Prøv avisen

Sproget er præcist, men også en flugtvej

Josefine Klougart: "Hallerne". 176 sider. 250 kroner. Rosinante. Udkommer i dag. Foto: Rosinante.

Josefine Klougart skriver om begær, jalousi og vold i en veloplagt, poetisk romanprosa, men uden dog at komme dybt nok ind i personerne

Josefine Klougarts anden roman, "Hallerne", er ventet med store forhåbninger efter sidste års opsigtsvækkende debut. Ved mødet med den nye bog fornemmer man straks, at det ikke volder forfatteren nogen som helst problemer at fortsætte i den lovpriste poetiske prosastil.

Sproglige billeder bobler op i teksten med en fuldkommen naturlig lethed. Klougart befinder sig tydeligvis godt i den høje stil, som aldrig bliver højstemt eller bortvendt. Hun synes at have fundet sin egen stemme, om end man fra tid til anden også hører reminiscenser af Hans Otto Jørgensen, specielt i den voldsomme metaforik. Eksempelvis vælter væggene ikke, de "styrter", og løbende kvinder bliver til "gungrende kvindelægge".

Hvor debutromanen "Stigninger og fald" var en fantasi om barndommen på Mols med familien, er "Hallerne" en fantasi om et forhold mellem en mand og en kvinde i København. Betegnelsen fantasi er nok mere rammende end fortælling eller refleksion, for hvis der fortælles, er det kun i brudstykker, og hvis der reflekteres, er det igennem poetiske billeder.

Det københavnske rum er både samtidigt og fortidigt. I en række små, isolerede sekvenser gives stemningsbilleder fra byens kvarterer, sådan som de er i dag, og sådan som de var engang.

Den tydeligste forskel mellem de to bøger ligger i fiktionsbevidstheden. Klougart har i den nye bog anlagt et mere legende greb om fiktionen, hvorved tekstens sproglighed i sig selv bliver et tema.

Bogens titel, "Hallerne", er ligesom den foregående metaforisk. Snart betyder hallerne de store tomme rum, personerne befinder sig i, og snart betyder hallerne menneskekroppene, som i det følgende:

"Er kvinden et rum i Europa. Er kvinden en måde at tænke på. Helt konkret, et rum, kropshallen. Runger kropshallerne, gungrer de under fødder, hvilke. Mandens fødder. Med machetefægtning for brystet, er manden et rum. Ham, som overvejer at holde hende nede med én hånd. På knæ."

Scenen for romanen sættes på bogens allerførste side. Manden og kvinden, som de konsekvent hedder, præsenteres for læseren under en sexscene, hvor han optræder som den brutale og hun som den eftergivende.

Dette er rollefordelingen, også uden for sengens kampplads. Han kalder hende "lille søde" eller "lille skat" og betragter hende som sin skrøbelige ejendom. Hun beskriver ham som akademikeren, der har et kontor på universitetet, men som dybest set er usikker på sig selv. Undervejs skifter styrkeforholdet, og det er hende, der mod slutningen insisterer på sin ret til og behov for at være alene.

De to personer beskrives skiftevis udefra som manden og kvinden og skiftevis indefra som han og hun. Ved at fastholde de uspecificerede betegnelser fastholdes tvetydigheden mellem det specifikke og det almene. Læseren må spørge sig selv, om manden er en specifik karakter, eller han simpelthen er den moderne mand.

Det udefrakommende blik på personerne forbindes nogle gange med en gruppe af mænd, der fra en bar i nærheden kan iagttage parret i deres lejlighed. Måske skal det opfattes som et billede på, hvordan det omgivende samfund ser på parret. Det at se på sig selv og den anden synes at være et vigtigt tema, hvis ikke det vigtigste.

Romanen er opbygget af to dele, hvoraf anden del er mørkere, mere trøstesløs end første del. Første del består af en lang række begærlige møder mellem de elskende, mens anden del fremstiller hendes voksende og velbegrundede jalousi og hans tiltagende voldelige adfærd over for hende.

For mig at se er Klougart som forfatter tættere på kvinden end på manden. Der er flere overbevisende beskrivelser af, hvordan kvinden tænker og oplever, mens manden næsten er reduceret til et blindt og liderligt væsen. Er han så endimensional, eller er karaktertegningen ikke helt vellykket? Den kvinde, der skildres, synes til gengæld ikke at være særlig bevidst om sin seksualitet. Hun er hele tiden den, der giver manden, hvad han vil have, aldrig den, der selv agerer endsige opnår en tilfredsstillelse.

På samme måde er det lidt mærkeligt, at en roman med så mange udpenslede seksuelle handlinger efterlader én helt uberørt i den henseende. Det meget rige sprog, Klougart mestrer, er nogle steder med til at præcisere en følelse, og andre steder virker det som en flugtvej for tanken. Resultatet er, at jeg som læser ikke kommer tæt nok på karakterernes indre liv til at blive fængslet af bogen.

Dette forbehold bør ikke skabe tvivl om Josefine Klougarts litterære talent, men nok sætte det i perspektiv. Det er og bliver imponerende, så megen friskhed og liv den unge forfatter kan tilføre det danske sprog.

kultur@k.dk

Josefine Klougart: "Hallerne". 176 sider. 250 kroner. Rosinante. Udkommer i dag.