Prøv avisen

Sådan skal historien om Mødrehjælpen fortælles

Moderskab og mødrehjælp af Pia Fris Laneth er en fortælling om kollektivets historie på individets præmisser.

Del og helhed forenes på forbilledlig vis i Pia Fris Laneths Moderskab og mødrehjælp

Sig ordet Mødrehjælp og straks lyder det fra alle kanter: Hanne Reintoft. Associationen er ikke overraskende. Socialrådgiveren med det smilende ansigt og den karakteristiske radiostemme har lagt et enormt arbejde og engagement i institutionen, som i år kan fejre sit 90-års jubilæum. Men hun er langt fra den eneste.

Moderskab og mødrehjælp er et festskrift, der hylder de ildsjæle, der skabte, drev og udviklede Mødrehjælpen. Pia Fris Laneth, journalist og forfatter, har på opfordring fra forlaget påtaget sig opgaven med at samle og formidle den interessante historie. Resultatet er blevet fremragende.

Pia Fris Laneth demonstrerede allerede i sin Lillys Danmarkshistorie kvindeliv i fire generationer fra 2006, at hun forstår effekten af at koble den lille historie sammen med den store. Det sker også her, hvor de sociale og politiske forhold sættes i relief af de enkelte skæbner.

Mødrehjælpens historie er både kvindernes, børnenes og velfærdsstatens historie. Organisationens målrettede arbejde i begyndelsen af 1900-tallet udgør begyndelsen på det, som senere blev den socialdemokratiske drøm: en stat, der tager hånd om sine indbyggere fra fødsel til død.

Der går en lige linje fra de første filantropiske forsøg på at forbedre vilkårene for ugifte mødre til vedtagelsen af loven om fri abort i 1975. Først da bistandsloven indføres i 1976, nedlægges Mødrehjælpen.

Syv år efter genopstår den på Vera Skalts, tidligere direktør for Mødrehjælpen, og Hanne Reintofts initiativ. I en kronik i Politiken skriver de: I rådgivningen i den sociale brevkasse i Danmarks Radio kommer ofte fortvivlede nødråb fra unge, der ønsker deres barn, men ikke ser muligheden for at klare sig på grund af økonomi, angsten for at blive arbejdsløs, boligmangel, manglende eller alt for dyre børnepasningsmuligheder. Dette må og skal afhjælpes.

LÆS OGSÅ: Når præsten er på tv

Kronikken retter en åbenlys kritik af det offentlige system, og den 16. juni 1983 er Mødrehjælpen, nu som selvejende institution, en realitet. Den dag i dag spiller den en afgørende rolle for unge enlige mødre, der har brug for støtte ikke mindst i uddannelsesmæssig henseende.

Vist så er Moderskab og mødrehjælp en dokumentarbog med styr på fakta og årstal, men for Pia Fris Laneth består historien af et hav af småhistorier. Derfor får vi undervejs skildringen af den desperate unge kvinde, der i 1913 skyller sit nyfødte barn ud i wc-kummen på en togtur, og en indgående beskrivelse af barnemordersken Dagmar Overby, kendt under navnet Englemagersken, der i 1920 blev kendt skyldig i drabene på mindst ni babyer. Begge kvindeskæbner er skrækindjagende eksempler på, hvordan børnefødsler uden for ægteskabet engang var forbundet med så stor skam og fattigdom, at det drev kvinder ud i umenneskelige valg.

I dag er vilkårene lykkeligvis helt anderledes, men de knap 12.000 henvendelser, som Mødrehjælpen modtager hvert år, er et tydeligt tegn på, at dens berettigelse ikke står til diskussion.

Gennem tiltag som Familiens Hus, Alexandrakollegiet, projekterne I gang og Ud af Voldens skygge, Råd til livet og Abortrådgivningen når Mødrehjælpen de unge kvinder, som det offentlige ikke har ressourcer til at hjælpe.

Pia Fris Laneth har interviewet otte unge kvinder, der for øjeblikket nyder godt af Mødrehjælpens tilbud. Samtalerne med dem er placeret ind imellem de historiske afsnit og fungerer med deres mundrette, flydende stil fantastisk godt. De personlige beretninger om voldelige kærester, overgreb og alkoholiserede hjem viser, hvordan Mødrehjælpens eksperter er guld værd, når de unge kvinder skal i f.eks. statsforvaltningen eller i gang med en uddannelse. Kvindernes stærke fortællinger siger alt om, hvad det betyder for en ung enlig mor uden netværk at bo på et kollegium sammen med jævnaldrende i samme situation.

Ugifte børns ret til at arve deres far, barselsorlov til kvinder, klinikker med præventions-rådgivning, uddannelsesstøtte, mulighed for abort under ordnede forhold: listen over de forbedringer, som Mødrehjælpen står bag, er lang. Gennem sin godt og vel hundredårige historie har den på skift provokeret, støttet og inspireret politikerne til at udforme love, som varetager kvinder, børns og ikke at forglemme fædres rettigheder.

Pia Fris Laneth har overblik og indblik. Hun skriver kollektivets historie på individets præmisser og forstørrer de store linjer gennem de små. Del og helhed forenes på forbilledlig vis i Moderskab og mødrehjælp, som oven i købet er smukt pakket ind i en skøn plakat af Arne Ungermann.

Kristeligt Dagblad bringer i morgen et Liv&Sjæl-interview med Pia Fris Laneth.