Man kunne frygte, at det ville ende i undergang eller The Big Rip, som det hedder i videnskabens verden; at to så forskellige fagligheder uvilkårligt ville ryge i totterne på hinanden og at det dermed ville være alt for risikabelt at sætte dem sammen og lade dem diskutere stort og småt, tro og teori, videnskab og religion.
Men sådan blev det heldigvis ikke, og verden står endnu. Faktisk er sognepræsten og astrofysikeren forbløffende enige i deres søgen efter svar på, om tro og viden er hinandens (uforenelige) modsætninger, eller om de netop er forudsætningen for hinanden.
Målet for såvel kristendommen som videnskaben er nemlig det samme, omend vejene, ad hvilke de går, er vidt forskellige. Men begge søger svaret på det helt eksistentielle spørgsmål om, hvorfor vi er her på jorden, og hvad meningen med livet egentlig er. Og den søgen kan virke provokerende på mange.
Som Anja C. Andersen siger: Det er interessant, at folk kan have den samme reaktion over for videnskaben, som de har over for religionen. Men som nævnt er tvivl et vilkår for mennesket. Og folk er skeptiske. Det kan godt være, at vi to er eksperter, du på Gud, og jeg på fysikken, men mennesker sluger ikke alt råt, hvad vi siger.
Det er en sjov idé at sætte Anna Mejlhede og Anja C. Andersen sammen og vellykket at placere de to kloge og karismatiske kvinder i deres respektive habitat i stedet for at lade dem sidde over for hinanden ved det traditionelle bord og samtale. I Holmens Kirke og i det gamle observatorium på Østervold i København diskuterer de således hen over to nætter, smukt dokumenteret af Les Kaners stemningsfulde fotografier.
Livet er et mirakel er struktureret som en lang samtale, som er inddelt efter emner, der blandt andet omfatter skabelsen, ondskaben og slutningen på alt.
Og uanset fra hvilken vinkel Anna Mejlhede og Anja C. Andersen angriber spørgsmålet om videnskab og tro, beder de aldrig om, at man vælger side. I deres univers kan man sagtens holde Jesus i den ene hånd og Darwin i den anden.
Anna Mejlhede betragter Gud som skaberen af videnskaben, som ophavsmanden til Big Bang og som den kraft, der har været igangsætteren til alt liv, mens Anja C. Andersen sagtens kan bedrive videnskab uden at tro, for videnskaben har ikke brug for Gud overhovedet men hun kan ikke være menneske uden kristendommen, fordi den har én vigtig ting, som videnskaben ikke kan tilbyde, nemlig kærlighedsbudskabet.
Men der er også ting, der skiller. Mens videnskaben lever af at skulle bevise, forholder det sig lige omvendt med kristendommen, påpeger Anna Mejlhede. Gud skal ikke bevises. Han lever af at være ubegribelig. Og mens vi er fælles om viden, fordi det er noget, vi kan bevise, er troen individuel og personlig, den hverken kan eller skal bevises, og derfor er den for det moderne menneske tit og ofte så svær at få hovedet rundt om.
Livet er et mirakel fungerer bedst i de passager, hvor der opstår dialog mellem de to.
Det sker typisk de steder, hvor der er størst fællesmængde mellem deres faglighed. Som for eksempel når de taler om overtro.
Overtroen giver os nemlig et billede af, at vi kan styre alt. Den er navlebeskuende og vender indad, og den handler om, at vi skaber vores eget liv alene, mens kristendommen jo netop bygger på, at vi ikke er alene, siger Anna Mejlhede.
Hertil svarer Anja C. Andersen, at det måske er overtroen, der i dag udgør en større trussel mod troen end videnskaben. Men at overtroen faktisk også udgør en trussel imod videnskaben, fordi den lærer os, at vi alle er eksperter i vores eget liv, og at vi derfor ikke behøver at tage andre eksperter for gode varer. Og måske derfor har vi heller ikke brug for nogen Gud. I den type dialog kommer det fine match for alvor til udtryk og berettiger det godt udtænkte setup.
I andre passager fungerer den ene som interviewer for den anden, og selvom de stiller nysgerrige og intelligente såvel som naive og provokerende spørgsmål (Var Maria Magdalene i virkeligheden kæreste med Jesus, som Dan Brown insinuerede i Da Vinci-mysteriet?) og får indsigtsfulde, fagligt kompetente og til tider vanvittig nørdede svar, bliver det en kende mere statisk og mikrofonholderisk end i den dynamiske dialog, der for alvor viser, hvor begavede tænkere disse to kvinder er, og hvor meget de har på hjerte.
Kristeligt Dagblad har tidligere bragt et interview med de to forfattere. Læs artiklen på
k.dk/livogsjael