Prøv avisen

Velkommen til overvågningssamfundet

Overvågningen er over det hele, men det blev ikke George Orwells Big Brother, der vandt

Man skal ikke komme og tro, at man har hemmeligheder i vore dage. Efter logningsbekendtgørelsen, der i 2007 blev indført som en del af terrorpakken, bliver en gennemsnitlig dansker registreret omkring 300 gange om dagen af teleudbyderne.

LÆS OGSÅ: Big Brother flytter til Japan

Der er altså ingen grund til at tale om overvågningssamfundet som noget, der truer i horisonten det er her for længst. Danmark er et af de mest effektivt overvågede samfund i hele verden, og nye teknologier og metoder gør dag for dag overvågningen mere omfattende. Det er, hvad lektor ved Aarhus Universitet Peter Lauritsen prøver at gøre klart i en ny bog, Big Brother 2.0.

Det er formodentlig George Orwell, der er ansvarlig for, at overvågningssamfundet altid omtales som en fremtidig mulighed. Orwells dystopiske bog 1984 fra 1948 har haft sjælden succes med at sætte rammen for vores måde at forstå overvågning på, og det er i høj grad denne ramme, Lauritsen ønsker at gøre op med.

I 1984 så Orwell overvågningen som et afgørende element i den totalitære styreform, der efter Anden Verdenskrig forekom at være et ganske realistisk fremtidsscenarie. I dag er der langt mere overvågning, end selv Orwell havde fantasi til at forestille sig, men overvågningen har langtfra ført til det samfund, Orwell beskrev.

Ved Apple-grundlæggeren Steve Jobs død er vi blevet mindet om, hvordan MacIntosh-computeren i 1984 blev introduceret med en effektiv reklame, der proklamerede, at dette var det endelige dødsstød til det orwellske mareridt. En generation senere virker det faktisk, som om Steve Jobs fik langt mere ret, end George Orwell gjorde. Ganske vist har computerteknologierne og ikke mindst den rasende eskalering i lagringskapaciteten været en afgørende forudsætning for overvågnings­epidemien, men 1984 er også omtrent det tidspunkt, hvor computerkraften tog springet fra at være et centralistisk middel i magthavernes tjeneste til at blive hver mands eje. Dermed forsvandt en afgørende forudsætning for Orwells mareridt.

Overvågningssamfundet blev ikke slet og ret et våben i de centrale myndigheders herredømme over de underkuede borgere. I det hele taget har den efterfølgende udvikling udvisket polerne i overvågningsrelationen. Der er ikke nogen, der overvåger, og andre, der bliver overvåget. Vi er i dag alle på én og samme tid aktive overvågere og overvågede. Ikke kun staten, men også store koncerner Google, Facebook og mange andre overvåger på livet løs, men ikke mindst har vi selv travlt med at overvåge vores eget telefonforbrug, vores ægtefælles dankortkøb, børnenes færden og undertiden også magthavernes skalten og valten.

Peter Lauritsen taler for en nuanceret forståelse af overvågningssamfundet. Vi er for længst ude over det punkt, hvor det kan betale sig at diskutere, om vi vil have et overvågningssamfund eller ej. Det er her på godt og ondt. Det betyder helt sikkert forøget kontrol, men man må ikke glemme, at kontrollen er omsorgens siamesiske tvilling.

Peter Lauritsen er på ingen måde ukritisk over for udviklingen, men han er på den anden side også langt fra at blive skræmt af den. Hvad han plæderer for, er, at vi formår at hæve debatten ud af den modsætning mellem den naive teknologibegejstring og den paranoide forskrækkelse, der hidtil har udgjort dens ramme. I stedet burde debatten dreje sig om, hvordan vi bruger overvågningen fornuftigt.

Big Brother 2.0 er ikke nogen polemisk bog, selvom den behandler et emne, der let bringer følelserne i kog. Peter Lauritsens ambition er at bringe debatten et skridt videre ved at tilføje den oversete facts og nye nuancer. Det lykkes fint, og netop derfor bliver Big Brother 2.0 en meget vigtig bog om et emne, der i hvert eneste øjeblik er os langt nærmere, end vi aner.

Peter Lauritsen: Big Brother 2.0. Danmark som overvågningssamfund. 147 sider. 199 kroner. Informa-tions forlag.