Prøv avisen

Sabroes nye roman drukner i kulørt sprogligt klister

Morten Sabroe: Os. 448 sider. 250 kroner. Politikens Forlag.

MED UDDRAG: Sympatisk udgangspunkt drukner i kulørt sprogligt klister i Morten Sabroes nye murstensroman

Os er fiktionens by ligesom filmen om troldmanden fra Oz. Men det kunne være din by, Roskilde eller Holbæk. I Os bor vi. Danskerne i Morten Sabroes roman af samme navn.

Os er en provinsby, som var ved at gå bag af dansen, men som de sidste ti år har genrejst sig. Os er blevet byen, der er lige så amerikansk som dansk, og som aktivt tager del i verdenssamfundets kamp mod terror, idet udsædvanligt mange af byens unge mænd går i krig i Afghanistan. Derfor kører alle byens biler rundt med gule sløjfer på vi støtter vore soldater. Og derfor er det et problem, da Robert efter 16 dage i Afghanistan og mere end et år på Rigshospitalet vender hjem, ikke som en ydmyg veteran, men som en vred ung mand med den ene mission at få hævn for de to ben, han donerede til en mine, han dumdristigt jokkede lige ned i.

Det viser sig nemlig, at Robert ikke er taget ganske frivilligt af sted til Afghanistan, og at byens succesfulde borgmester, Henry Harding, der ved valget i 2002 lånte George W. Bushs slogan: De der ikke er med Os, er imod Os, ikke skyer nogen metode til at fremme sit mål. Tror han selv, at han har magt, er det imidlertid intet i forhold til den magt, hans kone har over ham. Kold, som kun en kvinde kan være. Take it or leave it hos Sabroe er det ikke nuancerne, det gøres i.

LÆS OGSÅ: Da fædrene gjorde op med sønnerne

Harding er født og opvokset i Os. Hans bror, John William, rejste til København og blev journalist, men efter et besøg i Os den 11. september 2001 forlod han både kone og børn og tog til New York. Her har han levet som en anden Don Draper (Sabroes referencer til tv-serien Mad Men er mange), en ensom, årvågen journalist-ulv, som altid har tvet tændt, selv når han nedlægger endnu en af utallige gudesmukke kvinder. En sentimental tanke har nu ført John William tilbage til Os, hvor han har lejet et hus for at fejre sine 50 år og gense de børn og den bror, han ikke har set i 10 år. Børnene på nu 20 og 17, Jackie og John-John (vi bliver i det amerikanske) er naturligvis sårede og forkvaklede væsner. Og i forholdet mellem brødrene er der åregamle, stinkende lig i lasten.

Forfatteren kører hele det amerikanske udtryk frem i sin meget lange roman. Veloplagte referencer til film og litteratur springer fra siderne. Det kunne have været kort og ondt, hvis nu Morten Sabroe havde skåret ind til benet. Det har han desværre ikke, udtrækket af klicheer er også kørt ind og tilsyneladende rystet ud over siderne i et jævnt lag. Der elskes og lides i stor og patetisk stil, og den får ikke for lidt, når unge kvinder med store øjne elsker en mand. Det er nemlig hårdt for dem, for mænd i denne roman er ikke til at nå, hårde udenpå, som de er, men indeni har de alle sammen en lille svigtet dreng. Er man til klicheer om store følelser og hjerte og smerte, er her 448 siders gefundenes Fressen, som ikke vil efterlade et øje tørt. For andre er det noget af en prøvelse at nå frem til sidste side for at få alle brikkerne i Sabroes onde grundintrige på plads. Os rummer en potentielt skarp, lille, satirisk roman om det danske selvtilfredse selvbillede og vores manglende interesse i, hvad det egentlig var for en krig, vi sendte unge mennesker ned til, og hvilke erfaringer, de vendte hjem med. Desværre er den historie begravet dybt inde i et morads af klicheer og kulørte historier.

LÆS UDDRAG AF BOGEN HER: