Vi vil så gerne kontrollere. For eksempel fremtiden. I illusionen om, at dette lader sig gøre, kan vi glemme, at vi ikke er vor egen skaber. Det er fatalt. For den, der forsøger at gøre sig selv til gud, må bære en byrde, der ikke kan bæres.
Synspunktet fremføres af adjunkt Jakob Valdemar Olsen, en af de ti bidragyderne til bogen "Tak for lån – 10 teser om kristen livsstil", redigeret af Jacob Bank Møller og Claus L. Munk. Bag udgivelsen, der indgår i det større projekt "Giv dig rig", står seks kirkelige organisationer fra den såkaldte højrefløj, blandt andre Dansk Bibel-Institut, Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), Menighedsfakultetet og Indre Mission.
Forfatterne tager udgangspunkt i temaer som velstand, velfærd og ansvar. Et grundsynspunkt er, at vi, der lever i den rige del af verden, i særlig grad har brug for at standse op for at blive mindet om de værdier, der i modsætning til de materielle ikke forgår. Eller udtrykt med en formulering fra forordet: "Vi vil forsøge at bryde mammons greb om vore hjerter, så vi bliver sat fri til at leve et tillidsfuldt, glad og taknemmeligt liv i afhængighed af Gud". Nært forbundet dermed er viljen til "at afhjælpe medmenneskers nød". Bogen gør op med kirkens angivelige passivitet med hensyn til fordelingen af de jordiske ressourcer.
Indledningens frit gengivne citat er ikke alene karakteristisk for en bærende holdning, men også for det almene i bogens sigte. Udsagnet om det farlige ved altid at ville kontrollere må en hvilken som helst kirkelig fløj kunne acceptere som relevant. Og sådan i det hele taget: Man tænker ikke i fløje, når man læser bogen. Dertil er det overordnede budskab for vigtigt. Forfatterne retter deres blikke mod det grundlæggende, mod vort liv med os selv og hinanden, med (eller uden) Gud og verden, i dybeste forstand mod vor overlevelse: den indre, uden hvilken den ydre er forgæves.
De 10 teser er et forsøg på i kort form at formidle "Jesu etik omkring vores forvaltning af skaberværket" – tre af dem lyder: "Livet og alle dets goder er en gave fra Gud", "Livskvalitet afhænger ikke af, hvad vi ejer" og "Vi skal bruge jordens fælles ressourcer, men ikke misbruge og ødelægge dem".
I forbindelse med sidstnævnte tese overvejer professor Kurt Christensen, om vi efter kristen opfattelse overhovedet har et ansvar for jorden, for dens ressourcer, forureningen og klimaet. Han erkender, at de bibelske skrifter ikke har et klart vidnesbyrd om dette, hvilket han forklarer med, at de temaer, der i dag fylder meget, ikke gjorde det, da Bibelen blev til. Christensen argumenterer imidlertid for, at "implicit i den bibelske forståelse af Gud, mennesket og naturen" finder vi et bud som "Du må ikke misbruge skaberværket". Nej, for – med et andet bud – "Du skal elske den skabte natur".
Generalsekretær Jens Ole Christensen, der forholder sig til tesen "Vi har et ansvar for at tage vare på livet og alle dets goder", citerer fra en salme af Johan Nordahl Brun: "Byg eget hus på arvet grund,/ så bor du dog til leje!". En ganske anden holdning end den, vi møder hos den rige bonde med hans egoistiske forvaltning af jordens rigdom. Lignelsen om ham fremhæves af flere som et skræmmebillede. Blandt andre af rektor Børge Haahr Andersen, der i sine kommentarer til tesen "Vi er skabt til at nyde livet og bruge det til glæde for os selv og andre" bemærker, at den rige mand tilsyneladende hellere giver sig selv end Gud æren for, hvad han har opnået. Han er, kunne man fortsætte, manden, der ikke vil nøjes med at bestyre en andens ejendom. Hvorfor skulle han dog sige "Tak for lån"? Han låner ikke, han tager. Og ejer – bilder han sig ind.
Bidragyderne skriver inciterende. Klarhed hersker. Uden at være overfladisk er bogen letlæst og bør dermed have mulighed for at nå mange flere end de i forvejen indforståede. Den åbner ind til en virkelighed, der er for stor til at kunne være i den ene eller anden fløj.
Jacob Bank Møller og Claus L. Munk (red.): Tak for lån – 10 teser om kristen livsstil. 148 sider. 99,95 kroner. Udgivet af Lohse i samarbejde med Logos Media, ELM Forlag og Credo.