Prøv avisen

Svimmel af nye billeder

Forfatteren Bent Haller har udgivet en ny bog. Foto: .

Bent Haller imponerer med sin beskrivelse af det metafysiske rum og menneskets evige liv

"Det evige smil" af Pär Lagerkvist er genudgivet i år, men romanen kunne allerede for et par år siden genkendes som forlæg for Oskar K. og Lillian Brøggers billedbog "De skæve smil" (2008), og den moderne klassiker fra 1920 må også have inspireret Bent Haller til romanen "Ham der søger Døden". For bogen handler netop om det evige liv – og om, hvordan det ikke er en velsignelse, men en forbandelse.

Den 12-årige Lau og hans mor dør ved en bilulykke, men det er kun begyndelsen på historien, der foregår først i et venteværelse, hvor de undrer sig over at læse i avisen, at de er omkommet, og derefter i det enorme labyrintiske univers, Lau rejser igennem sammen med pigen Beatrice for at undslippe evigheden og befri døden, der – som overleveret i et apokryft skrift – holdes fanget af Satan selv.

Bent Haller imponerer med sin beskrivelse af det metafysiske rum og menneskets evige liv. Eller snarere ikke-død, for et liv er det ikke, og man forstår, hvorfor børnene hellere søger faren i det ukendte end bliver i det, der opleves som et mareridt uden ende. Man er med korte mellemrum tvunget til at gennemleve sit livsforløb som et langt deja-vu; Lau fødes derfor igen og igen, han vokser op, velvidende, at han skal dø, indtil han ser moderens hoved smadre mod bilens forrude. Det er et liv, der har mistet al mening, som der står med en gysende henvisning til eventyret om Klods Hans: "Halehøj, her kommer jeg, se, hvad jeg har fundet af tomhed i dag."

Det er ualmindelig ubehagelig læsning, selvom de mange gentagelser især i begyndelsen også keder en smule. Men forfatterens vilje og evne til sprogligt at beskrive det usete og usynlige kan kun aftvinge respekt. Bogen er som et kalejdoskop, der drejer for blikket og efterlader læseren svimmel af nye billeder – også af Gud, der viser sig at ligne den gamle kone i huset hist hvor vejen slår en bugt, inden kalejdoskopet drejes endnu en gang.

Som læser fornemmer man gradvist, at man må være vidne til den tilskadekomne Laus sidste bevidsthedsstrøm – en tilstand, der er gengivet som bratte og uformidlede overgange imellem erindring, drøm og flygtige registreringer af den fysiske omverden. Det virker overbevisende. Men det har den konsekvens, at den komplekse fortælling, hvori forfatteren tillige inddrager filosofiske overvejelser og en mængde historiske og litterære referencer, bliver ganske usammenhængende.

Meget er op til læseren selv - og også for meget, når det bliver svært overhovedet at forstå, hvad der foregår for eksempel imellem forældrene, der bliver skilt, og helt væsentligt i forhold til det manuskript, faderen arbejder på ud fra det apokryfe skrift om døden.

Bent Haller sender læseren ud i et ganske særegent univers - og med et kalejdoskop for øjet og uden kort eller kompas bliver læseoplevelsen ikke bare stærk, men også vældig krævende. Så da Lau endelig kan lade sig falde igennem lysmuren og ind i en tunnel, der åbner sig i et fredfyldt mørke, er han ikke den eneste, der ånder lettet - ud.

kultur@k.dk

Bent Haller: Ham der søger Døden. 330 sider, 249,95 kroner. Høst & Søn