Stilen fører ind til bogens hjerte

Storartet udvalg af forfatteren Vladimir Nabokovs forelæsninger lærer os, hvordan man bliver en bedre læser

Forfatteren Vladimir Nabokov (22. april 1899 - 2. juli 1977).
Forfatteren Vladimir Nabokov (22. april 1899 - 2. juli 1977). Foto: keystone Denmark.

I forlaget Vandkunstens nye serie er der netop udkommet et udvalg af Vladimir Nabo-kovs læsninger af berømte europæiske klassikere. Det siger sikkert ikke mange så meget, men Nabokov (1899-1977) var en begavet russisk-amerikansk forfatter, der også holdt forelæsninger på amerikanske universiteter.

Eller rettere: undervisningstimer i litterær stil, skulle man sige, når man har læst hans forelæsninger i udvalget. For de er nærlæsninger af meget lange udvalgte citater fra de berørte værker. Citaterne fylder mere end halvdelen af bogen, og genfortællinger af værkerne udgør tråden i Nabokovs undervisningsform. Det kan man godt blive irriteret over set fra et standpunkt i den nyere litterære kritik, indtil man bliver fanget af, hvor god en læser Nabokov er.

Og udvalget er da også lagt an på at skabe gode læsere, som det ogs var Nabokovs formål med sin undervisning. I dette udvalg undersøger Nabokov forfattere og værker som Stevenson: Dr. Jekyll og Mr. Hyde, Ivan Turgenjev: Fædre og sønner, Tjekhovs noveller og skuespillet Mågen, Flauberts roman Madame Bovary samt Kafkas fantastiske fortælling Forvandlingen.

For at blive en god læser skal man lægge mærke til og holde af detaljerne, siger Nabokov og fortsætter: Vi må altid huske på, at et kunstværk undtagelsesfrit er en nyskabt verden, og derfor er det første, vi bør gøre, at studere denne nye verden så indgående, vi kan, og behandle den som noget splinternyt, der ikke har nogen given forbindelse med de verdener, vi kender i forvejen.

Det er en litterær kunstner, der således forsøger at skabe læsere, som kan se værket med den kunstneriske skabers øjne ikke med den akademiske kritiks instrumenter. Og for en sådan skaber er det næsten vigtigere, hvordan han/hun får sine personer til at gå fra et rum til andet, end hvilke overordnede synspunkter de udstyres med.

Helt suverænt formår Nabokov at føre os ned på dette skabelsesplan og derfor er han så interesseret i en kunstners stil, det plan, hvor detalje føjes til detalje, og det overordnede skabes af kombinationer og strukturer i det skabte. Og allermest er han optaget af de greb, en forfatter gør for at få os læsere til at tro på den fiktive verden, han/hun har rejst. For kunst er et levende menneskes fantasi ikke virkelighed, fastslår Nabokov igen og igen.

Han samler godbidder eller detaljer sammen og glæder sig over den verden, der bygges op af dem. Han er ikke ude efter symbolforståelse først og fremmest, for som han så rigtigt siger, når vi har uddestilleret et symbol af en tekst, har vi mistet glæden ved den.

Og den glæde ved det kunstneriske håndværk er det altoverskyggende hos Nabokov. Man kan spørge sig selv, om udgivelsen af sådanne læsninger som Nabokovs er et symptom på, at vi skal til at læse på denne kunstneriske måde igen, nu hvor litteraturen er så truet, og den akademiske institution så hullet, at den ikke kan redde den? At følge Nabo-kovs langsomme læsning er som at kende en tegner og vide, hvor meget vigtigere en stregs bevægelse på denne tegning er, end hvad den betyder. Noget betyder den nok men hvor overdriver vores almindelige fortolkning ofte!

For Nabokov er stilen en blanding af sprog og stof,og den virker i karakteristiske særtræk hos de forskellige forfattere. Hos for eksempel Flaubert fordyber han sig i dennes brug af semikolon, og hvordan dette danner en pause i sætningen for at kunne slutte den lyrisk med en udfoldelse af et næppe anet andet motiv.

Det er modigt at udgive Nabokovs læsninger. Skønt han genfortæller så levende og kommenterer citaterne, så er den æstetiske tilfredsstillelse, han tilbyder, ikke noget, der vil hjælpe læseren i livets forhold. Han kan kun love, at oplevelsen giver den følelse af fuldkommen tilfredshed, som et inspireret og præcist kunstværk kan give og tilvejebringe en åndelig glæde. Formen og stilen i bred forstand fører ind til værkets bankende hjerte, hævder Nabokov.

Og jeg tror ham, men jeg kender også mange, der ikke kan bære at se en fiktiv verden i dens skabelsesbetingelser, men som hellere vil være dårligere læsere, fordi de bruger kunst til egne forståelige formål og identificerer sig med handlingen frem for med skabelsen af den.

kultur@k.dk

Vladimir Nabokov: Timer i litteratur. Oversat af Henrik G. Poulsen. 344 sider. 199 kroner. Forlaget Vandkunsten.