedperson, Esben, får dette øgenavn af sin kammerat, den tyske Jacobi.

LÆS OGSÅ:Privt fond betaler til krigsveteraners medicin

Esben er ved fronten i det nordlige Frankrig, og han kommer fra det Sønderjylland, der efter nederlaget i 1864 blev lagt ind under det tyske fremmede styre.

Han er blevet indkaldt som soldat på den tyske side, på trods af at dette ikke er hans krig, som han selv formulerer det.

I maj 1917 er han på vej hjem på 14 dages orlov, og inden han kan nyde sin familie og den tiltrængte ferie, har han lige et ærinde for en soldaterkammerat.

Men desværre kommer en dorsk tysk gendarm på tværs af alle Esbens planer. Hans orlov forkortes, og han sendes retur til fronten.

Men Esben deserterer, og hans flugt er næsten lige så fuld af mareridt som den uhyrlige tilværelse ved fronten.

Romanen er velfungerende og skifter effektivt mellem Esbens flugt, krigstraumer og bekymringer og beretningerne fra hans families hverdag. Det er en hæderlig bog om vel nok den værste krig i Europa.

kultur@k.dk