Prøv avisen

Verden set gennem Hildegards øjne

Anne Lise Marstrand-Jørgensen er aktuel med anden og sidste bog om middelalderens nok allerstørste kvindeskikkelse og en af datidens store kristne mystikere, Hildegard af Bingen. En kvinde, der er krøbet helt ind under huden på forfatterinden. -- Foto: Malene K. Lauritsen.

Deres syn på tro stritter genstridigt i hver sin retning. Men evnen til at suge verden til sig og omsætte mødet med mennesker, natur og modstand til sanselige beskrivelser, deler de. Kristeligt Dagblad har mødt Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der er aktuel med andet bind om den tyske middelaldermystiker Hildegard af Bingen

Hendes talesprog er næsten lige så malerisk beskrivende i virkeligheden som den poetiske leg med sproglige billeder, der kendetegner hendes digtsamlinger og romaner. Udsagn med en sitrende undertone af poesi såsom "Jeg har samlet en buket af sanseindtryk" og "Lyrikken er et pulsslag i hele sproget" flyder på samme tid velovervejet og spontant ud af Anne Lise Marstrand-Jørgensens mund. Hun er aktuel med anden og sidste bog om en af middelalderens mest markante kvindeskikkelser, Hildegard af Bingen.

I 2009 udgav Anne Lise Marstrand-Jørgensen første del af historien om Hildegard. En biografisk roman, som hun modtog Weekendavisens Litteraturpris for, og som beskriver Hildegards barndom fra 1098, til hun i en alder af 49 år beslutter sig for at fortælle åbent om de visioner, hun har modtaget, siden hun var en lille pige. Bogen slutter med, at paven giver hende lov til berette om sine visioner.

I anden bog om Hildegard tager Anne Lise Marstrand-Jørgensen læseren med på en rejse gennem Hildegards klosterliv på Disodenberg, hendes kampe mod konservative kræfter i klosterverdenen og ikke mindst hendes kamp for at skabe et nyt kloster. For da hun får en vision om at grundlægge et kloster, møder hun kraftig modstand fra abbed Kuno. Han straffer hende ved at nægte hende følgeskab af sin skriver og livslange ven Volmar og den hengivne nonne Richardis.

Alligevel grundlægger Hildegard – under kummerlige og iskolde forhold – klosteret Rupertsberg sammen med 20 andre kvinder. Hengivelse til Gud, vilje og hårdt arbejde er årsagerne til, at klosteret i årenes løb bliver respekteret og anerkendt inden for de højeste kejserlige og pavelige kredse.

Alt i alt beskriver Anne Lise Marstrand-Jørgensen Hildegards liv på godt og ondt. Hendes mange sygelejer, hendes kampe mod stivnakkede holdninger, hendes helbredende evner og den indre kamp, hun kæmper med sig selv, frem til sin død som 81-årig i 1179.

Selvom sidste punktum er sat i fortællingen om Hildegard, så er den middelalderlige kvinde krøbet så langt ind under huden på Anne Lise Marstrand-Jørgensen, at hun altid vil være en del af den 39-årige forfatters liv.

"Jeg er blevet meget tæt knyttet til hende. Og jeg var nødt til at finde derhen, hvor jeg kunne se mig selv i hende for at kunne fortælle hendes historie. Nu har jeg fået lagt hende i graven, men hun er blevet en virkelig god ven, som jeg altid vil have med mig," siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

De to kvinder har da også flere fællestræk. De er begge følsomme individer, der bliver bombarderet med sanseindtryk fra den verden, de færdes i. Og så har de begge en hårdhed. En hårdhed, der skaber en afstand til andre mennesker, men som alligevel ikke får lov at overmande den sårbarhed, der også kendetegner de to kvinders væsen.

"Hildegard har en stædig og vedholdende tro på kærlighed, og jeg var nødt til at finde ind til hendes inderste for at forstå hende. Jeg har været meget indadvendt i de år, hvor jeg har skrevet om Hildegard, og har levet et meget stille, roligt og afdæmpet liv. Jeg har bevidst opsøgt eftertænksomhed og ro. For at skrive om Hildegard har jeg skullet finde ind i en særlig tilstand, og det har været svært at forene med det at gå i Netto," siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen, mens hun kniber øjnene sammen i et smil og lader en hæs latter flyde ud i den taglejlighed, hun bor i på Amager i København sammen med sine to børn.

Hildegards stærke religiøse tro og hendes symbiotiske forhold til Gud deler Anne Lise Marstrand-Jørgensen ikke. Hun har et forhold til religion, men kirken er "ikke en klub, hun er medlem af", som hun siger. Alligevel er det lykkedes Anne Lise Marstrand-Jørgensen at indfange det unikke forhold, Hildegard har til Gud. Forfatterinden har læst i både Bibelen og i Koranen og har ladet sig inspirere af de eviggyldige temaer, der optræder i andre religioner end bare den kristne.

"Jeg tror, at det, at jeg ikke har et religiøst tilhørsforhold, har gjort det lettere. Jeg har set verden gennem Hildegards øjne og været loyal over for hende og har mere forholdt mig til almenmenneskelige problemstillinger. Jeg ville beskrive den middelalderlige menneskekamp, som nutidens mennesker også kan lære noget af. Så må det være op til læseren med sin egen tro eller mistro at tolke hende," siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Hildegards forhold til Gud er dybt personligt, og i den sidste bog om Hildegard lader Anne Lise Marstrand-Jørgensen abedissens forhold til Gud udvikle sig.

"Hun begynder at forhandle med Gud og bliver i virkeligheden en lille smule rebelsk. Hun håber, at hvis hun lever stille og roligt, så vil Gud give hende fred og ikke kræve mere af hende. Men hver gang kommer hun alligevel frem til den erkendelse, at hun må vende sig til Gud. Gennem de kriser og kampe, hun har med sig selv og Gud, får de et tættere forhold og smelter nærmest sammen," siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Hildegard så sig selv som Guds basun, fordi hun modtog visioner fra Gud og så det som sin mission at rense og reformere kirken. Sørgende, syge og søgende opsøgte Hildegard for at blive helbredt og vejledt. Og nutidens interesse for spiritualitet gør, at mange i dag søger inspiration i de tekster og den musik, Hildegard komponerede. Selv har Anne Lise Marstrand-Jørgensen svært ved helt at forklare, hvad det er for evner, Hildegard besad.

"Jeg tror, hun har haft en stor sensibilitet og modtagelighed over for verden. Der er selvfølgelig også sket en bearbejdning af, hvad hun kunne, i hendes eftermæle. Der er givetvis nogle, der har skruet op for volumenknappen, men at hun har været særlig følsom, særlig godt begavet og har haft særlige evner, det er jeg ikke i tvivl om."

skovhoej@k.dk

LÆS ANMELDELSER | k.dk/boganmeldelser