Prøv avisen

Man sku altid bo på landet

Nanna Goul: Privat skov. 200 sider. 250 kroner. Lindhardt og Ringhof. Udkom-mer i dag.

Nanna Goul debuterer med satirisk roman om det såkaldt autentiske landliv

Vi kender den så godt: drømmen om det frie liv i naturen. Derude, hvor man dyrker sine grøntsager selv, hvor man nyder stilheden og finder ind til det egentlige. Det er om denne drøm og dens håbløse møde med virkeligheden, at Nanna Gouls debutroman, Privat skov, kredser.

LÆS OGSÅ: Noter til glemmebogen

Her har det meget umage par, humanistisk-specialeskrivende Olga og CBS-uddannede Henrik Valentin Rick han går kun under det fulde navn fået den idé, at alting er bedre i naturen. Olga har erotiske drømme om Camilla Plum, det kan kun gå for langsomt med at komme væk fra Ydre Nørrebro. Parret finder et hus ved Holbæk og langt ude i en privat skov. Det vil sige en skov, hvor man skulle forvente sig fred, ro og idyl. Det viser sig hurtigt, at Olgas fingre ikke er spor grønne, og at Henrik Valentin Rick nok foretrækker andre græsgange, da han tilsyneladende må arbejde dag og nat i byen! Da han endelig holder en temaaften for sit firma hjemme i den private skovhave, hvor man skal tilbage til det oprindelige og plukke sin egen fasan, kikser det totalt. Det eneste autentiske er vist, at mennesket stadig er et dyr, der altid er i brunst!

Stakkels naive Olga Kvist, som overvejer et speciale om engelske børnerim, heriblandt det om Mary med det lille lam, men som visseligt ikke selv er nogen Mary. Nok hedder skoven Privat skov, men i realiteten har man ret til at gå frit ud og ind af hinandens huse, når man er på landet, og tilmed må Olga erfare, at de også deler skoven med en del mennesker, der har besluttet sig for at forlade livet et smukt sted.

Nanna Goul har moret sig med denne på mange måder groteske beskrivelse. Hun har en skarp pen og er i stand til at spidde den menneskelige svaghed på meget få linjer. Men indimellem er det, som om hun glemmer, hvad hun egentlig ville, netop fordi indfaldene kommer i en lind strøm. Henrik Valentin Rick, der både er grim og har såkaldt diskrete hygiejneproblemer, får ikke mange chancer for at brillere, og hverken Olga eller læseren forstår, hvad hans potentiale egentlig er. Jeg ville nu ønske, at Goul havde forlenet Henrik V.R. med bare én egenskab, som kunne gøre ham interessant. Olga derimod er der mere kød på, og det er også hende, der har fået overladt mikrofonen. Som hun holder med en tunge i kinden, på én gang himmelråbende naiv og ironisk.

Naiv er forfatteren, som mange vil kende som anmelder og journalist ved Weekendavisen, langtfra, tværtimod viser hun med en enkelt sammenstilling mellem Goethes naturromantik og Desperate Housewives, hvordan det moderne menneske er stedt mellem den store dybe drøm, og en langt mere lavpraktisk, ironisk bemestring af tilværelsen. Mæh sagde det lille lam, men husk på, at det boede i en børnesang, ikke i en privat skov.