Prøv avisen

At ville hinanden

Jens Christian Grøndahl ender trods alt med en slags happy end -- og det endda en af dem, man virkelig tror på. -- Foto: Christian Als.

Jens Christian Grøndahl fortæller smukt og trods al tristesse om modne menneskers mulighed for at finde hjem i eget og fælles liv

Det er nogle år siden, at jeg sidst har haft lejlighed til at læse en roman af Jens Christian Grøndahl, men nu det sker, er det som et gensyn med en gammel ven, man ikke har set i lang tid.

Vi kunne lige så godt have sagt farvel til hinanden i går som for fem eller ti år siden. Ingenting er forandret, og vi taler sammen, som om vi bare havde vendt os om et øjeblik.

Der er et umiskendeligt grøndahlsk præg af efterårsstemning, faldende blade og stille tristesse over den nye roman, "Det gør du ikke", ligesom der var helt ud i titlen på romanen "Tavshed i oktober" fra 1996. Her er "visne blade på fortovet og vejens tomme asfalt". Her står fremmedhed, fjernhed og ensomhed stadig ved magt, og de menneskelige relationer er lige så skrøbelige som førhen. Den eksistentielle hjemløshed spøger stadig i hvert hjørne af Grøndahls prosa med sætninger som "Alting spredes (...) og der er ingen ankomst" og "Vi er hjemløse, Louise, hele kloden er, hvis vi ikke kan føle os hjemme hos hinanden". Hans roman er – som det også fortælles om en billedkunstners 1950?er-agtige malerier – rungende i dens "gestikulerende drama og tunge klima af brunt, gråt og sort".

Sådan synes tiden at stå stille i Grøndahls univers, og dog er der sket noget. Børnene er blevet voksne og går deres egne veje, og nye samfundsmæssige konflikter er kommet til og sætter deres præg på det individuelle liv og ripper op i gamle dilemmaer. Det er det, den nye roman handler om – om at være "overmandet af virkeligheden, ensomheden eller fortiden". Og den historie fortæller Grøndahl med vanlig sproglig skønhed og præcision og med overbevisende menneskelig indsigt.

Med en dramatikers sans for grelle modsætninger og slående paralleller fremstiller Grøndahl konflikterne og er moden til at kondensere sine familiedramaer i en grad, så de kunne blive til dramaer for teatret. Han er teatralsk nok, og han har en udsøgt situationsfornemmelse.

"Det gør du ikke" handler om et snart 50-årigt ægtepar i en velhavende københavnsk forstand. David er advokat, og Emma er kunstner uden dog nogensinde at udstille sin kunst. Sammen har de Zoë, der er flyttet hjemmefra, går på kunstakademiet og skal have sin første separatudstilling. Og så skal hun også hjem og præsentere sin nye kæreste – en ung pakistansk og islamisk mand. Datteren sætter ganske uforvarende gang i forældrenes tanker om sig selv og deres forhold. David er af jødisk oprindelse, men har gjort op med familien, idet han valgte Emma. Emma er af kristen familie og kommer fra London, hvor hun har gået på kunstskole. Da hun valgte David og at få et barn, fravalgte hun dog også sin kunstneriske karriere.

David har således et dilemma angående religionen, og Emma har det med kunsten. Begge har det svært med deres familier og at forstå, hvad det er, Zoë har gang i både religiøst og kunstnerisk og med kærligheden. Meget stærkt får Grøndahl det hele til at gå op i en spids, da den nye kæreste skal introduceres. Alle tager hensyn til hinanden, hvad der kun gør latente og betændte konflikter endnu mere tydelige. Ingen vil støde hinandens religiøse eller etniske følelser, men kommer dermed til at gøre det med desto større kraft. Det er taget lige på kornet, og man føler sig truffet.

David og Emmas fortid trænger sig på, og de tvinges til at gennemtænke de valg, de har taget, og reflektere over deres konsekvenser. Noget er blevet valgt til, andet fra, og idet de måler, hvad det blev til, og hvad det kunne være blevet til, bliver der plads til tvivl og "afkaldsbitterhed". Men der bliver også plads til at ville sine valg og at ville de mennesker, man har valgt at være sammen med. Ikke kun, fordi man hænger familiemæssigt sammen, men også, fordi man positivt vil være der for hinanden.

"Det gør du ikke" emmer af efterår og afsked, men romanen peger trods alt også på, at det er muligt at komme hjem til et sted, der ikke bare er murene om et ægteskab og familieliv, der var engang, men også er et sted, hvor man kan føle sig hjemme hos hinanden. Således ender Grøndahl trods alt med en slags happy end – og det endda en af dem, man virkelig tror på.

kultur@k.dk

Jens Christian Grøndahl: Det gør du ikke. 240 sider. 250 kroner. C&K Forlag.