Når præsten er på tv

Svend Løbner Madsen har inter-viewet ni personer under overskriften Mediepræster. Resultatet er en noget ujævn bog

Sørine Gotfredsen er en dygtig debattør ...
Sørine Gotfredsen er en dygtig debattør ... Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Mediepræster er titlen på Svend Løbner Madsens interview-bog, der rummer ni interview med præster, som til en vis grad lever op til betegnelsen mediepræst. Det er i hvert fald ikke umiddelbart den etikette, man først ville sætte på for eksempel Karsten Nissen, Peter Lodberg og Daniel Nør-gaard. Jo, de udtaler sig til medierne men kan man kalde dem mediepræster?.

Betegnelsen er tvetydig positivt set er det præster, der kan begå sig i medierne, negativt set er det præsten som linselus, afhængig af den offentlige opmærksomhed.

En af de interviewede, Henrik Højlund, indrømmer åbenhjertigt, at det er en risiko. Det skaber også en vis afhængighed at være på.

Svend Løbner er direktør i Kirkeligt Medieakademi, som holder kurser og rådgiver kirker i mediebrug og det er i denne sammenhæng, bogen er tænkt. Desværre er resultatet ujævnt, det er spredt fægtning også i forhold til, hvem bogen egentlig henvender sig til. Afsættet er et citat af Clement Kjersgaard: Vis mig præsten, så skal jeg vise jer mediestrategien men dette aspekt berøres kun sporadisk.

LÆS OGSÅ: Sådan skal historien om Mødrehjælpen fortælles

Ét interview udmærker sig i kraft af, at interviewpersonen besidder professionalitet, erfaring og seriøsitet som såvel journalist som præst. Sørine Gotfredsen kender præmisserne i medierne, og hun har en klar begrundelse for også som præst at være til stede på den store offentlige scene: Mit hovedanliggende er at få så mange mennesker som muligt til at forstå, at vi ikke bør leve uden Gud. Sørine Gotfredsen er en dygtig debattør, og i bogen får man et indblik i, hvordan hun øver sig, formulerer og fokuserer før for eksempel en tv-optræden. Det kunne mange have glæde af at læse.

Gotfredsen er præst i folkekirken, men repræsenterer sagen ikke institutionen. Det samme gælder Johannes Møllehave, Henrik Højlund med flere.

Det er markant, at Tonny Jacobsen, frikirkepræst og talsmand for FrikirkeNet, og Daniel Nørgaard, katolsk præst i København, i højere grad udtaler sig til forsvar for henholdsvis frikirker og den katolske kirke. Her viger sagen til fordel for institutionel imagepleje eller damage control.

Frikirkerne har tilsyneladende gjort en del for at rydde op i egne rækker og lægge afstand til frikirker med ekstreme synspunkter, som intervieweren formulerer det. Det forhindrer dog ikke talsmanden i at tale om et sygt syn på seksualitet og om legalisering af vielser af bøsser og lesbiske. Henrik Højlunds refleksioner i samme retning er mere gennemtænkte. Peter Lodberg har analytiske betragtninger om mediernes dynamik og ser blandt andet en rolle for teologien i at yde ideologikritik af mediernes virkelighedsbeskrivelse.

Flere af interviewene ville have haft godt af en redigering, ligesom bogen kunne have trængt til en korrekturlæsning. Svend Løbner citerer et sted en af sine kilder for, at medierne er nogle skallesmækkende myoser indimellem. Jeg tvivler på, at det er, hvad Karsten Nissen har sagt eksemplet understreger blot vigtigheden af et af de råd, der gentages flere gange: Hvis du citeres på skrift, så bed om at få citater til godkendelse. Det gælder også, når journalisten tillige er præst.

Fra 1864 til et godt stykke ind i 1990erne var Danmarks forhold til krig, at det var noget, vi skulle holde os fra. Det skiftede markant i 2000?erne, hvor danske soldater blev udsendt til krigsdeltagelse i Afghanistan fra 2001 og Irak i perioden 2003-2007.
Fra 1864 til et godt stykke ind i 1990erne var Danmarks forhold til krig, at det var noget, vi skulle holde os fra. Det skiftede markant i 2000?erne, hvor danske soldater blev udsendt til krigsdeltagelse i Afghanistan fra 2001 og Irak i perioden 2003-2007. Foto: image/jpeg